Skraldedimensioner
Skraldesortering er ikke blot kompliceret, den er kompleks:
Håndteringen af skrald involverer mange variable,
og hvis for overskuelighedens skyld at fremhæve nogle
(og dermed nedtone andre),
risikerer vi at skabe blinde vinkler.
Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner
kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik.
Eksempelvis kan et fokus på genbrug tilskynde øget forbrug,
da eksempelvis hyppigere udskiftning af stegepander
kan fremstå som den tilsyneladende positiv tendens
at mere af skraldet kan genbruges,
hvis fokus på genbrug sker ved at måle genbrug som precentsats,
da det skjuler hvorvidt mængden af skrald ændrer sig.
Det er mere optimalt at undgå brug end at sortere korrekt efter brug.
Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting,
særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering,
så et fornuftigere, reduceret forbrug vil derfor reducere affaldsmængden,
men også potentielt medføre relativt mere affald
som er sværere at genanvende,
og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt
som et fald i graden af genanvendelse.
For at sikre indblik og overblik i det affaldskomplekset,
vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares,
og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre
flere samtidige dimensioner,
eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser,
at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves,
så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares.
Sorteringsgrad fremfor skraldemængde
Et Sankey-diagram kan visualisere,
hvor det skrald, der er, ender henne.
(se også SankeyMATIC)
En styrke er at det fremhæver effekten af sortering,
og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere
(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst).
En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses.
Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere
hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud.
Deltagelse fremfor koordination
Et boblediagram kan belyse forholdsmæssig deltagelse,
f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald
i forhold til hinanden i et boligbyggeri.
Kildesortering adskilt fra udsortering
Staten kræver kildesortering,
selvom ProCESS-Fyn undersøgelser indikerer,
at ren udsortertering er markant mere effektivt.
En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er,
at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald.
En svaghed er at opmærksomheden og engagementet
som mobiliseres gennem kravet om kildesortering
måske er bedre anvendt andre steder --
f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat.
Mængde fremfor friskhed
Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift
ved håndtering af husholdningsskrald,
og det tager formodentligt nogenlunde samme tid
at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere.
Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning,
som igen svækker renhed ved udsortering,
ifølge de samme rapporter som dækker ProCESS-Fyn undersøgelser.
En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret,
og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse.
En indirekte svaghed ved kildesortering er dog,
at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter,
og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald
også sænker effektiviteten af udsortering.
Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering.
Motivation
https://en.wikiversity.org/wiki/Motivation_and_emotion/Book/2016/Recycling_motivation
Rettidighed ift. skraldeopfattelse
Undgå -> Begræns -> Genbrug -> Genanvend -> Giv op (skrot)
Refuse -> Litter -> Waste -> Rubbish -> Trash -> Garbage
Affald kan anskues på forskellige måder fra person til person.
Samtidig findes konceptet om rettidighed,
som vedrører stadiet i affaldscyklussen,
hvor affaldet behandles.
Jo før, affald behandles, jo bedre.
Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse",
altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi,
vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald.
Omvendt hvis man betragter affald som "garbage",
altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt,
vil man være tilbøjelig til at give op
eller helt undgå at producere skrald.
Forbrugsmønster
Skoling
Anvendelse af dimensioner
Ved hjælp af de opstillede dimensioner er det muligt
at opstille et skema, som kan fungere som fundament
for projekter, der vil arbejde med skraldeproblemet.
Dimensionerne kan hjælpe projekterne med at stille skarpt på,
hvad de forsøger at løse og hvilke dimensioner,
løsningen vedrører.
|Personlig motivation||||
| - | - | - | - |
|Socialt motiv|Egoisme|Altruisme|Forbrugerens motiv for at sortere|
|Forståelse|Uvidende|Bevidst|Forbrugerens forståelse af, hvordan man sorterer korrekt|
|Uafhængighed|Selvforsynende|Integreret|Forbrugerens grad af afhængighed af samfundet|
|Forbrugsevne|Fattig|Rig|Evnen for forbrugeren til at skabe nyt affald ved at forbruge|
|Sorteringstid|Kort|Lang|Mængden af tid, forbrugeren behøver for at sortere korrekt|
|Indsats|Indifferent|Dedikeret|Hvor meget energi forbrugeren lægger i at genbruge korrekt|
|Grundighed|Ligegyldighed|Pligtopfyldende|Effektiviteten af forbrugerens sorteringsindsats|
|Bekvemmelighed|Nem|Svær|Udfordringen for forbrugeren i at genbruge korrekt|
|Systematisk organisering||||
|Sorteringssted|Kildesortering|Udsortering|Stedet hver kategori af affald bliver opdelt|
|Sorteringsgrad|Lav|Høj|Mængden af kategorier forbrugeren skal opdele sit affald i|
|Skraldemængde|Lav|Høj|Mængden af affald der tømmes hver gang|
|Friskhed|Lav|Høj|Hyppigheden af opsamlinger af affald|
|Styreform|Nedefra op|Oppefra ned|Graden af indflydelse fra forbrugeren på affaldscyklussen|
|Datatilgængelighed|Lukket|Transparent|Tilgængeligheden af data til hvert punkt i affaldets cyklus|
|Persondata|Privat|Offentlig|Graden af privatliv i affaldscyklussen|
|Transport|Kort|Lang|Forbrugerens transport til sit lokale opsamlingspunkt|
Det opstillede skema er i virkeligheden ganske rigidt
og udynamisk.
Den