diff options
Diffstat (limited to 'worlding/_theory_learning.qmd')
-rw-r--r-- | worlding/_theory_learning.qmd | 226 |
1 files changed, 226 insertions, 0 deletions
diff --git a/worlding/_theory_learning.qmd b/worlding/_theory_learning.qmd new file mode 100644 index 0000000..f598afd --- /dev/null +++ b/worlding/_theory_learning.qmd @@ -0,0 +1,226 @@ +# Tentakulær læring + +Måden vi opsøger og behandler viden har drastisk ændret sig +i takt med informationsteknologiens eksponentielle udvikling. +Sammen med denne udvikling opstår spørgsmål til, +hvilke udfordringer og muligheder, +læringsprocessen står over for i en digital kontekst. +Det er blevet nemmere at få overblik over og finde læringsmateriale, +få kontakt til andre lærende samt planlægge og dele pensumlitteratur. +Men ifølge teorien om tentakulær læring som præsenteret af @Schraube2024 +er disse fordele begrænset til læringens operative dimension. +I bogen indrager Schraube psykologisk teori om de essentielle bestanddele +af selve læringsprocessen for at nedbryde den og undersøge, +hvordan hvert aspekt påvirkes, +når det optræder i en digital kontekst. + +@Schraube2024 beskriver læring som en primært subjektorienteret aktivitet. +Traditionelt tilrettelægges læring baseret på ideen +om en overførelse af viden fra læreren til eleven. +Dette kalder Schraube den transmissive læringsmodel. +Modellen resulterer i en form for "tvedelt" (bisected) læring, +der reducerer læringsaktiviteten til et resultat af undervisning +frem for læring. +Problemet med den tvedelte læringsmodel er, +at den studerendes læringsrytme er forudbestemt af underviseren. +Den studerende får derfor ikke indflydelse på +*hvad* de lærer, og *hvorfor* de lærer. +Under tvedelt læring er den studerendes læringsproces reduceret +til et operativt og performativt set af opgaver. + +*Hvad* og *hvorfor* er kun to af fire elementer af læring. +Ifølge @Schraube2024 består læring i sin helhed af et indholdselement (hvad), +et ræsonnementelement (hvorfor), et operativt element (hvordan) og +et evaluerende element. +Opdelingen af læring i disse fire elementer er +en naturlig konsekvens af at betragte læring som et handlingsforløb +frem for enkelte simple procedurer eller operationer. +Disse fire elementer er ikke uafhængige begreber, +men må betragtes som gensidigt nødvendige +og i konstant interaktion med hinanden. +Læring hjælpes derfor ikke af et øget fokus på selvstyring, +når selvstyringen kun implementeres på indholdselementet i læringsprocessen. + +Ræsonnementelementet brydes op i begreberne defensiv og ekspansiv læring, +som beskriver to fundamentale, modsatrettede motivationer for at lære. +Defensiv læring er læring, som tager udgangspunkt i *eksterne* faktorer, +og kommer ofte til udtryk som et forsøg på at afværge negative konsekvenser, +eksempelvis en utilfredsstillende karakter til en eksamen. +"Defensive learning is primarily governed by external issues and +largely removed from the subject matter itself" +[@Schraube2024, s. 35]. +Defensiv læring kan da umuligt stå for sig selv, +da læring så reduceres til et statisk og eksternt determineret handlingsforløb. + +Modsat de eksterne motivationer for læring findes de *interne* og personlige, +som samlet betegnes ekspansiv læring. +Ekspansiv er modsat defensiv læring direkte knyttet +til selve indholdet af læringsprocessen. +Her drives læringsprocessen af den lærendes egen nysgerrighed, +og potentielle konsekvenser af læringen må derfor accepteres, +da læringen kun kan finde sted i en levende dialog med omverdenen: +"In expansive learning, +the learning process is primarily not oriented toward external demands +but toward the concrete necessities +that arise from getting involved in the content of the learning problems" +[@Schraube2024, s. 36]. +Her ligger den lærendes opmærksomhed på indholdet af det, der læres, +fremfor det eller dem, der læres for. + +Et kritisk element i læring er dens affinitive og definitive bevægelser. +Førstnævnte er den lærendes bevægelse ud i det felt, der arbejdes indenfor. +Fokus er her rettet mod den bredere konteksts ideer og koncepter; +der skabes overblik over alternative strategier +for at undgå at sidde fast i et prædefineret problem. +Modsat affinitive bevægelser findes definitive. +Definitive bevægelser søger essensen i den udforskede information, +og den bredere kontekst koges ned til centrale sammenhænge, +idet en bredere intuition bevæger sig mod en rationel, kategorisk forståelse +[@Schraube2024]. +Det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom, +da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. +Definitive og affinitive læringsbevægelser komplementerer hinanden +idet de hjælper den lærende fra det kontekstuelle til det konkrete og omvendt. +De er derfor begge uundværlige for løsningen af et læringsproblem. + +Schraube pointerer, +at læring kan ske hvor som helst og når som helst i den lærendes dagligdag. +"[o]ften the best ideas come to mind on vacation at the beach +or while strolling through the city" +[@Schraube2024, s. 38]. +Læring er altså ikke kun en subjekt-orienteret, +men også en *trans-kontekstuel* aktivitet, +og ingen elementer af læring kan derfor isoleres til den lærendes sind, +men må tages i betragtning gennem hele den kontekst læringen udfolder sig i, +gennem dynamisk og transkontekstuel dialog med omverdenen. +Det er dette der menes med, at læring er en proces af verdensdannelse, +og det er også i læringens flerdimensionalitet, +at Schraube finder inspirationen til navnet *tentakulær læring*, +opkaldt efter blækspruttens 8 arme. +Spørgsmålet er så hvori potentialet ligger i digitaliseringen +til at styrke denne verdensdannelse. + +### Tentakulær læring + +@Schraube2024 beskriver, +at kernen i tentakulær læring er den ekspansive "læring for læringens skyld". +Defensive motivationer for læring er til stede i alle læringssituationer, +men en optimal læring kræver en overvægt af ekspansiv motivation. +For at en læringsproces kan forløbe optimalt, +er den lærende derfor nødt til at være med til at bestemme, +hvad indholdet af læringen er. +Desuden har den studerende ikke mulighed for +at træde ind i affinitive bevægelser af læring, +hvis ikke de forholder sig til læringsprocessen ekspansivt og nysgerrigt. +Med denne forståelse af læring står det mere klart, +hvorfor et fast bestemt pensum og 1-dimensionelle retningslinjer for læring +kan hæmme den lærende i sin evne til at forstå indholdet af læringsmaterialet. + +Når den lærende går i dialog med verden, +er der på den ene side den omkringliggende verden -- +hvad læringen handler om, indholdet -- +og på den anden side det *allerede lærte*. +Ny viden opstår ikke i et vakuum, +men bygger ovenpå den lærendes erfaringer og antagelser. +Dialogen med verden består altså af på den ene side den lærende, subjektet, +og på den anden side verden, objektet af læringen. +Det centrale i denne opfattelse er, +at subjektet nødvendigvis må opleve et skel mellem det de ved, +og måden, verden præsenterer sig. +Uden en subjektiv erfaring med dette skel, +er det umuligt at konceptualisere, hvad der overhovedet kan læres. + +Schraube fremhæver Holzkamps opfattelse, +at følelser spiller en central rolle +i denne oplevelse af en uoverenstemmelse mellem det lærte og verden. +"in short, when one realizes that the limitations of one’s possibilities +of action and quality of life can only be overcome by world-disclosing learning, +then the step has been taken to make the effort and embark the path of learning" +[@Schraube2024, s. 114]. +Selve oplevelsen af denne uoverenstemmelse i en følelsesmæssig kontekst +er altså et fundamentalt første skridt i læringshandlingen. + +I situationer, hvor den lærende sidder fast i sin udfoldelse af et emne, +præsenterer Schraube begrebet *kvalitative læringsspring*, +som kort kan defineres som en udfoldning af emnet +på et dybere plan end det flade udtryk, +hver genstand umiddelbart har. +For at gennemføre et læringsspring må den lærende affinitivt åbne sig +overfor nye principper i læringsprocessen, +komplementeret af en definitiv nedfældning af kerneideerne. +Alle læringsprocesser er dog forskellige, +og nogle kræver et langt dybere læringsforløb end andre. +Digitaliseringen spiller derfor også forskellige roller +afhængigt af, hvilken type læring, der er tale om. + +### Digitaliseringens begrænsninger og potentialer for læring + +En central pointe i forståelsen af læring +som en dialog med verden og med andre, +er indrømmelsen af den enkelte person +som fejlbarlig og begrænset i sin forståelse af verden. +Det er her, samtaler med andre repræsenterer en unik mulighed for læring. +Det er nemlig her, +den såkaldte *affinitive, selvorganiserende læringsproces* opstår +sammen med andre. +Læring kræver helt lavpraktisk et møde +mellem den lærendes forståelse og dennes uoverensstemmelse med verden. +I dialog med andre er der rig mulighed for at udforske et væld +af forskellige forståelser gennem affinitive læringsbevægelser. + +*Intersubjektiv dialog*, som det kaldes, +påtager sig en helt unik rolle i læringsprocessen. +Men for at den kan udfolde sig, +er der visse generelle forudsætninger. +Ligesom med affinitive bevægelser kræves der ro og fred, +samt frihed for udefrakommende stress. +Derudover er der et krav om umiddelbarhed, +altså netop en så *direkte* som muligt forbindelse mellem de lærende, +da læringsprocessen bedst udfolder sig gennem gensidig tillid +og intentionen om at være åben for nye perspektiver +[@Schraube2024, s. 138]. +Man bør føle, at den anden person er til stede, +og heri ligger det største problem for digitalisering i læring. + +Den store mangel hos digitale teknologier +til understøttelse af intersubjektiv dialog +ligger i den *ontologiske ambiguitet*, +som kommer af at kommunikere online. +Subjekterne er både til stede hos hinanden og langvejs bort. +Ambiguiteten i dialogen modsætter sig ifølge Schraube +kravet til konkrethed og tillid, som indholdsmæssig læring kræver +[@Schraube2024, s. 138]. +Ethvert værktøj, som kun fungerer for at muliggøre kommunikation +uden at nytænke den eller gøre den mere gnidningsfri, +kan altså kun immitere en optimal læringssituation. +Luft er så at sige et bedre medium end den lange rejse +et digitalt signal må tage for at nå den anden person. + +Teorien om tentakulær læring som en verdeningspraksis er værdifuld, +ikke bare fordi den kan bruges til at forstå begrænsningerne +ved digitalisering i forhold til læring, +men også fordi den kan sige noget om mulighederne. +Ved at se læring som en verdensorienteret proces +med flere aspekter og dimensioner, +kan digitaliseringen ses i en ny kontekst i forhold til læring. +Det er denne nye kontekst, som mangler at blive udforsket til bunds +gennem linsen af tentakulær læring. + +Ofte bliver digitalisering brugt +til at replikere operative aspekter af at lære offline. +Læsning, skrivning og litteratursøgning er i høj grad online i dag, +men mulighederne for hvilke nye måder at lære på, +som digitaliseringen har åbnet op for, +er endnu ikke blevet udforsket. +Digitale teknologier tillader kvalitativt nye måder +at systematisere og navigere i *viden* udtrykt gennem *data*. +Her kan nævnes wiki-formatet, som gør enhver læser til forfatter, +da indholdet frit kan ændres i overensstemmelse med regler om kildekritik osv. +Sider som wikipedia fungerer dog primært +til at skabe overblik, ikke dybde, hos læseren. +Overblik er dog ikke helt overflødigt for dyb læring, +da den lærende kræves at kunne sætte det, de lærer om, +i en bredere kontekst. +At gøre den bredere kontekst synlig og bearbejdelig er netop det, +Scholia forsøger at gøre ved hjælp af WikiData. + |