diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-09-26 20:15:14 +0200 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-09-26 20:15:14 +0200 |
| commit | d65cf6554453532235623ea8764baaf8f5c7d58d (patch) | |
| tree | 36dcf01b0210d0e8157e89fe007797451ca58021 /20250926-notes.md | |
| parent | 7fff53bd8ce8732e9b304a3fa5fb5eac9a02d387 (diff) | |
add notes; update references
Diffstat (limited to '20250926-notes.md')
| -rw-r--r-- | 20250926-notes.md | 125 |
1 files changed, 125 insertions, 0 deletions
diff --git a/20250926-notes.md b/20250926-notes.md new file mode 100644 index 0000000..6910785 --- /dev/null +++ b/20250926-notes.md @@ -0,0 +1,125 @@ +# Notes on Standord article on intellectual property + +<https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/> + +## 2.2 The Creative Commons, Copyleft, and Licensing + +Licensing (oncluding Creative Commons and Copyleft) +ties only to the "first sale" rule of copyright rules. + +Creative Commons is a portfolio of multiple licensing models, +but only one (similar to Copyleft) is examplified. + +## 2.2 Droit Morals + +Droit moral (ideelle rettigheder) er særligt europæiske. + +Teksten kommer ikke nærmere ind på USA's begrænsede anerkendelse +af droit moral i deres tilslutning til Berne-konventionen i 1988. + +Teksten kommer ikke nærmere ind på naturligerettigheder +(omend de nævnes helt kort i 3.4), +og forskellen mellem (juridisk) droit moral og naturlige rettigheder. + +## 3.1 Personality-Based Justifications of Intellectual Property + +Nederst i afsnittet nævnes kort "an incentive-based component", +tilsyneladende er særligt Hegelsk, +som synes at knytte sig til kollektivet fremfor individet +(eller er det måske tekstens forfatter, +der *foreslår* et alternativt kollektivt fokus?). + +## 3.2 The Utilitarian Incentives-Based Argument for Intellectual Property + +Målet er "social utility", +og rettighederne siges at være nødvendige for at stimulere kreativitet, +udfra en cost-benefit logik. + +Incitament argumenteres udfra en konkurrence-logik, +dvs. med afsæt i nulsums-spilteori. +Digitalisering, +som er væsentligst implementeret *efter* de fleste citerede kilder, +udfordrer kraftigt gyldigheden af præmis om nulsum. + +### 3.2.2 Problems for the Utilitarian Incentives-Based Argument + +Statsstøtte til intellektuelt arbejde +sikrer *kollektiv* binding af værker. + +Alternativ: Færre værker af bedre kvalitet, distribueret til flere. +Men hvilket dynamik stimulerer "bedre" kvalitet? + +Forretningshemmeligheder fremhæves som mest problematiske. +Men Copyleft stiller krav ikke kun til produkt +men også transparens i produktionsmetode, +som (i større grad for digitale produkte) gør, +at også "kopiret" implicit omfatter hemmeligholdelse. + +## 3.3 Lockean Justifications of Intellectual Property + +Fælleden anskues som ikke-ejet fremfor fælles-ejet. + +### 3.3.2 The Lockean Rejoinder + +I slutningen af afsnittet argumenteres, +at innovatører formodentligt vil undgå områder, +hvor deres talent ikke sikres. +Moderne tech-giganters lukreren på (ikke-Copyleft!) Open Source software +indikerer at denne antagelse ikke holder +(muligvis begrænset til digital innovation). + +## 3.4 Intellectual Property and the Prisoner’s Dilemma + +Spillet involverer værdiskabelse gennem innovation og handel, +hvor begge favorable udfald - +både det individuelt grådigste og det samlet set bedste - +inddrager værdiskabelse gennem handel. +Ideelt må være værdiskabelse kun gennem innovation +(kunstnere som ikke skal belemres med handel) +og et skrækscenarie må være innovationsreducerende handel +(en typisk tendens for tech-giganter *efter* en innovativ begyndelse). + +Spillet inddrager "kopiering" af innovation (dvs. at "stjæle ideer") +men forholder sig ikke til, +at ideer sjældent opstår i et vacuum, +og at der derfor er et (potentielt stort) potentiale +i *kollaborativ* innovation. +Her vil incitamentstrukturer formodentligt være forskellige +for kollaboration afgrænset til direkte samarbejdende parter +og fællesskabsbunden kollaboration sikret ved Copyleft. + +Moore er fra 2018. +Det kunne være interessant at undersøge nærmere, +hvordan digitalisering inddrages i den kilde. + +Det kunne være interessant at finde kilder, +som eksplicit undersøger etiske aspekter ved *kollaborativ* innovation. + +## 4.4 The Social Nature of Information Argument + +Denne type argument er hvad Lawrence Lessig primært anvender. + +Lysander Spooner modargumenterer, at samfund ikke kan have købt noget. +Jo da - bare ikke med penge men med indsats fra participanter. + +Det modargumenteres, at problemet med hvordan personer erhverver sig rettigheder +forskydes til hvordan samfund erhverver dem +(som implicit kan læses som det samme eller et større problem). +Det kan i stedet anskues som det simplere problem +at personlige rettigheder er eksklusive, +og at det giver mening at visse rettigheder ikke er eksklusive - +dvs. at en afklaring af hvilken person der har eksklusiv ret +har det mulige svar at ingen enkletperson har denne ret +men at den er bundet op på flere samtidigt. + +Moore modargumenterer, at hvis intellektuelle rettigheder tilhører samfund, +så burde også studiekarakterer og kriminalitet tilhøre samfund. +Ja, i det omfang at læring og kriminelle handlinger er kollektive, +men der er ikke belæg for at *alt* er samfundets ansvar/ret +blot fordi der er belæg for at noget er det. + +Afslutningsvis modargumenteres, +at den enkelte allerede har frikøbt ejerskab gennem uddannelse. +Nej, for læring er ikke et handelsobjekt, +og selv hvis det var, er det ikke et argument for, +at viden meningsfuldt kan sælges som personlige eksklusivrettigheder. |
