aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding/bk4.qmd
blob: 2e889d18b722ad2ce24150bade27a887fae4320d (plain)


Skraldeproblemet

Bud på tiltag

  • mere transparens

Kriterier

1) Problem

Problemtræ

**** [Det funker ikke alligevel]

*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer

** Spolering af ellers smuk natur

**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]

*** Fejlernæring af mennesker

** Forurening af fødekæder

** Destabilisering af økosystemer

  • Skrald ophobes i naturen

**** Vi dør (før tid)

*** Jorden overophedes

** Øget drivhuseffekt

  • For meget skrald brændes af

** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)

  • Restaffaldscontaineren bliver overfyldt

Skrald sorteres ikke nok

  • Folk gider ikke

** Det er ikke sexy

** Det funker ikke alligevel

** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke

  • Folk kan ikke

** Der er ikke plads nok under køkkenbordet

2) Aktører

  • Borgere
  • Renovationsvirksomheder
  • Kommuner
  • Boligselskaber
  • Genbrugsvirksomheder

3) Succeskriterier

Øget mængde af genbrugeligt materiale i forhold til afbærndt materiale.

Øget genbrug af materiale.

4) Netværk

  • Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
  • Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer

5) Systemer

<-- Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i, samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation. Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med? For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro-niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro-niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette). Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske situation samt de systemer der søger at modarbejde dette. De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af potentielle løsninger. Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet. Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab som regimerne opstår i. Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber. I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem. Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio-økologiske ditto. Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. Vores handlinger har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. Og derfor har vores design det også. Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. -->

6) Kravspecifikationer

7) Konceptualisering og løsninger

8) Kvalificering

9) Implementering