Metode
Vi undersøger teknikken 5-stjernet læsning
anvendt på den konkrete tekst @Schraube2024.
Vi evaluerer herefter,
om vi har lært noget om det materiale vi læste om.
Teksten, vi undersøger læsningen af, er den konkrete tekst,
som udlægger teorien om tentakulær læring, @Schraube2024.
Vi læser altså Schraubes udlægning af en læringsteori med to formål:
Dels at forstå hvad læring er ifølge denne teori,
og dels at skabe empiri i form af digitaliseringer,
til brug i den efterfølgende evaluering af vores læseteknik.
Teknologiforståelse
Læseteknikken 5-stjernet læsning omfatter:
- Kollaborativ annotering af tekstnære passager
vha. computersystemet Hypothes.is.
- Kobling af annotationerne til vidensdatabasen Wikidata
vha. computersystemet Scholia.
- Konstruktion af en ontologi over sammenhænge mellem læringsbegreber
vha. en samling af POSIX-software,
væsentigst Rust-programmet sdml.
- Automatisk visualisering af den konstruerede ontologi
vha. en samling af POSIX-software,
væsentligst Python-biblioteket rdflib.
Blandt disse digitaliseringsrelaterede redskaber
vil vi analysere Hypothes.is som teknologiske system,
og digitaliseringerne det skaber som teknologiske artefakter,
ifølge den filosofiske teori om teknologi i @deVries2016.
Vi vil desuden undersøge deres indvirkning i læring
vha. teorien for tentakulær læring [@Schraube2024].
Evaluering gennem design og konstruktion
Evalueringen består i at sammenholde visualisering af ontologi
med teorien.
Mere specifikt gennem kvalitative ekspertinterviews med teoriens forfatter
om vores forståelse af teorien og forfatterens forståelse af vores model.
Til design af ontologien inddrager vi viden
fra det videnskabelige krydsfelt Subjektivitet, Teknologi & Samfund,
gennem anvendelsen vores nyerhvervede forståelse
af den socialpsykologiske teori for tentakulær læring.
Vi inddrager desuden viden om Design & Konstruktion
i udvikling og konstruktion af ontologien og dens visuelle repræsentation,
hvor en prototype anvendes ved evalueringen af vores undersøgelse.
Kvalitative interviews
Samtalerne håndteres vha. en lydoptagelse.
Lyden optages digitalt,
to gange for øget robusthed,
med hhv. en telefon og en computer.
Optagelserne er transskriberet først automatisk
ved den online tjeneste https://www.transskriber.dk/,
og derefter manuelt efterbehandlet.
Sekvenserne transskriberes til retskrivningsnær form efter DANSK STANDARD 1,
da vores kvalitative undersøgelse ikke omfatter nuancer i artikulation
som det dækkes af formater med større detaljerigdom,
eksempelvis DANSK STANDARD 2 jf. @SNAK1992.
Ekstralingvistiske størrelser som latter er noteret indenfor lodrette parenteser.
Korte pauser eller afbrydelser er angivet med interpunkt.