diff options
| -rw-r--r-- | worlding/_konklusion.qmd | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | worlding/_undersøgelser.qmd | 6 | ||||
| -rw-r--r-- | worlding/bk4.qmd | 335 |
3 files changed, 207 insertions, 137 deletions
diff --git a/worlding/_konklusion.qmd b/worlding/_konklusion.qmd index 821b85d..a7359a4 100644 --- a/worlding/_konklusion.qmd +++ b/worlding/_konklusion.qmd @@ -18,7 +18,8 @@ Læring på RUC er PPL, som er indeholdt i tentakulær læring. Digitalisering i forhold til læring er svagt dokumenteret i eksisterende litteratur! Kun *passive* redskaber belyses, -eksempelvis er Moodle et LMS (hvor "L" som i "learning" reelt rereferer til teaching) - +eksempelvis er Moodle et LMS +(hvor "L" som i "learning" reelt rereferer til teaching) - ikke *aktive* redskaber som wiki-orienterede databaser og (micro)blogging kommunikationsplatforme. diff --git a/worlding/_undersøgelser.qmd b/worlding/_undersøgelser.qmd index 5d730c3..a3393a7 100644 --- a/worlding/_undersøgelser.qmd +++ b/worlding/_undersøgelser.qmd @@ -148,7 +148,11 @@ F.eks. brug at [sdml] til hurtig skitsering af ontologier: sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm # visualize -sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg +sdml draw \ + --diagram entity-relationship \ + -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm \ + -f svg \ + -o properties.svg inkview properties.svg # translate to RDF diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd index 121e8fc..2e889d1 100644 --- a/worlding/bk4.qmd +++ b/worlding/bk4.qmd @@ -38,7 +38,8 @@ kan du komme dybere ned i problemstillingen og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag. Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt -som du arbejder videre med og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. +som du arbejder videre med +og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. --> #### Problemtræ @@ -88,15 +89,20 @@ Skrald sorteres ikke nok ### 2) Aktører <!-- -Næste skridt er en aktøranalyse med gennemgang af de mest relevante aktører i forhold til det -beskrevne problem. -Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse og ud fra denne lave en -mapping/brainstorm øvelse hvor du identificerer væsentlige aktører. -Efterfølgende kan du organisere og -analysere disse for at afdække deres positioner i forhold til problemet og mulige løsninger, igennem en -vurdering af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. -Der vil typisk være mange -aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og muligvis i løsningen heraf. +Næste skridt er en aktøranalyse +med gennemgang af de mest relevante aktører +i forhold til det beskrevne problem. +Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse +og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse +hvor du identificerer væsentlige aktører. +Efterfølgende kan du organisere og analysere disse +for at afdække deres positioner +i forhold til problemet og mulige løsninger, +igennem en vurdering +af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. +Der vil typisk være mange aktørgrupper +der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – +og muligvis i løsningen heraf. --> * Borgere @@ -108,21 +114,32 @@ aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og mulig ### 3) Succeskriterier <!-- -Kom med bud på et eller flere succeskriterier som vil kunne bruges til at vurdere -hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet og hvordan man kan sammenligne -forskellige effekter af forskellige løsningsmodeller. -Det er vigtigt at definere succeskriterier i arbejdet -med komplekse problemstillinger, sådan at et løsningsforslag kan evalueres for at se om problemet er -løst / har potentiale til at blive løst – og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. -Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning og i stedet må man have nogen -succeskriterier at pejle efter så man løbende kan spørge sig selv "Er vi kommet tættere på en -løsning/afhjælpning af problemet end vi var før?”. -Det er ikke altid simpelt at definere robuste ogfyldestgørende succeskriterier til løsning af komplekse problemer og for at komme i mål vil det ofte -være relevant at inddrage aktører, prioritere interesser og eventuelt finde principper for at vægte -forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. -Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del -af arbejdet og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser kunne tænkes at komme bedst til udtryk i -arbejdet med at opstille succeskriterier. +Kom med bud på et eller flere succeskriterier +som vil kunne bruges til at vurdere +hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet +og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter +af forskellige løsningsmodeller. +Det er vigtigt at definere succeskriterier +i arbejdet med komplekse problemstillinger, +sådan at et løsningsforslag kan evalueres +for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst – +og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. +Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning +og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter +så man løbende kan spørge sig selv +"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet +end vi var før?”. +Det er ikke altid simpelt at definere +robuste ogfyldestgørende succeskriterier +til løsning af komplekse problemer +og for at komme i mål vil det ofte være relevant +at inddrage aktører, prioritere interesser +og eventuelt finde principper +for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. +Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet +og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser +kunne tænkes at komme bedst til udtryk +i arbejdet med at opstille succeskriterier. --> Øget mængde af genbrugeligt materiale @@ -133,25 +150,33 @@ i forhold til afbærndt materiale. ### 4) Netværk <!-- -Du skal identificere og beskrive de relevante netværk som problemet er indlejret i. -Relevante -netværk kan være f.eks. de naturlige/materielle/geografiske netværk, sociale/kulturelle/politiske -netværk og økonomiske netværk. -Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave at afdække og -analysere netværk og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen af problemet og de centrale aktører -for at finde frem til de netværk som forventes at have størst berøring/indflydelse på problem og mulige -løsninger. -Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, og det kan være -nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende for at se om denne skal suppleres for at være -dækkende. -Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller +Du skal identificere og beskrive de relevante netværk +som problemet er indlejret i. +Relevante netværk kan være f.eks. +de naturlige/materielle/geografiske netværk, +sociale/kulturelle/politiske netværk og økonomiske netværk. -Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, men kan også -udgøres af aktører fra aktøranalysen. -Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt kan afgøres af en -analyse af netværkets centrale karakteristika – er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet vil det -oftere kunne beskrives som en samlet aktør med enslydende interesser og praksisser mens et mere -diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. +Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave +at afdække og analysere netværk +og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen +af problemet og de centrale aktører +for at finde frem til de netværk +som forventes at have størst berøring/indflydelse +på problem og mulige løsninger. +Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, +og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende +for at se om denne skal suppleres for at være dækkende. +Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer +samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk. +Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, +men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen. +Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt +kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika – +er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet +vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør +med enslydende interesser og praksisser +mens et mere diverst og løst forbundet netværk +oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. --> * Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum @@ -160,54 +185,79 @@ diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivi ### 5) Systemer <-- -Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i, -samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation. -Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med? -For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro- -niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro- -niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan -tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette). -Du kan med fordel lave en overordnet -beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske -situation samt de systemer der søger at modarbejde dette. -De socio-tekniske regimer bestemmer -spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af -potentielle løsninger. +Du skal lave en overordnet beskrivelse +af de systemer som problemet er indlejret i, +samt de systemiske regimer +der understøtter den nuværende problematiske situation. +Er der systemer +der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. +det problem der arbejdes med? +For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, +kan du anvende et multi-level perspektiv +hvor du kigger på både mikro-niveauet +(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) +samt makro-niveauet +(evt. med udgangspunkt i +hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher +der kan tænkes at indvirke på problemet +samt mulige løsninger af dette). +Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse +af de socio-tekniske systemer og regimer +der understøtter den nuværende problematiske situation +samt de systemer der søger at modarbejde dette. +De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system, +og kan derigennem forme innovationsprocesser +og diffusion af potentielle løsninger. Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. -Regimerne sætter -også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet. -Det kan være relevant at -stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie -eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt -problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det -socio-tekniske landskab som regimerne opstår i. -Landskabet består af de mest grundlæggende normer, -regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til -de dominerende landskaber. -I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i -landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale -problem. -Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio- -økologiske ditto. -Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med -naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. -Vores handlinger -har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. -Og derfor har vores design -det også. -Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage -disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. -6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som -en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. -Disse specifikationer -hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor. -De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller -processen opfylder kundens behov og forventninger. -Endelig fungerer kravspecifikationerne som en -reference for at evaluere projektets succes og effektivitet. -Kravspecifikationer er noget der kan bruges i -stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med -organisationsudvikling. +Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor +der kan danne sporafhængighed i samfundet. +Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.: +Hvor kommer problemet fra? +Hvad kommer det af? Har det en lang historie +eller er det pludseligt opstået? +Er det forsøgt løst før? +Og af hvem? +Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast? +Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant +at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab +som regimerne opstår i. +Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker +der er i et system, +og der vil ofte kunne trækkes tråde +fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber. +I den anden ende af skalaen +kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet – +både historiske og aktuelle, +da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem. +Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres +af en analyse af de socio-økologiske ditto. +Som mennesker i et samfund på en fysisk planet +er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer +og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. +Vores handlinger har altid konsekvenser +for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. +Og derfor har vores design det også. +Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, +mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter +med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. +--> + +### 6) Kravspecifikationer + +<!-- +Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, +da de fungerer som en detaljeret beskrivelse +af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. +Disse specifikationer hjælper designere +med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet +og giver dem en ramme at arbejde indenfor. +De bidrager også til at minimere fejl +og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger. +Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference +for at evaluere projektets succes og effektivitet. +Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter, +om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, +eller arbejdet med organisationsudvikling. --> ### 7) Konceptualisering og løsninger @@ -216,62 +266,77 @@ organisationsudvikling. På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger. Konceptualisering i engineering design -er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter baseret på de identificerede -kravspecifikationer. -Forskellige metoder kan bruges fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, +er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter +baseret på de identificerede kravspecifikationer. +Forskellige metoder kan bruges +fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, projektledelse, visionsarbejde osv. -Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind i de -rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. -Morfologi er en metode, der kan bruges til at -systematisk generere og kombinere forskellige designelementer og -løsninger for at skabe nye og -innovative koncepter. -Ved at bruge morfologi til konceptualisering kan designere skabe en bred vifte af -mulige koncepter, som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. -Dette øger -sandsynligheden for at finde den bedste løsning og kan reducere tiden og omkostningerne ved at -udvikle et produkt eller en proces. -Endelig kan konceptualisering også hjælpe med at identificere -eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, som skal overvejes tidligt i designprocessen. +Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind +i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. +Morfologi er en metode, +der kan bruges til at systematisk generere og kombinere +forskellige designelementer og -løsninger +for at skabe nye og innovative koncepter. +Ved at bruge morfologi til konceptualisering +kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter, +som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. +Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning +og kan reducere tiden og omkostningerne +ved at udvikle et produkt eller en proces. +Endelig kan konceptualisering også hjælpe +med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, +som skal overvejes tidligt i designprocessen. --> ### 8) Kvalificering <!-- -Du skal foretage en analyse og kvalificering af den eller de foreslåede løsninger – eventuelt -struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, ud fra dit arbejde med i) -problemstillingen, ii) aktører, iii) succeskriterier, iv) kontekst og v) kravspecifikationer. +Du skal foretage en analyse og kvalificering +af den eller de foreslåede løsninger – +eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, +ud fra dit arbejde med +i) problemstillingen, +ii) aktører, +iii) succeskriterier, +iv) kontekst og +v) kravspecifikationer. Det bør være klart -hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” i forhold til de kravspecifikationer der er stillet -op. -Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres til en generel løsning der også kan bruges i -andre sammenhænge (evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) og en beskrivelse af mulige -langsigtede effekter. -Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne i forhold til både -kerneproblemet, aktører, succeskriterier, effektpotentiale osv. -Kvalificeringen kan inkludere både -kvalitative og kvantitative analyser. -Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale -aktører kan være en fordel hvis det er muligt. -Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et -løsningskompleks kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering ud fra en -struktureret multikriterieanalyse, og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller -sammen, f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. +hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” +i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op. +Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres +til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge +(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) +og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter. +Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne +i forhold til både kerneproblemet, aktører, +succeskriterier, effektpotentiale osv. +Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser. +Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører +kan være en fordel hvis det er muligt. +Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks +kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering +ud fra en struktureret multikriterieanalyse, +og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen, +f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. --> ### 9) Implementering <!-- -Du skal komme med input til hvad man bør tage hensyn til i implementering af -dit/dine løsningsforslag og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces med -implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. -I denne forbindelse kan du eventuelt -også komme med forslag til hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. -Komplekse -projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser der kan behandles individuelt med øje for dynamiske -effekter og behov for eventuelle iterative processer. -Det skal overvejes hvilke aktører der skal inddrages -i den fremadrettede proces og hvordan dette bør gøres. -Ved substantielle ændringsforløb bør det -overvejes hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne for det videre forløb +Du skal komme med input til +hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag +og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces +med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. +I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til +hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. +Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser +der kan behandles individuelt +med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer. +Det skal overvejes +hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces +og hvordan dette bør gøres. +Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes +hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne +for det videre forløb og eventuelt kerneproblemets karakter. --> |