aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/code/index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'code/index.qmd')
-rw-r--r--code/index.qmd74
1 files changed, 46 insertions, 28 deletions
diff --git a/code/index.qmd b/code/index.qmd
index fe1a47e..b81746d 100644
--- a/code/index.qmd
+++ b/code/index.qmd
@@ -18,6 +18,13 @@ breaks: false
---
+<!--
+FIXMEs generelt for hele rapporten
+ * Check at Hypothes.is kun omtales som mål, hvis vi rent faktisk når at inddrage det
+ * Check at begrebet "læringsfacilitering" bruges fremfor "undervisning",
+ undtagen i relation til kilder eller når vi vil beskrive passiv *indlæring*
+-->
+
# Abstract
<!-- FIXME: engelsk opsummering -->
@@ -28,7 +35,7 @@ breaks: false
Overblik over projektets opbygning
-->
-I dagens digitale tidsalder står undervisning og læring overfor udfordringer,
+I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
til at kunne analysere og forstå dem.
Dette projekt undersøger datadrevet tilgang til at støtte læring,
@@ -42,16 +49,16 @@ ved problemorienteret projektlæring.
Vi finder det paradoksalt,
at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
-på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmatiale,
+på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
-og dokumenter i proprietære formater.
+og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
Vi føler os bremset i vores muligheder for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
så vi kan komme *i gang* med vores læring.
Vi undrer os derfor over,
om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
-som del af de anvendte pædagogiske metoder.
+som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
Vi er altså nysgerrige på,
om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
kunne *styrke* eller måske *forstyrre* vores læring på RUC.
@@ -77,52 +84,52 @@ Indsigt kan opnås på flere måder,
og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.
Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring
-som pædagogiske principper.
+som pædagogisk princip.
Vi er i det 21. århundrede
-med store muligheder med og forventninger til digital teknologier.
+med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier.
Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer.
Det er udfordrende at studere,
-og nogen men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
+og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
-Mange studerende og undervisere oplever udfordringer
+Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer
med at håndtere komplekst tekstmateriale
og skabe meningsfuld forståelse
og sammenhæng mellem tekster.
Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet
for at understøtte pædagogisk læring og PPL
(Problemorienteret Projektlæring)
-ved hjælp af datadrevne teknologier som grafteori.
+ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.
Vi vil undersøge,
om problemorienteret projektlæring (PPL),
med kernebegreber
som stilladsering, bridging og constructive alignment,
-kunne styrkes eller modvirkes
-af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia i læringsprocessen.
-Grafbaserede værktøjer som Scholia
-analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer,
+ville styrkes eller modvirkes
+af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen.
+Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer
som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer,
og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem.
+Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter.
Vores hypotese er,
-at sådanne værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
+at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
kunne støtte studerendes læring.
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
-Vi undgår "magiske teknologier" såsom kunstig intelligens.
+Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens.
Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
-der ikke afhænger af kompleksiteten ved AI.
+der ikke afhænger af kompleksiteten ved AI [@Selvan_2023].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
-Vi undgår proprietære redskaber.
+Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
-og for andre videnskabeligt at efterprøve vores undersøgelser.
+og for andre at efterprøve.
## Problemformulering
@@ -161,7 +168,7 @@ om design og konstruktion af praktisk vejledning,
til at sikre dækning af Design og Konstruktion
-->
-*Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia,
+*Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia og Hypothes.is,
for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?*
@@ -199,11 +206,11 @@ gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
* Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
-->
-Vi vil gennemgå den digitale service Scholia som teknologi
+Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
-Anvendelsen af Scholia ved RUC
+Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
@@ -263,7 +270,7 @@ udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.
Hvis tiden er til det,
vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
-overfor både undervisere og studerende
+overfor både læringsfacilitatorer og studerende
udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
@@ -274,30 +281,36 @@ i en reel læringskontekst.
For at navigere i denne proces,
har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
-FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocesen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analyserer vores evalueringskontekt og krav, som kan hjælpe os med at indentificerer relevante elavueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt når det bruges i praksis.
+FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
## Semesterbinding
I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
+[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]
+
+<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus
+
ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
som er baseret på grafteori
til at analysere og forstå tekstmateriale
i uddannelsesmæssige sammenhænge.
Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
-som er en teori der studerer og kigger på relationer
+som er en teori, der studerer og kigger på relationer
mellem noder i et netværk.
Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
om vi kan udvikle et værktøj,
der kan analysere strukturen af tekstmateriale
og identificere sammenhænge
mellem forskellige koncepter og emner.
+-->
Derudover vil vi bruge TSA
til at være opmærksomme på
at identificere og håndtere eventuelle effekter,
vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
-og hvordan det kan påvirke både studerende og undervisere
+og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
i deres daglige praksis.
+<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
## Mulige kilder
@@ -345,6 +358,12 @@ til organisering af evalueringer henover et projektforløb.
@Janowicz_2014 om begrebet 5-stjernede data.
+### Noter
+
+* IT "Kvæler"
+ * Underemner serveret -> misser proces med at overliggende begreb bundfældes
+ * Underemner mangler -> lærer selvstyre om at skabe
+
# Undersøgelser
[FIXME:
@@ -406,13 +425,12 @@ Som konkrete produkter
forestiller vi os for hvert progressive scenarie
at udfærdige et sæt af vejledninger.
Som minimum een brugervejledning (pr. scenarie),
-anvendelig for både vidensformidlere og studerende,
+anvendelig for vores to målgrupper, læringsfacilitatorer og studerende,
men potentielt differentierede vejledninger,
som hver fremhæver den respektive målgruppes behov.
Hvis tiden er til det,
så også en vejledning til beslutningstagere på RUC
-om de mere strategiske fremfor praktiske aspekter,
-og måske også en vejledning til IT-faglige driftsteknikere.
+om de mere strategiske fremfor praktiske aspekter.
Hvis tiden er til det,
vil vi desuden videreudvikle [Scholia]