From 057b8565b814ac431b2a0fffcac6789de8f36c28 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Sun, 5 Oct 2025 19:30:10 +0200 Subject: refine notes --- 20250926-sources.md | 50 +++++++++++++++++++++++++++----------------------- 1 file changed, 27 insertions(+), 23 deletions(-) (limited to '20250926-sources.md') diff --git a/20250926-sources.md b/20250926-sources.md index 8fee041..7cf4ef9 100644 --- a/20250926-sources.md +++ b/20250926-sources.md @@ -1,41 +1,45 @@ -# Baggrundsmateriale - > information makes people want freedom > [@Kelty2008, s. 118]. ## Om begrebet "Copyleft" +"Copyleft" har to betydninger. +I juridisk kontekst er det en samlebetegnelse +for en type af juridiske instrumenter (licenser), +udviklet blandt software-hackere 1980-erne +og i nyere tid adopteret mere bredt også indenfor andre kreative kredse, +med det formål at håndhæve og motivere kollektivt udviklede værker. +Som moralfilosofisk begreb +er copyleft et etisk princip +om at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold. +Denne tekst beskæftiger sig med copyleft som moralfilosofisk begreb, +når ikke andet er angivet. + +Selvom copyright historiefilosofik opstod i direkte tilknytning +til væsentlige ændringer i amerikansk lovgivning +om personlige rettigheder til abstrakte værker (immaterielret), +så er begrebet moralfilosofisk forankret i kollektivt skabte værker, +ikke individuelle rettigheder overfor eller ejerskab af værker: Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983 -var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse +var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse, ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab [@Kelty2008, s. 186, 191-192]. -Copyleft et det moralske princip -at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold. -Med "kollektivt tilhørsforhold" menes noget andet og mere end allemandsret: -Princippet omfatter ikke kun fri *anvendelse* for alle, -men også en tilskyndelse til læring og videreudvikling gennem aktiv deltagelse. - -Copyleft som moralsk princip er noget andet end copyleft licensering. -Copyleft er *historisk* opstået som en reaktion på copyright, -mere specifikt intellektuel ejendomsret, -men er ikke moralfilosofisk defineret af copyright. -Intellektuel ejendomsret er en udvidelse af princippet om ejendomsret -til også at omfatte immaterielle ting. -Centralt for ejendomsret er, -at approprierede ting kan værdisættes og handles med. -Dette kræver en skelnen mellem skaber og ejer, -som ifølge @Kelty2008 er "en kommeciel fiktion": +Copyleft som etisk princip er altså *ikke* +en konstruktion ovenpå intellektuel ejendomsret +(det er copyleft licensering). +Nogle argumenterer ligefrem for +at intellektuel ejendomsret er en konstruktion +ovenpå et mere mangfoldigt begreb om skabelse af immaterielle ting: > The distinction between creating software and maintaining it > is a commercial fiction > driven in large part by the structure of intellectual property. > [@Kelty2008, s. 199] -Definition af "Copyleft" og relaterede begreber, -og kontekstualisering -overfor bl.a. den bredere Creative Commons portefølge -og den akademiske Open Access +Copyleft omtales også som "share-alike", +særligt promoveret af licens-portefølgen Creative Commons +bl.a. anvendt akademisk som en del af Open Access [@deLaat2006]. Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber, -- cgit v1.2.3