split into chapters

15 files changed, 941 insertions, 1041 deletions

diff --git a/worlding/_bilag_1.qmd b/worlding/_bilag_1.qmd
new file mode 100644
index 0000000..b0aaf1a
--- /dev/null
+++ b/worlding/_bilag_1.qmd
@@ -0,0 +1,27 @@
+# Bilag 1: Plan for vejleder- og gruppemøder
+
+<!--Her indsætter I en kopi af jeres udfyldte ”Template til vejleder- og gruppemøder, HumTek projekter”. Denne plan bør omfatte:
+    
+* Møderække: Datoer for alle vejledermøder og ugentlige gruppemøder frem til projektaflevering (husk at aftalte gruppemøder altid kan ændres eller aflyses)
+
+* Punkter til dagsorden: Detaljeret for de førstkommende møder – mere overordnet/generisk for senere møder
+
+* Oplæg til mødet: Detaljeret for de førstkommende møder (inkl. hvem i gruppen der er ansvarlige for hvilke oplæg) – mere overordnet/generisk for senere møder-->
+
+
+
+| Møderække | Punkter til dagsorden | Oplæg til mødet |
+| -------- | -------- | -------- |
+| 2. vejledermøde | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
+| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. supergruppemøde i forlængelse af hverdagsmøder eller aftale afhængigt af ledighed blandt gruppernes medlemmer | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster i fællesskab | Alle gruppens medlemmer fortæller hvad de har læst, lært og lavet siden sidst, samt giver forslag til fremtidig læsning på tværs af medlemmer |
+| Problemformuleringsseminar |  | Oplæg til PF-seminar, Oplæg til opponent-gruppen |
+| 3. vejledermøde | Dialog om valgt metode og teori | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
+| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00 | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster, teori og metode i fællesskab | Snak om metode og kildetekster. Fumlen med grafvisualiseringsværktøjer som Protégé og arbejde med tekster i fællesskab |
+| Midtvejsevaluering | | Oplæg til ME, Oplæg til opponentgruppen |
+| 4. vejledermøde | Evaluering af ME og plan for intensiv periode | Oplæg om ME |
+| 2-4 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. andre ugedage | Status på arbejdet, bekymringer, forvirringer og fingeren på pulsen ift. projektets retning. Diskussion af litteratur og arbejde med brødtekster til RDF til grafer. | Alle medlemmer har forberedt spørgsmål til fællesskabet samt input/ideer til anvendelse af metode og teori |
+
+---
+
+<!-- https://pad.degrowth.net/mJnfBHZ7Qr2W1Hu-QppL8A -->
+{{< include _gantt.qmd >}}
diff --git a/worlding/_bilag_2.qmd b/worlding/_bilag_2.qmd
new file mode 100644
index 0000000..9c77846
--- /dev/null
+++ b/worlding/_bilag_2.qmd
@@ -0,0 +1,51 @@
+# Bilag 2: Kommende opgaver
+
+* Opstille masterplan
+  * Gennemgå hvor meget tid hvert gruppemedlem forventer at investere
+    (side 88-89 i "den lille røde")
+  * Gennemgå gruppearbejdsforståelse for hvert gruppemedlem
+    (side 49-53 i "den lille røde")
+  * Diskutere overordnet arbejdsrytme
+    (side 66-67 og 80-81 i "den lille røde")
+    * evt. fordele opgaver så vi hver har særlig "mission"?
+  * Diskutere overordnede arbejdsfaser
+    (side 93-94 i "den lille røde")
+  * Skitsere en plan
+    (side 96-99 i "den lille røde")
+    * feedback til opponentgruppe
+    * forberede oplæg i god tid før hvert vejledermøde
+* Give feedback til opponentgruppe
+  * Læse oplæg hver især
+  * Annotere oplæg hver især
+  * Diskutere annotationer
+  * Diskutere og formulere (både positiv og negativ) kritik
+    (side 108-109 i "den lille røde")
+  * Opstille præsentation af kritik
+    (f.eks. slideshow og/eller annoteret PDF)
+* Gennemgå kilder
+  * Annotere relevans for alle allerede fundne kilder
+  * Diskutere om nogle kilder bør undersøges bredere (kildens kilder)
+  * Omtale kilder på relevante steder i rapporten
+* Forstå PPL
+  * Læse kapitel 1 og 2 i "den lille røde"
+  * Diskutere hvilke dele af PPL der er relevant her
+  * interview?
+* Forstå semantiske grafer
+  * Læse kilder og supergruppewebsite
+  * Deltage i supergruppemøder og -workshops
+  * Diskutere hvilke dele af semantiske grafer der er relevante her
+* Forstå konkrete semantiske læringsredskaber
+  * Anvende Scholia
+  * Anvende Hypothes.is
+  * Undersøge lignende alternativer
+  * Overveje ikke-digitale paralleller indenfor PPL-praksis
+  * Diskutere semantiske aspekter ved redskaberne
+  * Diskutere PPL-relaterede aspekter ved redskaberne
+  * Diskutere styrker og svagheder ved brug af redskaberne
+    * ...overfor alternative ikke-digitale metoder
+    * ...overfor alternative digitale redskaber
+    * ...overfor fremtidige skitserede forbedringer
+* Hvad er "Succes" i forhold til konkret anvendelse på afl. tidspunkt?
+  * Problemformulering
+  * Evalueringskriterier
+  * ...
diff --git a/worlding/_bilag_3.qmd b/worlding/_bilag_3.qmd
new file mode 100644
index 0000000..a8bf477
--- /dev/null
+++ b/worlding/_bilag_3.qmd
@@ -0,0 +1,103 @@
+# Bilag 3 - Supergruppemøde 18/3
+* Ordstyrer: Ian Valentin
+* Referant: Sebastian
+* Første punkt
+  * Alle skal tjekke crab.fit, og se om alle kan på de rigtige dage.
+* Umiddelbart er alle på til et supergruppemøde hver uge
+  * Tid: Hver onsdag, efter forlæsning eller kl. 12.
+    * Det er okay hvis man en dag ikke kan
+    * Det kan også være online
+* Skrivestil
+  * (udskudt til alle grupper har en smule erfaring med bruge HedgeDoc)
+* Algoritmer
+  * Kode-gruppens opgave handler faktisk ikke rigtigt om grafteori,
+    men fokuserer på programmer som underliggende har med grafteori at gøre
+* Klassificeringer
+  * Hvis du skulle kigge på mellemøsten og skulle sætte det i bås,
+    *  Hvad er det der sker?
+    *  Semantik vil sige at man sætter et label på ting
+    *  Hvis man ser på en tekst, så prøv at sætte labels på.
+* Ian anbefaler protogé
+* Ian fremviser Scholia og Hypothes.is til use gruppen
+* Fælleslæsning
+  * Jonas mener ikke der er noget vi skal læse
+
+# Bilag 4 - 3. Vejledermøde 19/3
+* Vi snakker kort om den anden gruppes problemformuleringsseminar
+* Hans fortæller at det er blevet bedre,
+    * Mener stadig at det er "sprængfyldt"
+    * Vi skal fjerne kollaborativ læring
+* Hans mener at alt er blevet MEGET bedre og at det er mere sammenhængende.
+    * Vi har et klart projekt!
+* Vi laver en IT forundersøgelse
+    * Vi foretager den på en speciel måde
+        * Normalt ville den tage udgangspunkt i at der er en brugersituation
+        * slutbruger: Virker lortet?
+        * Ansætter slutbrugeren
+        * Stakeholderanalyse
+        * Kigge på eksisterende systemer
+        * Hvor kan vi optimere vores økonomiske input
+    * Der eksisterer en måde at kigge på eksisterende teknologi
+        * PPL
+        * Ideen om det semantiske web
+            * Er der en harmoni mellem disse?
+            * Meget anderledes
+    * Grafteori er et delgrundlag til at lave vores projekt
+    * Det handler ikke om hvad grafteori er, men hvordan det bliver brugt
+* ANT er en fælde
+* Det, vejleder nævner, "lugter" af aktionsforskning
+* "Postfænomenologisk"
+  * Hvordan påvirker teknologi mennesker?
+    * F.eks. hvordan påvirker Moodle studerende
+* Hvordan vil vi bygge med lego der er digitalt?
+* Noget andet end det nuværende er optimalt
+* Ikke bygge noget ud fra en teknologi som lige er muligt
+* Det handler ikke om at vi specifikt skal forstå ppl
+  * Hvad er det for en del af det der er fast?
+* postphenomenological invesigtations
+
+# Bilag 5 - Noter fra problemformuleringsseminar
+* Mange af deres noter har vi kigget på
+* Ikke nævne f.eks. OCR i indledningen
+* Vi mangler belæg til vores påstande - udddyb mere og brug flere citater
+* Mere på semesterbindingen - Skeive mere om hvilken dimmension vi vil koble til
+* De overlevede at vi sendte pfs som en prototype
+* Vær realistiske!
+* Det er så godt at vi vil bruge Sine som et ekspertintverview!
+* Hvordan kan disse digitale redskaber blive anvendt(scho. hyp.)?
+* Starte med at læse os ind på hvem sine og hendes far er
+* Vi skal ikke skrive skole eller undervisning.
+* Det er en god idé at læse knud's bøger om PPL og læring (Bogen hedder "læring")
+  * Knud Illeris
+  * Vi skal finde bibliotikar
+* Lærignsfællesskaber - som ruc prøver at rammesætte
+* At bygge redskaber rundt om PPL - i stedet for at sætte PPL i en boks
+* Hvordan kan man bruge en database som scholia i et kollektivt læringsfællsskab som ruc er en del af.
+* Hvordan skal læringmiljhøet tilrættelækkes så det kan bruges kollektivt
+* Ruc skal så understøtte det så det ikke bare er noget der foregår derhjemme
+* Kan man gøre det til en del af rucs egne værktøjer, som der bliver præsenteret til nye elever
+* "Digitale træthed"
+* Hvordan validere vi viden fra værktøjer som hypothesis og scholia
+* Hvilke udfordringer og potentialer rummer scholia for at kunne understøtte et læringsmiljø - Hvilke problemer knytter sig til det
+  * læring mellem udvikling og tilpasnign -> Knud Illeris
+  * Læringsteorier -> Knud Illeris
+* Udfordringer og potentialer af integration af scholia med ruc <- igen
+* Flere arbejdsspørgsmål
+  * Hvad er problemorienteret læring?
+    * Knud Illeris
+    * Hvad peger teori på?
+    * Hvad er centralt i et problemorienteret læringsmiljø?
+    * Hvad peger forskning på er centralt?
+* Ruc har uudnyttede muligheder
+* problemer med IT
+  * Hvad er potentialet af denne "nye" teknologi
+  * Ikke skyde ned på rucs eksisterende it, men kigge med afsæt af ppl, hvordan kan vi så understøtte PPL
+* Nye teknologier tager udgangspunkt i "nye" mennesker
+  * Man bliver hurtigt gammel i IT
+* Nogle skal hjælpe til af formidle teknologi - punktum.
+* "i mit hoved er ruc stadig et foregangsuniversitet"
+* Vi mangler metodeafsnit
+  * Hvilken viden regner vi med at opnå?
+  * hvilke teorier og begreber vil vi anvende
+  * hvem vil vi tale med
+* Teknologidelen dykker ned i postfænomenologi
diff --git a/worlding/_intro.qmd b/worlding/_intro.qmd
new file mode 100644
index 0000000..c5cbe88
--- /dev/null
+++ b/worlding/_intro.qmd
@@ -0,0 +1,107 @@
+# Introduktion
+<!--
+    Baggrund og problemformulering
+    Formål med projekt
+    Overblik over projektets opbygning
+-->
+
+I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
+hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
+til at kunne analysere og forstå dem.
+Dette projekt undersøger datadrevet tilgang til at støtte læring,
+vha. grafbaserede digitale redskaber.
+Vi ser konkret på de digitale redskaber Scholia og Hypothes.is,
+der kan analysere og visualisere relationer
+mellem videnskabelige tekster, forskere, stofområder og begreber,
+og evaluerer hvorvidt redskaberne er hensigtsmæssige at anvende
+ved problemorienteret projektlæring.
+
+Vi finder det paradoksalt,
+at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
+og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
+på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
+bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
+og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
+
+For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
+Vi føler os bremset i vores muligheder for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
+så vi kan komme *i gang* med vores læring.
+Vi undrer os derfor over,
+om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
+som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
+Vi er altså nysgerrige på,
+om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
+kunne *styrke* eller måske *forstyrre* vores læring på RUC.
+
+---
+
+<!--
+Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
+-->
+
+<!--
+Hans' kritik:
+Undgå ligeværdig sammenligning med Moodle:
+Det vil kræve bevisførelse for hvert kritikpunkt af Moodle.
+Tag i stedet afsæt i en behovsanalyse af PPL,
+relativt overfladisk konstatere at Moodle ikke understøtter de identificerede behov,
+og bruge energien på argumenter om hvordan Scholia/Hypothes.is understøtter dem.
+-->
+
+<!--
+Jonas' kritik:
+Lyder for fluffy at snakke om "fri bevægelse"
+-->
+
+Semantisk web:
+Med afsæt i en praktisk behovsanalyse af [problemorienteret projektlæring (PPL)][PPL],
+vil vi undersøge,
+hvordan det digitale redskab Moodle understøtter de identificerede behov,
+og hvordan de kunne understøttes af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
+
+Scholia og Hypothes.is undersøges som teknologiske artefakter,
+funktionelt dikteret af datasproget [Resource Description Framework (RDF)][RDF]
+anskuet som informationsteknologisk system,
+hvor opgaven snævert vil belyse to dele:
+Dels *konstruktionen* af ontologier,
+og dels *anvendelsen* af de konstruerede ontologier ved vidensbehandling.
+Vi forventer i undersøgelsen at drage paralleller
+mellem på den digitale side
+den underliggende teori om [konceptuelle grafer (KR²)][KRR],
+og på den pædagogiske side
+konstruktivistiske ideer af Piaget og Luhmann.
+
+Evt. en kort belysning af de sociopolitiske motiver
+blandt udviklerne af RDF
+i form af visionen om [det semantiske web],
+stillet i kontrast til det mere teknokratisk(?) orienterede [Knowledge management],
+som anvender samme tekniske teknologier,
+men med en væsensforskellig bagvedliggende videns- og læringsteori.
+
+RDF 
+forsøgt populariseret gennem en stribe catch-phrases
+som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0", "Linked Open Data" og "5-stjernede data".
+og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
+
+[PPL]: https://ruc.dk/problemorienteret-projektlaering-roskilde-universitets-paedagogiske-model
+
+[KRR]: https://en.wikipedia.org/wiki/Knowledge_representation_and_reasoning
+
+[RDF]: https://en.wikipedia.org/wiki/Resource_Description_Framework
+
+[det semantiske web]: https://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_Web
+
+[Knowledge management]: https://en.wikipedia.org/wiki/Knowledge_management
+
+
+***Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?***
+
+RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.
+
+OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord. 
+
+Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf. 
+
+Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.
+
+Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejde, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og graf*visualisering* i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer. 
diff --git a/worlding/_kilder.qmd b/worlding/_kilder.qmd
new file mode 100644
index 0000000..c2e616f
--- /dev/null
+++ b/worlding/_kilder.qmd
@@ -0,0 +1,59 @@
+# Kildeovervejelser
+
+@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
+
+https://www.authorea.com/users/6341/articles/107281 om definition af begrebet "vidensgraf".
+Evt. ogå kilde til et stærkt citat:
+"[V]idensgrafer [...] har et stort potentiale
+for gennemgribende forandring indenfor datavidenskab og domænevidenskaber".
+
+---
+
+## Mulige kilder
+
+@Pontis_2015 diskuterer eksisterende designmodeller
+og foreslået en udvidelse af en udbredt model.
+Denne tekst blev anvendt ved 1. semester på Humtek,
+og kunne bruges som afsæt i undersøgelser om,
+hvorvidt dens indeholdte viden kunne formidles bedre
+indenfor problemorienteret projektlæring,
+ved brug af af semantiske værktøjer til navigation og annotation
+af begreber indenfor materialets vidensfelt.
+
+@Andersen_2015 og @Heilesen_2016
+undersøger PPL understøttet af digitale redskaber.
+
+Omkring PPL specifikt
+relateret til digitale redskaber mere løst,
+undersøger @Bjørn_2006 problemorienteret projektlæring ved fjernundervisning.
+
+Om semantiske digitale redskaber specifikt
+relateret til videnskabelig læring mere løst,
+undersøger @Kanza_2019 semantiske redskaber til videnskabelig annotation,
+og @Goy_2017 undersøger forbedring af brugeroplevelse ved kollaborativ annotation
+vha. semantisk klassificering af og ræsonnement om mærkatnavne.
+
+@Frederiksen_2016 vejleder bibliotekarer i brug af Hypothes.is.
+
+@Jørgensen_2018 introducerer TRIN-modellen
+til undersøgelser af teknologiske systemer og artefakter.
+
+@Pressman_2018 vedr. at vores fokus nok vil være produkt mere end state-of-the-art.
+
+@Yokochi_2023 om kvaliteter ved Oxigraph som SPARQL endpoint.
+
+@Nielsen_2017 og @Diefenbach_2021 om kvaliteter ved Wikidata.
+
+@Bento_2022 om kvaliteter ved RDF-baserede ræsonnementsmaskiner (reasoning engines),
+relevante ved et fremtidsscenarie
+hvor Scholia og Hypothes.is ikke blot knyttes sammen,
+men også påføres logisk ekstrapolering af "missing dots" i sammenlagte grafer.
+
+@Liu_2022 om prior art vedr. semantisk bibliotekshåndteringssystem.
+
+@Couch_2015 om prior art vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læreingsmaterialet.
+
+@Venable_2016 introducerer FEDS-metoden
+til organisering af evalueringer henover et projektforløb.
+
+@Janowicz_2014 om begrebet 5-stjernede data.
diff --git a/worlding/_konklusion.qmd b/worlding/_konklusion.qmd
new file mode 100644
index 0000000..616b644
--- /dev/null
+++ b/worlding/_konklusion.qmd
@@ -0,0 +1,39 @@
+# Konklusion
+<!--
+Opsamling af resultater og konklusioner
+Mulige anbefalinger
+til implementering af grafteoribaserede værktøjer i uddannelsen
+med hensyn til målgruppen
+-->
+
+Som konkrete produkter
+forestiller vi os for hvert progressive scenarie
+at udfærdige et sæt af vejledninger.
+Som minimum een brugervejledning (pr. scenarie),
+anvendelig for vores to målgrupper, læringsfacilitatorer og studerende,
+men potentielt differentierede vejledninger,
+som hver fremhæver den respektive målgruppes behov.
+Hvis tiden er til det,
+så også en vejledning til beslutningstagere på RUC
+om de mere strategiske fremfor praktiske aspekter.
+
+[supergruppen]: ../graph/index.qmd
+  "Samarbejdet på tværs af de graf-undersøgende projektgrupper"
+
+[Oxigraph]: https://github.com/oxigraph/oxigraph
+  "Kildekode til Oxigraph - SPARQL graf-database"
+
+[Sparnatural]: https://github.com/sparna-git/Sparnatural
+  "Kildekode til Sparnatural - visuel SPARQL opslagsbygger til vidensgrafer"
+
+[thoughtroam-learn]: ../learn/index.qmd
+  "Projektgruppen thoughtroam-learn"
+
+[thoughtroam-use]: ../use/index.qmd
+  "Projektgruppen thoughtroam-use"
+
+[Wikidata]: https://www.wikidata.org/
+  "Wikidata - Fri kollaborativ vidensdatabase"
+
+[Gooseberry]: https://github.com/out-of-cheese-error/gooseberry
+  "Gooseberry - Wiki-generator udfra hypothes.is annotationer"
diff --git a/worlding/_metode.qmd b/worlding/_metode.qmd
new file mode 100644
index 0000000..7090415
--- /dev/null
+++ b/worlding/_metode.qmd
@@ -0,0 +1,92 @@
+# Metodiske overvejelser
+
+Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. 
+Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold? 
+
+TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse. 
+
+Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. 
+
+Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende. 
+
+ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse. 
+
+Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
+
+Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
+
+<!-- Jonas' tanker
+Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
+Ernst var ikke i Scholia, så jeg (Jonas) registrerede data om ham og om en stribe af hans tekster...
+Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk, men bogens primære temaer angav jeg manuelt. Først kiggede jeg på forlagets temaer, men vurderede at de var meget brede, så jeg valgte at angive 3 primære emner: "digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" - hvor de første to eksplicit fremgår af titlen, mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
+
+...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice" vil måske udløse en lille debat os imellem, om kvalificering min kategorisering: Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring (mere præcist PPL ved RUC).
+
+Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia men ikke den mest centrale: Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data og derfor ikke blive provokeret til samme type detour (NB! samme *type* men konstruktivistisk da hver detour lede til varierende erfaring, ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces, men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden at det ikke giver mening at bruge trykt materiale, så det må være relativt hyppigt at data endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
+
+Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine, men derimod dets **skrøbelighed**: Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet, og i højere grad af dets underliggende data - hvad du erfarer med Scholia, uanset om du surfer eller leger bibliotekar, er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden, og meget lidt knyttet til Scholia. Stillet på spidsen: Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse - politisk, økonomisk, whatever... - så ville det ikke have megen magt til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet, fordi Scholia sort set intet er i sig selv,  den væsentligste interaktion er med de underliggende data, og hvis en bias skulle introduceres ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
+Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel: Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre, så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte til et mere objektivt præsenterende værktøj (kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende), fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
+-->
+
+---
+
+# Metode
+<!--
+Beskrivelse af metoder til dataindsamling
+Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
+Etik maybe?
+-->
+
+Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
+[Scholia] og [Hypothes.is] -
+som teknologiske systemer,
+og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.
+
+
+<!--
+FIXME:
+Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
+men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
+eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.
+
+Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode til en mere digital og integreret tilgang, specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang. 
+
+Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC, ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring. Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet, samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet. Ved at gøre dette håber vi at bidrage til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC. 
+-->
+
+Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
+identificere mangler eller suboptimale aspekter,
+og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
+hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
+Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
+til PDF-dannelse af proprietære dataformater
+og OCR-scanning af informationssvage dataformater.
+
+Hvis tiden er til det,
+vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
+for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
+i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.
+
+Hvis tiden er til det,
+vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
+og teste om de teknisk set fungerer
+udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.
+
+<!--
+    Software der sammenkobler scholia og hypothes.is?
+-->
+
+Hvis tiden er til det,
+vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
+overfor både læringsfacilitatorer og studerende
+udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
+for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
+i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
+Dette vil give os mulighed for at evaluere
+brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
+i en reel læringskontekst.
+
+For at navigere i denne proces,
+har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion. 
+
+FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
diff --git a/worlding/_målgruppe.qmd b/worlding/_målgruppe.qmd
new file mode 100644
index 0000000..84ef5d4
--- /dev/null
+++ b/worlding/_målgruppe.qmd
@@ -0,0 +1,27 @@
+## Målgruppe
+<!--
+Identifikation af målgrupper og analyse af behov og krav for målgrupperne
+-->
+Problemstillingen,
+som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
+er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
+som skal formidle viden efter PPL-principperne,
+som er oplyst på RUCs hjemmeside.
+Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
+da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
+og vi vurderer også,
+at det må være i facilitatorens interesse
+at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
+
+En anden målgruppe,
+som vi gerne vil fokusere på,
+er de studerende på RUC.
+Vi mener,
+at denne målgruppe vil være oplagt,
+da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
+og som oplever begrænsningerne
+ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
+Dette henviser primært til de studerende,
+som kan finde læringsprocessen forvirrende
+og har brug for mere systematik,
+gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
diff --git a/worlding/_perspektivering.qmd b/worlding/_perspektivering.qmd
new file mode 100644
index 0000000..a689a31
--- /dev/null
+++ b/worlding/_perspektivering.qmd
@@ -0,0 +1,24 @@
+# Perspektivering
+<!--
+Mulig videre forsking og udvikling på området
+-->
+
+Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an,
+som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i
+til at kunne medtage mere substantielt i rapporten.
+
+Reflektere over
+hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
+kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.
+
+Overveje hvordan konkurrence,
+bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
+kunne påvirke de undersøgte teknologier,
+eksempelvis belyst gennem [Diamond Open Access].
+
+[Diamond Open Access]: https://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_open_access
+
+Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
+(som beskrevet i Ernst Schraubes bog s. 50),
+idet det understøtter åbne associeringer for viden,
+fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?
diff --git a/worlding/_problemfelt.qmd b/worlding/_problemfelt.qmd
new file mode 100644
index 0000000..2f807e3
--- /dev/null
+++ b/worlding/_problemfelt.qmd
@@ -0,0 +1,143 @@
+---
+
+---
+
+# Problemfelt
+
+***Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?***
+
+Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i. 
+
+***Hvorfor er problemet interessant og relevant?***
+
+RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.
+
+Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder. 
+
+* Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere. 
+
+* Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.
+
+* D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor" @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.
+
+***Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?***
+
+Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, *hvorfor* vi egentlig bør følge en vis designproces, og *hvorfor* denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.
+
+<!-- Jonas's kritik:
+Det er for fattigt at vores problem er at *finde* relevant materiale,
+for det taler ind i *indlæring* - en konsum-orientered tilgang til læring
+hvor indsigt er noget vi skal lokalisere.
+Bedre at vinkle som et problem med at *håndtere* materiale i vores *proces* med at navigere i vores spirende indsigt,
+som taler ind i et konstruktivistisk syn på læring som individuel proces.
+
+Vi higer ikke efter at *simplificere* navigationen,
+men at *skærpe* den - stille skarpt på semantiske begreber i materialer,
+så vi eksempelvis lettere kan søge alternative kilder
+for at belyse et begreb fra andre vinkler - formuleret på andre måder -
+hvor det selvsagt er afgørende at have en bevidsthed om begrebsliggørelsen -
+altså om det reelt er samme begreb andre tekster beskriver,
+og hvor *snævert* der er samme begreb (med hvilken "zoom level" der er stillet skarpt).
+-->
+
+***Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?***
+
+Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger. 
+
+For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som  studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen.
+*Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?*
+
+Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke. 
+
+***Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?***
+
+Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt. 
+
+<!--
+Jonas' bud
+-->
+
+-----
+
+Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis
+
+Problemfelt: På RUC anvendes typisk en stribe IT-hjælpeværktøjer, som ikke virker understøttende for PPL. Nogle studerende bruger en række værktøjer som synes understøttende for PPL.
+
+Problemformulering: Kan Scholia siges at være understøttende for PPL?
+
+Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog
+(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund - eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
+vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis
+i foregående og nuværende semester,
+hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.
+
+---
+
+## Problemfelt
+
+<!--
+Understøttelse af pædagogisk læring og PPL,
+ved hjælp af datadrevet teknologier som grafteori
+-->
+
+<!--
+•	Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?
+•	Hvorfor er problemet interessant og relevant?
+•	Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?
+•	Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?
+•	Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?
+•	Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt? Her kan I også redegøre for fravalg, I allerede har besluttet eller overvejet)
+-->
+
+Viden kan formidles på flere måder.
+Indsigt kan opnås på flere måder,
+og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.
+
+Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring
+som pædagogisk princip.
+Vi er i det 21. århundrede
+med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier.
+Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer.
+Det er udfordrende at studere,
+og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
+
+Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer
+med at håndtere komplekst tekstmateriale
+og skabe meningsfuld forståelse
+og sammenhæng mellem tekster.
+Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet
+for at understøtte pædagogisk læring og PPL
+(Problemorienteret Projektlæring)
+ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.
+
+Vi vil undersøge,
+om problemorienteret projektlæring (PPL),
+med kernebegreber
+som stilladsering, bridging og constructive alignment,
+ville styrkes eller modvirkes
+af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen.
+Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer
+som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer,
+og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem.
+Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter.
+Vores hypotese er,
+at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
+kunne støtte studerendes læring.
+
+I vores undersøgelse i problemfeltet
+har vi taget flere fravalg.
+
+Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens.
+Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer,
+ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
+da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
+[@Selvan_2023, vores oversættelse].
+Vi søger i stedet at udforske løsninger,
+der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
+som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
+
+Vi undgår lukket software.
+Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
+ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
+gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
+og for andre at efterprøve.
diff --git a/worlding/_problemformulering.qmd b/worlding/_problemformulering.qmd
new file mode 100644
index 0000000..4e72fdf
--- /dev/null
+++ b/worlding/_problemformulering.qmd
@@ -0,0 +1,58 @@
+# Problemformuleringen
+Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
+Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
+
+## Arbejdsspørgsmål
+*Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?*
+
+*Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?*
+
+<!--Underspørgsmål om design og konstruktion af grafontologier, til at sikre dækning af Design og Konstruktion-->
+
+*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?*
+
+*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?*
+
+*Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger*
+
+---
+
+## Problemformulering
+
+Vi har i dette projekt valgt at undersøge
+følgende problemstilling:
+
+> Hvordan kunne redskaberne Scholia og Hypothes.is hensigtsmæssigt anvendes
+> til at understøtte problemorienteret projektlæring?
+
+Problemstillingen har vi valgt at bryde op
+i følgende underspørgsmål:
+
+<!-- Problemformuleringsspørgsmål fra vejleder
+Kan PPL kernebegreber
+som stilladsering, bridging og constructive alignment
+danne inspiration
+for nye grafteoribaserede læringsværktøjer
+til universitetsstuderende?
+-->
+> Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være
+> for problemorienteret projektlæring
+> i anvendelsen af digitale vidensnavigationsredskaber
+> som integreret del af læringsprocessen?
+
+<!--
+Underspørgsmål om sproget RDF som teknologisk system,
+til at sikre dækning af TSA
+-->
+
+> Hvordan fungerer redskaberne Scholia og Hypothes.is
+> i forhold til grafbaseret håndtering af videnskabelige begreber?
+
+<!--
+Underspørgsmål
+om design og konstruktion af praktisk vejledning,
+til at sikre dækning af Design og Konstruktion
+-->
+
+> Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia og Hypothes.is,
+> for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?
diff --git a/worlding/_semesterbindingen.qmd b/worlding/_semesterbindingen.qmd
new file mode 100644
index 0000000..4fc8b3c
--- /dev/null
+++ b/worlding/_semesterbindingen.qmd
@@ -0,0 +1,37 @@
+# Semesterbindingen
+<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
+Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
+Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige. 
+<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
+Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
+
+---
+
+## Semesterbinding
+
+I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
+[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]
+
+<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus
+
+ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
+som er baseret på grafteori
+til at analysere og forstå tekstmateriale
+i uddannelsesmæssige sammenhænge.
+Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
+som er en teori, der studerer og kigger på relationer
+mellem noder i et netværk.
+Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
+om vi kan udvikle et værktøj,
+der kan analysere strukturen af tekstmateriale
+og identificere sammenhænge
+mellem forskellige koncepter og emner.
+-->
+
+Derudover vil vi bruge TSA
+til at være opmærksomme på
+at identificere og håndtere eventuelle effekter,
+vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
+og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
+i deres daglige praksis.
+<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
diff --git a/worlding/_teori.qmd b/worlding/_teori.qmd
new file mode 100644
index 0000000..298ff98
--- /dev/null
+++ b/worlding/_teori.qmd
@@ -0,0 +1,27 @@
+# Teoretiske overvejelser
+Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. 
+
+Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket. 
+
+---
+
+# Teoretisk Ramme
+<!--
+  * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
+  * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
+-->
+
+Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
+med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
+(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
+
+Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
+kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
+og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
+
+Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
+at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
+til eksperimentelt at undersøge,
+hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
+ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
+men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
diff --git a/worlding/_undersøgelser.qmd b/worlding/_undersøgelser.qmd
new file mode 100644
index 0000000..e2d3a51
--- /dev/null
+++ b/worlding/_undersøgelser.qmd
@@ -0,0 +1,130 @@
+# Undersøgelser
+
+[FIXME:
+Nedenstående kapitel skal omskrives til hvad vi *har* undersøgt
+fra nuværende interne arbejdsnoter om hvad vi *kan* undersøge]
+
+## Prior art
+
+Måske plukke noget herfra (og kigge efter flere lignende oversigter):
+<https://info.arxiv.org/labs/showcase.html#arxiv-bibliographic-explorer>
+
+## Semantisk vidensraffinering
+
+Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
+i [supergruppen].
+
+## Opsætning af lokal vidensbase
+
+Opsætning af [Oxigraph] quad-store
+og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
+(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
+
+Udvidelse af Oxigraph quad-store
+til at bruge den mere intuitive [Sparnatural] frontend,
+og indlejring af opslagseksempler
+udviklet i samarbejde med [andre][thoughtroam-learn] [grupper][thoughtroam-use].
+
+Opsætning af lokal klon af [Scholia],
+hvor data synkroniseres fra offentlige ressourcer ([Wikidata] m.fl.),
+og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
+(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
+
+Scraping af data om forskere fra <https://forskning.ruc.dk/>,
+og udvidelse af lokal Scholia-klon
+til at inkludere scrapede data.
+
+## Semantisk raffinering af lokal viden
+
+Opsætning af lokal klon af [Hypothes.is]
+hvor indsamlede data lagres i lokalt opsat [Oxigraph] quad-store
+og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
+(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
+
+Scraping af PDF-filer fra <https://moodle.ruc.dk/>,
+automatisk OCR-scanning af rent grafiske PDF-filer,
+og udvidelse af lokal Hypothes.is-klon
+til at inkludere lokalt lagrede PDF-filer.
+
+Udvidelse af lokal Scholia-klon
+til at medtage annotationer fra lokal Hypothes.is-klon,
+inspireret af Gooseberry.
+
+## Problemer med moodle
+
+Eksempel på en kildehenvisning som har blandet rundt i forfatternavnene. Idet teksten refereres til semantisk er nemmere at opdage den slags fejl.
+
+> Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, Penguin Books, 2009, s. 1-40.
+
+[Richard Thaler](https://scholia.toolforge.org/author/Q371212)
+
+[Cass Sunstein](https://scholia.toolforge.org/author/Q956164)
+
+Bogen [Nudge](https://scholia.toolforge.org/work/Q2004267)
+
+---
+
+Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
+i [supergruppen].
+
+Finde centrale begreber på websiden
+https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
+
+Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
+
+Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer.
+F.eks. WebVOWL, Protege, SDML.
+Pas på at det handler om at *modellere* vidensgrafer,
+og kun sekundært at *visualisere* dem
+(som visuelle grafer, som er noget andet end vidensgrafer).
+
+Evaluering af eksisterende semantiske ontologier
+til brug i modellering af læring ved RUC HumTek,
+undersøgelse af relevante
+[eksisterende ontologier](https://vocab.methodandstructure.com/interaction-design#),
+og formulering af tillægsontologier efter behov.
+
+F.eks. brug at [sdml] til hurtig skitsering af ontologier:
+
+```shell
+# show source
+sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm
+
+# visualize
+sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
+inkview properties.svg
+
+# translate to RDF
+sdml convert -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f rdf
+```
+
+Design af semantisk understøttede lærings*teknikker*
+med brug af eksisterende semantiske redskaber
+som [Scholia], [hypothes.is] og [Gooseberry],
+og evaluering af styrker og svagheder
+sammenlignet med nuværende læring ved RUC.
+
+Design af semantisk understøttede lærings*redskaber*
+som komplementerer [Scholia], [hypothes.is] og [Gooseberry],
+og evaluering af styrker og svagheder
+sammenlignet med eksisterende læringsredskaber
+(inkl. nuværende semantiske reskaber som Scholia m.fl.).
+
+[supergruppen]: ../graph/index.qmd
+  "Samarbejdet på tværs af de graf-undersøgende projektgrupper"
+
+[SDML]: https://sdml.io/
+  "Simple Domain Modeling Language (SDML) - domænespecifikt sprog til modellering"
+
+[Scholia]: https://scholia.toolforge.org/
+  "Scholia - Wikidata-baserede videnskabelige profiler"
+
+[hypothes.is]: https://web.hypothes.is/about/
+  "hypothes.is - Annotation af websider og PDF-filer"
+
+[Gooseberry]: https://github.com/out-of-cheese-error/gooseberry
+  "Gooseberry - Wiki-generator udfra hypothes.is annotationer"
+  
+[Pontis]: https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
+
+[Resource Description Framework]: https://www.techtarget.com/searchapparchitecture/definition/Resource-Description-Framework-RDF#:~:text=The%20Resource%20Description%20Framework%20
diff --git a/worlding/index.qmd b/worlding/index.qmd
index 9a8f782..1a8df90 100644
--- a/worlding/index.qmd
+++ b/worlding/index.qmd
@@ -27,903 +27,33 @@ FIXMEs generelt for hele rapporten
     og konstruktionistisk pædagogik afviser helt rlevansen af skelner mellem læring (indsigt) og indlæring (træning).
 -->
 
-<!--# Abstract
- FIXME: Skriv engelsk opsummering -->
- 
- 
-<!--Oplæg til problemformuleringsseminaret skal bestå af:
-* Forside fra studieadministrationen (kan downloades fra moodle)
-* Oplægget skal være på minimum 7.200 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 16.800 antal tegn inkl. mellemrum
-* Oplægget skal indeholde alle 8 afsnit angivet nedenfor.
-
-Forbered jeres opponering 
-* med skriftligt oplæg til opponentgruppen, som I uddeler og uddyber på seminaret. Se slides på moodle: 
-    * ”Problemformuleringsseminar: Hvordan gøres det bedst ?”
-* Og forbered jeres opponering:
-    * Læs om review-teknikken som ligger på moodle i folder med Litteratur med relevans for projektarbejde på RUC (Review (fra Prof. it-forundersøgelse).pdf).-->
-
-# Projektemne
-
-<!--
-Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
--->
-
-<!--
-Hans' kritik:
-Undgå ligeværdig sammenligning med Moodle:
-Det vil kræve bevisførelse for hvert kritikpunkt af Moodle.
-Tag i stedet afsæt i en behovsanalyse af PPL,
-relativt overfladisk konstatere at Moodle ikke understøtter de identificerede behov,
-og bruge energien på argumenter om hvordan Scholia/Hypothes.is understøtter dem.
--->
-
-<!--
-Jonas' kritik:
-Lyder for fluffy at snakke om "fri bevægelse"
--->
-
-Semantisk web:
-Med afsæt i en praktisk behovsanalyse af [problemorienteret projektlæring (PPL)][PPL],
-vil vi undersøge,
-hvordan det digitale redskab Moodle understøtter de identificerede behov,
-og hvordan de kunne understøttes af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
-
-Scholia og Hypothes.is undersøges som teknologiske artefakter,
-funktionelt dikteret af datasproget [Resource Description Framework (RDF)][RDF]
-anskuet som informationsteknologisk system,
-hvor opgaven snævert vil belyse to dele:
-Dels *konstruktionen* af ontologier,
-og dels *anvendelsen* af de konstruerede ontologier ved vidensbehandling.
-Vi forventer i undersøgelsen at drage paralleller
-mellem på den digitale side
-den underliggende teori om [konceptuelle grafer (KR²)][KRR],
-og på den pædagogiske side
-konstruktivistiske ideer af Piaget og Luhmann.
-
-Evt. en kort belysning af de sociopolitiske motiver
-blandt udviklerne af RDF
-i form af visionen om [det semantiske web],
-stillet i kontrast til det mere teknokratisk(?) orienterede [Knowledge management],
-som anvender samme tekniske teknologier,
-men med en væsensforskellig bagvedliggende videns- og læringsteori.
-
-RDF 
-forsøgt populariseret gennem en stribe catch-phrases
-som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0", "Linked Open Data" og "5-stjernede data".
-og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
-
-[PPL]: https://ruc.dk/problemorienteret-projektlaering-roskilde-universitets-paedagogiske-model
-
-[KRR]: https://en.wikipedia.org/wiki/Knowledge_representation_and_reasoning
-
-[RDF]: https://en.wikipedia.org/wiki/Resource_Description_Framework
-
-[det semantiske web]: https://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_Web
-
-[Knowledge management]: https://en.wikipedia.org/wiki/Knowledge_management
-
-
-***Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?***
-
-RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.
-
-OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord. 
-
-Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf. 
-
-Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.
-
-Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejde, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og graf*visualisering* i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer. 
-
-# Problemfelt
-
-***Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?***
-
-Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i. 
-
-***Hvorfor er problemet interessant og relevant?***
-
-RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.
-
-Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder. 
-
-* Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere. 
-
-* Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.
-
-* D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor" @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.
-
-***Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?***
-
-Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, *hvorfor* vi egentlig bør følge en vis designproces, og *hvorfor* denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.
-
-<!-- Jonas's kritik:
-Det er for fattigt at vores problem er at *finde* relevant materiale,
-for det taler ind i *indlæring* - en konsum-orientered tilgang til læring
-hvor indsigt er noget vi skal lokalisere.
-Bedre at vinkle som et problem med at *håndtere* materiale i vores *proces* med at navigere i vores spirende indsigt,
-som taler ind i et konstruktivistisk syn på læring som individuel proces.
-
-Vi higer ikke efter at *simplificere* navigationen,
-men at *skærpe* den - stille skarpt på semantiske begreber i materialer,
-så vi eksempelvis lettere kan søge alternative kilder
-for at belyse et begreb fra andre vinkler - formuleret på andre måder -
-hvor det selvsagt er afgørende at have en bevidsthed om begrebsliggørelsen -
-altså om det reelt er samme begreb andre tekster beskriver,
-og hvor *snævert* der er samme begreb (med hvilken "zoom level" der er stillet skarpt).
--->
-
-***Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?***
-
-Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger. 
-
-For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som  studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen.
-*Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?*
-
-Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke. 
-
-***Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?***
-
-Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt. 
-
-<!--
-Jonas' bud
--->
-
------
-
-Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis
-
-Problemfelt: På RUC anvendes typisk en stribe IT-hjælpeværktøjer, som ikke virker understøttende for PPL. Nogle studerende bruger en række værktøjer som synes understøttende for PPL.
-
-Problemformulering: Kan Scholia siges at være understøttende for PPL?
-
-Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog
-(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund - eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
-vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis
-i foregående og nuværende semester,
-hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.
-
-# Problemformuleringen
-Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
-Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
-
-## Arbejdsspørgsmål
-*Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?*
-
-*Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?*
-
-<!--Underspørgsmål om design og konstruktion af grafontologier, til at sikre dækning af Design og Konstruktion-->
-
-*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?*
-
-*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?*
-
-*Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger*
-
-# Metodiske overvejelser
-Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. 
-Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold? 
-
-TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse. 
-
-Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. 
-
-Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende. 
-
-ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse. 
-
-Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
-
-Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
-
-<!-- Jonas' tanker
-Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
-Ernst var ikke i Scholia, så jeg (Jonas) registrerede data om ham og om en stribe af hans tekster...
-Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk, men bogens primære temaer angav jeg manuelt. Først kiggede jeg på forlagets temaer, men vurderede at de var meget brede, så jeg valgte at angive 3 primære emner: "digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" - hvor de første to eksplicit fremgår af titlen, mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
-
-...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice" vil måske udløse en lille debat os imellem, om kvalificering min kategorisering: Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring (mere præcist PPL ved RUC).
-
-Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia men ikke den mest centrale: Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data og derfor ikke blive provokeret til samme type detour (NB! samme *type* men konstruktivistisk da hver detour lede til varierende erfaring, ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces, men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden at det ikke giver mening at bruge trykt materiale, så det må være relativt hyppigt at data endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
-
-Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine, men derimod dets **skrøbelighed**: Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet, og i højere grad af dets underliggende data - hvad du erfarer med Scholia, uanset om du surfer eller leger bibliotekar, er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden, og meget lidt knyttet til Scholia. Stillet på spidsen: Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse - politisk, økonomisk, whatever... - så ville det ikke have megen magt til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet, fordi Scholia sort set intet er i sig selv,  den væsentligste interaktion er med de underliggende data, og hvis en bias skulle introduceres ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
-Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel: Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre, så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte til et mere objektivt præsenterende værktøj (kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende), fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
--->
-
-# Teoretiske overvejelser
-Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. 
-
-Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket. 
-
-# Kildeovervejelser
-
-@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
-
-https://www.authorea.com/users/6341/articles/107281 om definition af begrebet "vidensgraf".
-Evt. ogå kilde til et stærkt citat:
-"[V]idensgrafer [...] har et stort potentiale
-for gennemgribende forandring indenfor datavidenskab og domænevidenskaber".
-
-
-# Semesterbindingen
-<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
-Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
-Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige. 
-<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
-Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
-
-# Plan for vejleder- og gruppemøder
-
-<!--Her indsætter I en kopi af jeres udfyldte ”Template til vejleder- og gruppemøder, HumTek projekter”. Denne plan bør omfatte:
-    
-* Møderække: Datoer for alle vejledermøder og ugentlige gruppemøder frem til projektaflevering (husk at aftalte gruppemøder altid kan ændres eller aflyses)
-
-* Punkter til dagsorden: Detaljeret for de førstkommende møder – mere overordnet/generisk for senere møder
-
-* Oplæg til mødet: Detaljeret for de førstkommende møder (inkl. hvem i gruppen der er ansvarlige for hvilke oplæg) – mere overordnet/generisk for senere møder-->
-
-
-
-| Møderække | Punkter til dagsorden | Oplæg til mødet |
-| -------- | -------- | -------- |
-| 2. vejledermøde | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
-| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. supergruppemøde i forlængelse af hverdagsmøder eller aftale afhængigt af ledighed blandt gruppernes medlemmer | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster i fællesskab | Alle gruppens medlemmer fortæller hvad de har læst, lært og lavet siden sidst, samt giver forslag til fremtidig læsning på tværs af medlemmer |
-| Problemformuleringsseminar |  | Oplæg til PF-seminar, Oplæg til opponent-gruppen |
-| 3. vejledermøde | Dialog om valgt metode og teori | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
-| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00 | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster, teori og metode i fællesskab | Snak om metode og kildetekster. Fumlen med grafvisualiseringsværktøjer som Protégé og arbejde med tekster i fællesskab |
-| Midtvejsevaluering | | Oplæg til ME, Oplæg til opponentgruppen |
-| 4. vejledermøde | Evaluering af ME og plan for intensiv periode | Oplæg om ME |
-| 2-4 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. andre ugedage | Status på arbejdet, bekymringer, forvirringer og fingeren på pulsen ift. projektets retning. Diskussion af litteratur og arbejde med brødtekster til RDF til grafer. | Alle medlemmer har forberedt spørgsmål til fællesskabet samt input/ideer til anvendelse af metode og teori |
-
-
-
-# Referenceliste {.appendix}
-<!-- https://pad.degrowth.net/8krqOrqnR0iAIExDTtTrxw -->
-\begingroup
-\raggedright
-::: {#refs .foo}
-:::
-\endgroup
-
-# Bilag
-
-## Bilag 1: Forudundersøgelser
-
-Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
-i [supergruppen].
-
-Finde centrale begreber på websiden
-https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
-
-Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
-
-Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer.
-F.eks. WebVOWL, Protege, SDML.
-Pas på at det handler om at *modellere* vidensgrafer,
-og kun sekundært at *visualisere* dem
-(som visuelle grafer, som er noget andet end vidensgrafer).
-
-Evaluering af eksisterende semantiske ontologier
-til brug i modellering af læring ved RUC HumTek,
-undersøgelse af relevante
-[eksisterende ontologier](https://vocab.methodandstructure.com/interaction-design#),
-og formulering af tillægsontologier efter behov.
-
-F.eks. brug at [sdml] til hurtig skitsering af ontologier:
-
-```shell
-# show source
-sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm
-
-# visualize
-sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
-inkview properties.svg
-
-# translate to RDF
-sdml convert -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f rdf
-```
-
-Design af semantisk understøttede lærings*teknikker*
-med brug af eksisterende semantiske redskaber
-som [Scholia], [hypothes.is] og [Gooseberry],
-og evaluering af styrker og svagheder
-sammenlignet med nuværende læring ved RUC.
-
-Design af semantisk understøttede lærings*redskaber*
-som komplementerer [Scholia], [hypothes.is] og [Gooseberry],
-og evaluering af styrker og svagheder
-sammenlignet med eksisterende læringsredskaber
-(inkl. nuværende semantiske reskaber som Scholia m.fl.).
-
-[supergruppen]: ../graph/index.qmd
-  "Samarbejdet på tværs af de graf-undersøgende projektgrupper"
-
-[SDML]: https://sdml.io/
-  "Simple Domain Modeling Language (SDML) - domænespecifikt sprog til modellering"
-
-[Scholia]: https://scholia.toolforge.org/
-  "Scholia - Wikidata-baserede videnskabelige profiler"
-
-[hypothes.is]: https://web.hypothes.is/about/
-  "hypothes.is - Annotation af websider og PDF-filer"
-
-[Gooseberry]: https://github.com/out-of-cheese-error/gooseberry
-  "Gooseberry - Wiki-generator udfra hypothes.is annotationer"
-  
-[Pontis]: https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
-
-[Resource Description Framework]: https://www.techtarget.com/searchapparchitecture/definition/Resource-Description-Framework-RDF#:~:text=The%20Resource%20Description%20Framework%20
-
-
-## Bilag 2: Møder
-Møde 2024-03-02
-
-
-***Aftale gruppemøder de næste to uger frem***
-Torsdag d. 7 mellem kl 15 og 16 til 22:00 FYSISK (Efter Workshop på biblioteket)
-
-Søndag d. 10 kl 12:00 til 14:00 ONLINE
-
-Mandag d. 11 fra 12 til 15 FYSISK (Efter forelæsning på biblioteket)
-***Finde tidspunkter at foreslå til næste vejledermøde***
-
-Mandag fra 15:00 - 16:00 eller Tirsdag fra 15:00 - 16:00
-
-***Konkret fumle med vidensgrafer***
-
-Vi har downloadet hypothes som google chrome web extention.</br> Derefter har vi været inde på webvewol og testet det lidt af ved lave nogle få class.</br> Til sidst kigget vi på Scholia.
-
-Vi har aftalt at vi være især downloader protege på sin pc til næste møde og kigget på toturial videoen med inderen. 
-
-***Finde litteratur***
-
-Hvilke (helst videnskabelige) tekster understøtter
-hvad vi har fumlet med,
-og hvad vi *vil* fumle videre med.
-
-***Beslutte hjemmeopgaver***
-
-Hvad skal vi hver især lave **forud** for næste gruppemøde?
-
-Installere og lege med Protege og se toturial?
-
-Læse texten på Element
-
-***Næste møde***
-
-Problemformuleringsseminarskabelon
-
-sæt annotationer til teksten [Pontis]
-
-opstil graf ud fra [Pontis] teksten
-
-Diskutere hvordan vi skal forstå Scholias opslag om [Pontis],
-og hvad vi kan bruge opslaget til?
-
-## Bilag 3: Problemformuleringsseminar
-
-Problemstilling meget vag. Hvad menes der med forstærker? Hvilke elementer af konflikten kigges der på? Hvilket aspect af konflikten skulle et værktøj påvirke? Spørgsmålet er vagt nok til at "værktøj" kunne betyde "våben".
-
-***Metodiske overvejelser***  
-Hvad menes der med semistrukturerede kvantitative interviews? Hvordan skal statiske spørgeskemaer være semistrukturerede? Sigter I efter åbne tekstfelter hvor folk kan svare frit?  
-
-Hvordan forholder jeres metode sig til folkemordet i Palæstina? Hvordan vil I koble vestlige brugere af sociale medier sammen med niveauet af destruktion i Mellemøsten?  
-
-Hvorfor vil I have fat i en fra META? Hvad har deres anskuelser at gøre med folkemordet i Palæstina?  
-
-Hvordan kobles behaviorism psychology sammen med analyser af kommentarfelter på facebook? Hvad menes der med "understøtte de observationer, der er blevet taget"?  
-
-Hvad er et "dæmpende værktøj"? Løsningsforslaget er meget utydeligt, og det er svært at forstå den helhed, der forsøges udarbejdet gennem projektet? Vi havde regnet med, dette værktøj som minimum ville have noget med vidensgrafer at gøre, men intet i skabelonen nævner dette. 
-
-"Bubble-theory beskriver en gruppe af mennesker som interagerer med hinanden i et lukket omfang" Hvad har dette med folkemordet at gøre? Hvordan kan brugere af SoMe påvirke mellemøsten hvis de hver er i deres egne bobler?
-
-hvordan har i tænkt at koble jeres problemstilling til jeres arbejdsspørsmål?
-
-
-"Trinnet i discover er koblet til Grounded theory som gør os i stand til at opfange mønstre ved blot at observerer" hvad mener I med blot at observere? hvilke medtoder vil i bruge til at observere folk som bruge SoMe? 
-
-**Metode og teori**
-* ==Akademisk læring== = PPL, det didaktiske spørgsmål  
-    * "Didaktik handler om, hvordan man planlægger og tilrettelægger undervisning og læringsforløb. Det er et centralt begreb inden for uddannelsesverdenen.""
-    * Hvad er ==kollaborativ akademisk læring==? find en relevant model/metode af læringsprocessen
-* Vi arbejder ud fra en grundantagelse fra ==aktør-netværk teori== om, at moodle er en social konstruktion som kan ændres.
-
-* Giver det overhovedet mening at bruge grafer af enhver slags til at repræsentere viden? (måske er der en god grund til at der ikke er andre der har gjort det)  
-
-**Produkt og formål**  
-*Vi har sat os i gang med noget meget bredt, som enten kan ende spekulativt eller for overordnet.* Hvad er ==behovet==? Hvis vi tager udgangspunkt i en situation, kan vi aflæse et mønster?
-* Vi er 2. semester studerende, pas på med at dømme moodle for hurtigt.  
-* ==Kvantificér== hvorfor/hvordan Moodle er utilstrækkeligt  
-    * ==Afsæt:== Moodle virker ikke. Hvorfor? Hvad beskæftiger vi os med? Kvalificer det. vi har ikke nok data til at sige, at moodle ER besværligt
-    * ==Formel begrundelse==: undersøge hvorfor humtek har valgt at være som andre linjer på RUC.
-    * ==Begrænsninger== aflukkkede filer i moodle? 
-* Er det de studerende, der kan bidrage til et fælles begrebslandkort? passende interface og holder styr på det inkonsistent der kommer? 
-
-
-Manglende beskrivelse af tekster
-* Mangler til tekster på moodle
-    * Manglen af keywords
-        * Styret af professor, udemokratisk, udenfor elevers kontrol
-    * Mangler relevante titler
-        * Ofte tilfældige, korte
-
-| Mangel | Årsag | Løsning |
-| -------- | -------- | -------- |
-| Keywords     | Styret manuelt af professor, udemokratisk og uden for elevers kontrol| Demokratisering af muligheden for at hæfte keywords på tekster. Formel opstilling af metadata til tekster i SQL database     |
-|Heltekst|Professor uploader kun efter kortsigtet relevans, ikke for helhedsforståelse|Pensumtekster koblet sammen med data om undervisningsgang, nøgleord, sidetal osv.|
-|Struktur af pensumtekster |Pensumtekster er struktureret efter forelæsningsgang, som kun løst relaterer til en overordnet struktur efter læringsprocessen. | Indeksering af pensumtekster efter nøgleord, undervisningsgang, forfattere osv.| 
-Korrekt titelangivelse | Automatisk angivet v. download eller af professor |Hver tekst beskrevet korrekt ud fra relevant bibTex data|
-
-Disse mangler forårsager ekstraarbejde for eleven, idet de skal bruge tid på at finde kilder på manglende information ved at læse irrelevante tekster igennem, frem for at lære. Der var ikke noget der beskiver texten, der er kun titler til filer som ikke er nok infomation til at vide hvad der sår på documentet.
-
----
-
-
 # Abstract
-<!-- FIXME: engelsk opsummering -->
-
-# Introduktion
-<!--
-    Baggrund og problemformulering
-    Formål med projekt
-    Overblik over projektets opbygning
--->
-
-I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
-hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
-til at kunne analysere og forstå dem.
-Dette projekt undersøger datadrevet tilgang til at støtte læring,
-vha. grafbaserede digitale redskaber.
-Vi ser konkret på de digitale redskaber Scholia og Hypothes.is,
-der kan analysere og visualisere relationer
-mellem videnskabelige tekster, forskere, stofområder og begreber,
-og evaluerer hvorvidt redskaberne er hensigtsmæssige at anvende
-ved problemorienteret projektlæring.
-
-Vi finder det paradoksalt,
-at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
-og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
-på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
-bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
-og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
-
-For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
-Vi føler os bremset i vores muligheder for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
-så vi kan komme *i gang* med vores læring.
-Vi undrer os derfor over,
-om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
-som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
-Vi er altså nysgerrige på,
-om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
-kunne *styrke* eller måske *forstyrre* vores læring på RUC.
-
-## Problemfelt
-
-<!--
-Understøttelse af pædagogisk læring og PPL,
-ved hjælp af datadrevet teknologier som grafteori
--->
-
-<!--
-•	Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?
-•	Hvorfor er problemet interessant og relevant?
-•	Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?
-•	Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?
-•	Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?
-•	Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt? Her kan I også redegøre for fravalg, I allerede har besluttet eller overvejet)
--->
-
-Viden kan formidles på flere måder.
-Indsigt kan opnås på flere måder,
-og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.
-
-Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring
-som pædagogisk princip.
-Vi er i det 21. århundrede
-med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier.
-Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer.
-Det er udfordrende at studere,
-og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
-
-Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer
-med at håndtere komplekst tekstmateriale
-og skabe meningsfuld forståelse
-og sammenhæng mellem tekster.
-Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet
-for at understøtte pædagogisk læring og PPL
-(Problemorienteret Projektlæring)
-ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.
-
-Vi vil undersøge,
-om problemorienteret projektlæring (PPL),
-med kernebegreber
-som stilladsering, bridging og constructive alignment,
-ville styrkes eller modvirkes
-af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen.
-Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer
-som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer,
-og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem.
-Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter.
-Vores hypotese er,
-at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
-kunne støtte studerendes læring.
-
-I vores undersøgelse i problemfeltet
-har vi taget flere fravalg.
-
-Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens.
-Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer,
-ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
-da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
-[@Selvan_2023, vores oversættelse].
-Vi søger i stedet at udforske løsninger,
-der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
-som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
-
-Vi undgår lukket software.
-Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
-ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
-gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
-og for andre at efterprøve.
-
-## Problemformulering
-
-Vi har i dette projekt valgt at undersøge
-følgende problemstilling:
-
-> Hvordan kunne redskaberne Scholia og Hypothes.is hensigtsmæssigt anvendes
-> til at understøtte problemorienteret projektlæring?
-
-Problemstillingen har vi valgt at bryde op
-i følgende underspørgsmål:
-
-<!-- Problemformuleringsspørgsmål fra vejleder
-Kan PPL kernebegreber
-som stilladsering, bridging og constructive alignment
-danne inspiration
-for nye grafteoribaserede læringsværktøjer
-til universitetsstuderende?
--->
-> Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være
-> for problemorienteret projektlæring
-> i anvendelsen af digitale vidensnavigationsredskaber
-> som integreret del af læringsprocessen?
-
-<!--
-Underspørgsmål om sproget RDF som teknologisk system,
-til at sikre dækning af TSA
--->
-
-> Hvordan fungerer redskaberne Scholia og Hypothes.is
-> i forhold til grafbaseret håndtering af videnskabelige begreber?
-
-<!--
-Underspørgsmål
-om design og konstruktion af praktisk vejledning,
-til at sikre dækning af Design og Konstruktion
--->
-
-> Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia og Hypothes.is,
-> for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?
-
-
-## Målgruppe
-<!--
-Identifikation af målgrupper og analyse af behov og krav for målgrupperne
--->
-Problemstillingen,
-som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
-er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
-som skal formidle viden efter PPL-principperne,
-som er oplyst på RUCs hjemmeside.
-Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
-da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
-og vi vurderer også,
-at det må være i facilitatorens interesse
-at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
-
-En anden målgruppe,
-som vi gerne vil fokusere på,
-er de studerende på RUC.
-Vi mener,
-at denne målgruppe vil være oplagt,
-da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
-og som oplever begrænsningerne
-ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
-Dette henviser primært til de studerende,
-som kan finde læringsprocessen forvirrende
-og har brug for mere systematik,
-gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
-
-# Teoretisk Ramme
-<!--
-  * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
-  * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
--->
-
-Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
-med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
-(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
-
-Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
-kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
-og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
-
-Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
-at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
-til eksperimentelt at undersøge,
-hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
-ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
-men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
-
-
-# Metode
-<!--
-Beskrivelse af metoder til dataindsamling
-Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
-Etik maybe?
--->
-
-Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
-[Scholia] og [Hypothes.is] -
-som teknologiske systemer,
-og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.
 
+<!-- FIXME: engelsk opsummering -->
 
-<!--
-FIXME:
-Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
-men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
-eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.
-
-Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode til en mere digital og integreret tilgang, specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang. 
-
-Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC, ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring. Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet, samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet. Ved at gøre dette håber vi at bidrage til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC. 
--->
-
-Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
-identificere mangler eller suboptimale aspekter,
-og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
-hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
-Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
-til PDF-dannelse af proprietære dataformater
-og OCR-scanning af informationssvage dataformater.
-
-Hvis tiden er til det,
-vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
-for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
-i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.
-
-Hvis tiden er til det,
-vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
-og teste om de teknisk set fungerer
-udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.
-
-<!--
-    Software der sammenkobler scholia og hypothes.is?
--->
-
-Hvis tiden er til det,
-vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
-overfor både læringsfacilitatorer og studerende
-udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
-for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
-i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
-Dette vil give os mulighed for at evaluere
-brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
-i en reel læringskontekst.
-
-For at navigere i denne proces,
-har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion. 
-
-FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
-
-## Semesterbinding
-
-I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
-[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]
-
-<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus
-
-ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
-som er baseret på grafteori
-til at analysere og forstå tekstmateriale
-i uddannelsesmæssige sammenhænge.
-Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
-som er en teori, der studerer og kigger på relationer
-mellem noder i et netværk.
-Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
-om vi kan udvikle et værktøj,
-der kan analysere strukturen af tekstmateriale
-og identificere sammenhænge
-mellem forskellige koncepter og emner.
--->
-
-Derudover vil vi bruge TSA
-til at være opmærksomme på
-at identificere og håndtere eventuelle effekter,
-vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
-og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
-i deres daglige praksis.
-<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
-
-## Mulige kilder
-
-@Pontis_2015 diskuterer eksisterende designmodeller
-og foreslået en udvidelse af en udbredt model.
-Denne tekst blev anvendt ved 1. semester på Humtek,
-og kunne bruges som afsæt i undersøgelser om,
-hvorvidt dens indeholdte viden kunne formidles bedre
-indenfor problemorienteret projektlæring,
-ved brug af af semantiske værktøjer til navigation og annotation
-af begreber indenfor materialets vidensfelt.
-
-@Andersen_2015 og @Heilesen_2016
-undersøger PPL understøttet af digitale redskaber.
-
-Omkring PPL specifikt
-relateret til digitale redskaber mere løst,
-undersøger @Bjørn_2006 problemorienteret projektlæring ved fjernundervisning.
-
-Om semantiske digitale redskaber specifikt
-relateret til videnskabelig læring mere løst,
-undersøger @Kanza_2019 semantiske redskaber til videnskabelig annotation,
-og @Goy_2017 undersøger forbedring af brugeroplevelse ved kollaborativ annotation
-vha. semantisk klassificering af og ræsonnement om mærkatnavne.
-
-@Frederiksen_2016 vejleder bibliotekarer i brug af Hypothes.is.
-
-@Jørgensen_2018 introducerer TRIN-modellen
-til undersøgelser af teknologiske systemer og artefakter.
-
-@Pressman_2018 vedr. at vores fokus nok vil være produkt mere end state-of-the-art.
-
-@Yokochi_2023 om kvaliteter ved Oxigraph som SPARQL endpoint.
-
-@Nielsen_2017 og @Diefenbach_2021 om kvaliteter ved Wikidata.
-
-@Bento_2022 om kvaliteter ved RDF-baserede ræsonnementsmaskiner (reasoning engines),
-relevante ved et fremtidsscenarie
-hvor Scholia og Hypothes.is ikke blot knyttes sammen,
-men også påføres logisk ekstrapolering af "missing dots" i sammenlagte grafer.
-
-@Liu_2022 om prior art vedr. semantisk bibliotekshåndteringssystem.
-
-@Couch_2015 om prior art vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læreingsmaterialet.
-
-@Venable_2016 introducerer FEDS-metoden
-til organisering af evalueringer henover et projektforløb.
-
-@Janowicz_2014 om begrebet 5-stjernede data.
-
-# Undersøgelser
-
-[FIXME:
-Nedenstående kapitel skal omskrives til hvad vi *har* undersøgt
-fra nuværende interne arbejdsnoter om hvad vi *kan* undersøge]
-
-## Prior art
-
-Måske plukke noget herfra (og kigge efter flere lignende oversigter):
-<https://info.arxiv.org/labs/showcase.html#arxiv-bibliographic-explorer>
-
-## Semantisk vidensraffinering
-
-Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
-i [supergruppen].
-
-## Opsætning af lokal vidensbase
-
-Opsætning af [Oxigraph] quad-store
-og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
-(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
-
-Udvidelse af Oxigraph quad-store
-til at bruge den mere intuitive [Sparnatural] frontend,
-og indlejring af opslagseksempler
-udviklet i samarbejde med [andre][thoughtroam-learn] [grupper][thoughtroam-use].
-
-Opsætning af lokal klon af [Scholia],
-hvor data synkroniseres fra offentlige ressourcer ([Wikidata] m.fl.),
-og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
-(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
-
-Scraping af data om forskere fra <https://forskning.ruc.dk/>,
-og udvidelse af lokal Scholia-klon
-til at inkludere scrapede data.
-
-## Semantisk raffinering af lokal viden
-
-Opsætning af lokal klon af [Hypothes.is]
-hvor indsamlede data lagres i lokalt opsat [Oxigraph] quad-store
-og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
-(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
-
-Scraping af PDF-filer fra <https://moodle.ruc.dk/>,
-automatisk OCR-scanning af rent grafiske PDF-filer,
-og udvidelse af lokal Hypothes.is-klon
-til at inkludere lokalt lagrede PDF-filer.
-
-Udvidelse af lokal Scholia-klon
-til at medtage annotationer fra lokal Hypothes.is-klon,
-inspireret af Gooseberry.
-
-## Problemer med moodle
-
-Eksempel på en kildehenvisning som har blandet rundt i forfatternavnene. Idet teksten refereres til semantisk er nemmere at opdage den slags fejl.
-
-> Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, Penguin Books, 2009, s. 1-40.
-
-[Richard Thaler](https://scholia.toolforge.org/author/Q371212)
-
-[Cass Sunstein](https://scholia.toolforge.org/author/Q956164)
-
-Bogen [Nudge](https://scholia.toolforge.org/work/Q2004267)
-
-# Konklusion
-<!--
-Opsamling af resultater og konklusioner
-Mulige anbefalinger
-til implementering af grafteoribaserede værktøjer i uddannelsen
-med hensyn til målgruppen
--->
-
-Som konkrete produkter
-forestiller vi os for hvert progressive scenarie
-at udfærdige et sæt af vejledninger.
-Som minimum een brugervejledning (pr. scenarie),
-anvendelig for vores to målgrupper, læringsfacilitatorer og studerende,
-men potentielt differentierede vejledninger,
-som hver fremhæver den respektive målgruppes behov.
-Hvis tiden er til det,
-så også en vejledning til beslutningstagere på RUC
-om de mere strategiske fremfor praktiske aspekter.
+{{< include _intro.qmd >}}
 
-[supergruppen]: ../graph/index.qmd
-  "Samarbejdet på tværs af de graf-undersøgende projektgrupper"
+{{< include _problemfelt.qmd >}}
 
-[Oxigraph]: https://github.com/oxigraph/oxigraph
-  "Kildekode til Oxigraph - SPARQL graf-database"
+{{< include _problemformulering.qmd >}}
 
-[Sparnatural]: https://github.com/sparna-git/Sparnatural
-  "Kildekode til Sparnatural - visuel SPARQL opslagsbygger til vidensgrafer"
+{{< include _målgruppe.qmd >}}
 
-[thoughtroam-learn]: ../learn/index.qmd
-  "Projektgruppen thoughtroam-learn"
+{{< include _teori.qmd >}}
 
-[thoughtroam-use]: ../use/index.qmd
-  "Projektgruppen thoughtroam-use"
+{{< include _metode.qmd >}}
 
-[Wikidata]: https://www.wikidata.org/
-  "Wikidata - Fri kollaborativ vidensdatabase"
+{{< include _semesterbindingen.qmd >}}
 
-[Gooseberry]: https://github.com/out-of-cheese-error/gooseberry
-  "Gooseberry - Wiki-generator udfra hypothes.is annotationer"
+{{< include _kilder.qmd >}}
 
-# Perspektivering
-<!--
-Mulig videre forsking og udvikling på området
--->
+{{< include _undersøgelser.qmd >}}
 
-Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an,
-som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i
-til at kunne medtage mere substantielt i rapporten.
+{{< include _konklusion.qmd >}}
 
-Reflektere over
-hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
-kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.
+{{< include _perspektivering.qmd >}}
 
-Overveje hvordan konkurrence,
-bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
-kunne påvirke de undersøgte teknologier,
-eksempelvis belyst gennem [Diamond Open Access].
-
-[Diamond Open Access]: https://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_open_access
-
-Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
-(som beskrevet i Ernst Schraubes bog s. 50),
-idet det understøtter åbne associeringer for viden,
-fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?
+---
 
 # Referenceliste {.appendix}
 
@@ -935,164 +65,10 @@ fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?
 :::
 \endgroup
 
+# Bilag
 
-# Bilag 1: Plan for vejleder- og gruppemøder
-
-<!-- https://pad.degrowth.net/mJnfBHZ7Qr2W1Hu-QppL8A -->
-{{< include _gantt.qmd >}}
-
-# Bilag 2: Kommende opgaver
-
-* Opstille masterplan
-  * Gennemgå hvor meget tid hvert gruppemedlem forventer at investere
-    (side 88-89 i "den lille røde")
-  * Gennemgå gruppearbejdsforståelse for hvert gruppemedlem
-    (side 49-53 i "den lille røde")
-  * Diskutere overordnet arbejdsrytme
-    (side 66-67 og 80-81 i "den lille røde")
-    * evt. fordele opgaver så vi hver har særlig "mission"?
-  * Diskutere overordnede arbejdsfaser
-    (side 93-94 i "den lille røde")
-  * Skitsere en plan
-    (side 96-99 i "den lille røde")
-    * feedback til opponentgruppe
-    * forberede oplæg i god tid før hvert vejledermøde
-* Give feedback til opponentgruppe
-  * Læse oplæg hver især
-  * Annotere oplæg hver især
-  * Diskutere annotationer
-  * Diskutere og formulere (både positiv og negativ) kritik
-    (side 108-109 i "den lille røde")
-  * Opstille præsentation af kritik
-    (f.eks. slideshow og/eller annoteret PDF)
-* Gennemgå kilder
-  * Annotere relevans for alle allerede fundne kilder
-  * Diskutere om nogle kilder bør undersøges bredere (kildens kilder)
-  * Omtale kilder på relevante steder i rapporten
-* Forstå PPL
-  * Læse kapitel 1 og 2 i "den lille røde"
-  * Diskutere hvilke dele af PPL der er relevant her
-  * interview?
-* Forstå semantiske grafer
-  * Læse kilder og supergruppewebsite
-  * Deltage i supergruppemøder og -workshops
-  * Diskutere hvilke dele af semantiske grafer der er relevante her
-* Forstå konkrete semantiske læringsredskaber
-  * Anvende Scholia
-  * Anvende Hypothes.is
-  * Undersøge lignende alternativer
-  * Overveje ikke-digitale paralleller indenfor PPL-praksis
-  * Diskutere semantiske aspekter ved redskaberne
-  * Diskutere PPL-relaterede aspekter ved redskaberne
-  * Diskutere styrker og svagheder ved brug af redskaberne
-    * ...overfor alternative ikke-digitale metoder
-    * ...overfor alternative digitale redskaber
-    * ...overfor fremtidige skitserede forbedringer
-* Hvad er "Succes" i forhold til konkret anvendelse på afl. tidspunkt?
-  * Problemformulering
-  * Evalueringskriterier
-  * ...
-
-# Bilag 3 - Supergruppemøde 18/3
-* Ordstyrer: Ian Valentin
-* Referant: Sebastian
-* Første punkt
-  * Alle skal tjekke crab.fit, og se om alle kan på de rigtige dage.
-* Umiddelbart er alle på til et supergruppemøde hver uge
-  * Tid: Hver onsdag, efter forlæsning eller kl. 12.
-    * Det er okay hvis man en dag ikke kan
-    * Det kan også være online
-* Skrivestil
-  * (udskudt til alle grupper har en smule erfaring med bruge HedgeDoc)
-* Algoritmer
-  * Kode-gruppens opgave handler faktisk ikke rigtigt om grafteori,
-    men fokuserer på programmer som underliggende har med grafteori at gøre
-* Klassificeringer
-  * Hvis du skulle kigge på mellemøsten og skulle sætte det i bås,
-    *  Hvad er det der sker?
-    *  Semantik vil sige at man sætter et label på ting
-    *  Hvis man ser på en tekst, så prøv at sætte labels på.
-* Ian anbefaler protogé
-* Ian fremviser Scholia og Hypothes.is til use gruppen
-* Fælleslæsning
-  * Jonas mener ikke der er noget vi skal læse
+{{< include _bilag_1.qmd >}}
 
-# Bilag 4 - 3. Vejledermøde 19/3
-* Vi snakker kort om den anden gruppes problemformuleringsseminar
-* Hans fortæller at det er blevet bedre,
-    * Mener stadig at det er "sprængfyldt"
-    * Vi skal fjerne kollaborativ læring
-* Hans mener at alt er blevet MEGET bedre og at det er mere sammenhængende.
-    * Vi har et klart projekt!
-* Vi laver en IT forundersøgelse
-    * Vi foretager den på en speciel måde
-        * Normalt ville den tage udgangspunkt i at der er en brugersituation
-        * slutbruger: Virker lortet?
-        * Ansætter slutbrugeren
-        * Stakeholderanalyse
-        * Kigge på eksisterende systemer
-        * Hvor kan vi optimere vores økonomiske input
-    * Der eksisterer en måde at kigge på eksisterende teknologi
-        * PPL
-        * Ideen om det semantiske web
-            * Er der en harmoni mellem disse?
-            * Meget anderledes
-    * Grafteori er et delgrundlag til at lave vores projekt
-    * Det handler ikke om hvad grafteori er, men hvordan det bliver brugt
-* ANT er en fælde
-* Det, vejleder nævner, "lugter" af aktionsforskning
-* "Postfænomenologisk"
-  * Hvordan påvirker teknologi mennesker?
-    * F.eks. hvordan påvirker Moodle studerende
-* Hvordan vil vi bygge med lego der er digitalt?
-* Noget andet end det nuværende er optimalt
-* Ikke bygge noget ud fra en teknologi som lige er muligt
-* Det handler ikke om at vi specifikt skal forstå ppl
-  * Hvad er det for en del af det der er fast?
-* postphenomenological invesigtations
+{{< include _bilag_2.qmd >}}
 
-# Bilag 5 - Noter fra problemformuleringsseminar
-* Mange af deres noter har vi kigget på
-* Ikke nævne f.eks. OCR i indledningen
-* Vi mangler belæg til vores påstande - udddyb mere og brug flere citater
-* Mere på semesterbindingen - Skeive mere om hvilken dimmension vi vil koble til
-* De overlevede at vi sendte pfs som en prototype
-* Vær realistiske!
-* Det er så godt at vi vil bruge Sine som et ekspertintverview!
-* Hvordan kan disse digitale redskaber blive anvendt(scho. hyp.)?
-* Starte med at læse os ind på hvem sine og hendes far er
-* Vi skal ikke skrive skole eller undervisning.
-* Det er en god idé at læse knud's bøger om PPL og læring (Bogen hedder "læring")
-  * Knud Illeris
-  * Vi skal finde bibliotikar
-* Lærignsfællesskaber - som ruc prøver at rammesætte
-* At bygge redskaber rundt om PPL - i stedet for at sætte PPL i en boks
-* Hvordan kan man bruge en database som scholia i et kollektivt læringsfællsskab som ruc er en del af.
-* Hvordan skal læringmiljhøet tilrættelækkes så det kan bruges kollektivt
-* Ruc skal så understøtte det så det ikke bare er noget der foregår derhjemme
-* Kan man gøre det til en del af rucs egne værktøjer, som der bliver præsenteret til nye elever
-* "Digitale træthed"
-* Hvordan validere vi viden fra værktøjer som hypothesis og scholia
-* Hvilke udfordringer og potentialer rummer scholia for at kunne understøtte et læringsmiljø - Hvilke problemer knytter sig til det
-  * læring mellem udvikling og tilpasnign -> Knud Illeris
-  * Læringsteorier -> Knud Illeris
-* Udfordringer og potentialer af integration af scholia med ruc <- igen
-* Flere arbejdsspørgsmål
-  * Hvad er problemorienteret læring?
-    * Knud Illeris
-    * Hvad peger teori på?
-    * Hvad er centralt i et problemorienteret læringsmiljø?
-    * Hvad peger forskning på er centralt?
-* Ruc har uudnyttede muligheder
-* problemer med IT
-  * Hvad er potentialet af denne "nye" teknologi
-  * Ikke skyde ned på rucs eksisterende it, men kigge med afsæt af ppl, hvordan kan vi så understøtte PPL
-* Nye teknologier tager udgangspunkt i "nye" mennesker
-  * Man bliver hurtigt gammel i IT
-* Nogle skal hjælpe til af formidle teknologi - punktum.
-* "i mit hoved er ruc stadig et foregangsuniversitet"
-* Vi mangler metodeafsnit
-  * Hvilken viden regner vi med at opnå?
-  * hvilke teorier og begreber vil vi anvende
-  * hvem vil vi tale med
-* Teknologidelen dykker ned i postfænomenologi
+{{< include _bilag_3.qmd >}}