Metode
Vi har en vag forståelse af læring,
som noget der kan være overfladisk eller dybt.
Med dette projekt vil vi læse en akademisk tekst om,
hvad læring er,
og samtidigt undersøge den teknik,
vi anvender til at komme igennem teksten.
De metoder vi anvender i vores læseteknik
involverer en række digitaliseringsteknologier,
og valget af disse skal vise sig at bære væsentlige træk
for sandsynliggørelsen af potentialet for dybere læring,
og derfor vil vi også inddrage sociopolitiske overvejelser
om valget af de involverede teknologier.
Redegørelse for læring
Den primære kilde, som analyseres,
er en (vistnok) spritny teori for læring,
betegnet tentakulær læring.
Dels anvendes teorien i analysen af læringsværktøjerne
Scholia og Hypothes.is,
og dels udsættes den for en kritisk analyse,
idet den er udgangspunkt for vidensgrafen,
som skal understøtte de semantiske værktøjers relevans i læringsprocessen.
Sekundært forventes inddraget tekster om læringsteorien
Problemorienteret Projektlæring (PPL),
som perspektivering af vores udviklede model for læring.
Redegørelse for udvalgte digitaliseringer
Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom.
Teori om kvalitetsforskelle
mellem viden skabt af eksperter og crowdsourced
(Spaniol STS-forelæsning - formodentligt de Juvenal).
Teori om styrker ved transparens i kode og data
Teori om privatliv og Decentralisering
Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
vi opnår gennem projektforløbet.
Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen2018],
som model for begreber og teorier,
men ikke som videnskabelig metode [@Jorgensen2019].
Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
da vi vil bruge vores kildeteksters mange postulater og konklusioner
til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
Undersøgelse af digitaliseret læringsunderstøttelse
Vi foreventer at foretage et kvalitativt ekspertinterview
med Ernst Schraube,
forfatter til bogen "Digitalisatation and learning as a Worlding Practise",
som vi anvender som primær kilde til læringsdelen af vores rapport.
Kvalitativt interview
Samtalerne håndteres vha. en lydoptagelse.
Lyden optages digitalt,
to gange for øget robusthed,
med hhv. en telefon og en computer.
Optagelserne er transskriberet først automatisk
ved den online tjeneste https://www.transskriber.dk/,
og derefter manuelt efterbehandlet.
Sekvenserne transskriberes til retskrivningsnær form efter DANSK STANDARD 1,
da vores kvalitative undersøgelse ikke omfatter nuancer i artikulation
som det dækkes af formater med større detaljerigdom,
eksempelvis DANSK STANDARD 2 jf. @SNAK1992.
Ekstralingvistiske størrelser som latter er noteret indenfor lodrette parenteser.
Korte pauser eller afbrydelser er angivet med interpunkt.
Evaluering
Hvis tiden er til det,
vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
overfor både læringsfacilitatorer og studerende
udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
Dette vil give os mulighed for at evaluere
brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
i en reel læringskontekst.
Vi vil anvende Framework for Evalutation in Design Science (FEDS).
Semesterbinding
Projektet undersøger en teori for læring,
og hvordan denne teori kan understøttes af digitale teknologier.
Gennem rapporten vil vi fokusere på læringsværktøjerne
Scholia og Hypothes.is og den rolle de kan spille i læringsprocessen
for den studerende.
Her vil vi beskue de to redskaber som Teknologiske Systemer (TSA).
Baseret på analysen af redskaberne vil vi inddrage Design & Konstruktion
til at konstruere en model,
der eksplicit kan beskrive,
hvordan disse redskaber relaterer til læringsprocessen.
For at udarbejde denne model inddrager vi psykologisk teori,
der beskriver selve læringsprocessen i dens mangefaceterede bestanddele.
I undersøgelsen af sammenhængen mellem en psykologisk teori
og en teknologi i relation til mennesker,
læner projektet sig også op af dimensionen Subjektivitet, Teknologi & Samfund.
