{{< meta title >}}
I det senmoderne, kapitalistiske og nu også digitaliserede samfund
er der bred diskussion om digitaliserings potentiale for at styrke læring.
For samtidigt med at internettet har gjort det lettere end nogensinde før
at opsøge og arbejde med læringsmateriale,
påpeger visse socialpsykologer [@Schraube2024],
at optimal læring kræver frakobling og fysisk nærvær.
På studiet fremhæves da også styrker ved at læse fysiske bøger
og tage håndskrevne noter,
men vi genkender ikke disse som styrkende for os.
Individuelt har vi fundet og anvender redskaber
til en alternativ digitalisering af materialet,
som vi synes leder til mere intuitiv navigering
både tekstnært og blandt abstrakt begrebslige relationer.
Vi oplever, at vores læseteknik, som vi har valgt at kalde 5-stjernet læsning,
sætter os i dialog med vores tekstmateriale på en måde,
som ikke afspejles i den videnskabelige litteratur på området.
Vi associerer typisk videnskabelige problemstillinger
med skyer af kompleksiteter.
Men vi finder det svært at leve os ind i læringsstoffet
gennem læringsmateriale præsenteret som endimensionelle tekster,
hvor vi er afhængige af,
at forfatterens kortlæggelse af denne kompleksitet stemmer overens med måden,
vi folder den ud på i vores bevidsthed.
Vi er dog i tvivl om,
hvorvidt vores læseteknik rent faktisk fungerer.
Måske er den en form for blændværk --
en slags IT-fetish
som i kraft af vores fascination kan bidrage som motivation,
men læringsfagligt er ligegylig.
Vi opstiller derfor hypotesen om,
at det måske omvendt er muligt,
at 5-stjernet læsning gennem skærpet navigation af læringsemner
bidrager til en mere "spraglet" læsning af akademiske tekster
og dermed rent faktisk understøtter vores læring.
Problemformulering
Vi forventer ikke at kunne afgøre empirisk,
hvorvidt vores læseteknik virker
[@FIXME helt kort hvorfor vi aner det for urealistisk],
men sigter efter at identificere,
om der er træk ved vores læseteknik,
som teoretisk kan sandsynliggøres
at udgøre understøttelse for dybere læring.
Vi har derfor formuleret følgende problemformulering:
[@FIXME: omskriv!]
Kan vores læseteknik styrke indholdsrelaterede aspekter af dybere læring?
Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
i en række arbejdsspørgsmål:
Hvilke betingelser er gældende for at kunne opnå dybere læring?
Hvilken funktionalitet karakteriserer vores læseteknik?
Hvordan påvirker vores læseteknik læringsprocessen?
Afgrænsninger og antagelser
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Desuden er formålet med opgaven at anvende teorien om tentakulær læring
på teknologi, som ikke berøres af @Schraube2024.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
Vi undersøger styrker ved digitalisering,
ikke svagheder.
Vi har afgrænset vores undersøgeelser til
om indholdsmæssig læring kan understøttes
med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
Altså ikke om læring altid understøttes,
eller om alle lærende understøttes --
dvs. muligheden for,
at de udvalgte digitaliseringsteknologier
fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.
Vi undersøger digitaliseringsteknologier
til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
dvs. en art interaktiv multimodalisering,
af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
Heri ligger bl.a.
at vi ikke forholder os til digitalisering som mål for læring,
eller digitalisering som del af organisering
af læringsmaterialer eller -processer.
Vi undersøger mulige digitaliseringsstyrker,
ikke robust sikrede styrker,
ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
Vi anerkender,
at digitalisering kan skabe udfordringer
og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
Frem for at undersøge sammenlignelighed eller rimelighed
i forhold til en gruppe af lærende,
handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
uden skelnen mellem forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.
Målgruppe
Vores primære målgruppe er IT-erfarne mennesker med behov for læring.
Dvs. oplagt unge og voksne studerende,
men også forskere og folk udenfor det akademiske miljø.
Undervisere og forskere i pædagogik er en sekundær målgruppe,
idet den undersøgte læseteknik med den fornødne stilladsering
kan indgå bredere,
dels i studieforløb blandt mindre IT-erfarne,
og dels studieførløb hvor IT-faglighed indgår som læringsstof.
