rename chapters to use english filenames with section prefix

1 files changed, 0 insertions, 225 deletions

diff --git a/worlding/_baggrund.qmd b/worlding/_baggrund.qmd
deleted file mode 100644
index 4a3bcf9..0000000
--- a/worlding/_baggrund.qmd
+++ /dev/null
@@ -1,225 +0,0 @@
-# {{< meta title >}}
-
-Læring kræver opmærksomhed.
-Distraktioner kommer mange steder fra,
-og det kan være svært som lærende at skelne
-mellem didaktiske og (for læringen) ligegyldige rutiner.
-
-Vi, forfatterne til denne rapport, studerer humanistisk teknologi,
-hvor vi fra begyndelsen fik forklaret,
-at vores læringsmateriale kan forventes udelukkende at være digitalt --
-ingen fysiske bøger er del af vores pensum --
-bl.a. fordi meget af materialet vil være så nyt,
-at det knapt er udgivet endnu.
-Dette så vi frem til med forventning:
-Universitets- og forskningsmiljøet må være læringsmaterialets højborg,
-hvor robuste tekster skabes og konstruktivt kritiseres.
-Hyperlinking i form af World Wide Web blev udviklet
-*netop* til bedre navigation i videnskabelige tekster
-for mere end 30 år siden,
-og vi forventede at det,
-parallelt med en ekstrem knopskydning bl.a. til kommercielle formål,
-måtte være blevet raffineret til videnskabelig brug siden da.
-
-FIXME: reference WWW to <https://www.w3.org/History/1989/proposal.html>
-
-Vi blev derfor skuffede over kvaliteten af udleveret læringsmateriale,
-bl.a. mangelfuldt krydsrefererede beskrivelser,
-indscannet fremfor originalt opsat tekstindhold, og
-lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint,
-som fra vores synspunkt som studerende fremstår uprofessionelt og rodet.
-Vi føler os hæmmet eller distraheret i vores muligheder for
-at navigere i de vidensfelter vi introduceres for,
-så vi kan komme *i gang* med vores læring.
-Vi mistænker altså med andre ord,
-at formatet af vores læringsmateriale er væsentligt
-for vores mulighed for at skabe læring udfra det.
-
-Vi har fundet måder at håndtere det dårligt håndterbare.
-Individuelt har vi fundet og anvender redskaber
-til en alternativ digitalisering af materialet,
-som vi synes leder til mere intuitiv navigering
-både tekstnært og til abstrakt begrebslige relationer.
-Vi undrer os over,
-om vores alternative digitalisering blot er "pynt" i vores rutiner,
-eller om det kan have videnskabelig signifikans;
-om vores digitalisering til skærpet navigation via metadata
-kan *styrke* eller måske vil *forstyrre* vores læring på RUC.
-
-## Problemformulering
-
-Vi har formuleret følgende problemformulering:
-
-> Hvordan kan digitalisering understøtte videnskabelig læring?
-
-Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
-i en række arbejdsspørgsmål:
-
-> Hvordan kan læring skelnes mellem operativ og indholdsmæssig,
-> og hvordan understøttes den i dag digitalt?
-
-Her regner vi med at komme ind på Schraubes teori om tentakulær læring og
-Illeris' forståelse af læring
-som bestående af kommunikation, omverden og den lærende.
-Schraube beskriver selv en sammenhæng mellem læringens bestanddele og
-studerendes oplevelser med digitalisering.
-Vi opstiller den hypotese,
-at visse digitale muligheder for at lære er udeladt i Ernsts undersøgelse,
-da de ikke anvendes i en bredere kontekst i forvejen og
-derfor ikke fremgår af hans empiri.
-
-> Hvordan kunne indholdsmæssig læring understøttes digitalt?
-
-På baggrund af svaret på forrige arbejdsspørgsmål vil vi undersøge,
-på hvilke andre måder den lærende kan gå i dialog med verden digitalt.
-Her forventer vi at undersøge et par forskellige værktøjer og
-sætte dem i konteksten af teorier om læring.
-
-Vi forventer at kunne argumentere for,
-at visse digitale redskaber
-kan anvendes til at understøtte læring som verdeningspraksis,
-da de styrker forankring af eksakt viden
-og samtidigt stimulerer til legende udforskning af flerdimensionelle ambiguiteter.
-
-> Hvordan fungerer nuværende digitale værktøjer
-> som kan understøtte indholdsmæssig læring?
-
-Her vil vi inddrage TSA til at analysere et digitalt værktøj,
-som vi har udvalgt på baggrund af svaret på forrige spørgsmål.
-Vi regner med som minimum at beskrive værktøjet Scholia,
-idet selve værktøjet er tomt men virker ved at hente data
-fra åbent tilgængelige databaser som Wikidata.
-
-> Hvilken læringspraksis kunne inddrage Scholia
-> til at understøtte indholdsmæssig læring digitalt?
-
-Her vil vi skitsere,
-hvordan undervisere i Moodle kunne hyperlinke til ressourcer i Scholia,
-udlevere digitalt læringsmateriale som fungerer med hypothes.is
-(dvs. ældre inscannede tekster er forbedret med OCR-scanning),
-og udlevere præsentationer i PDF-format fremfor proprietære formater
-med alle citater hyperlinket til hypothes.is,
-alle diagrammer hyperlinket til deres kilde,
-og licens hyperlinket til <https://spdx.org/>.
-
-<!--
-## Begrundelsen for RUC's tilgang til læring
-
-Ved studiestart blev læringen ved Roskilde Universitet præsenteret
-som defineret af syv "søjler" kaldet Problemorienteret Projektlæring (PPL).
-
-Vores studie -- Humtek -- blev introduceret som progressivt,
-og det kommer bl.a. til udtryk idet læringsmaterialet udelukkende er tilgængeligt digitalt.
-Det er også en fordel når nogle af teksterne vi skal læse slet ikke er skrevet endnu,
-og nogle af dem kun vil blive udgivet online, ikke i bogform.
-
-Universitetet følger altså en bestemt læringsmodel,
-vores institut anvender i omfattende grad digitalt læringsmateriale,
-struktureringen af vores læringsforløb er også digital.
--->
-
-## Afgrænsninger og antagelser
-
-I vores undersøgelse i problemfeltet
-har vi taget flere fravalg.
-
-Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
-herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
-Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
-ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
-da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
-[@Selvan2023, vores oversættelse].
-Vi søger i stedet at udforske løsninger,
-der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
-som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
-
-Vi undgår lukket software.
-Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
-ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
-gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
-og for andre at efterprøve.
-@Hoyt2023 fremhæver åben kode, data og infrastruktur (O3)
-som akademiske bæredygtighedskvaliteter.
-
-Blandt mange mulige socioøkonomiske modeller,
-som vi ikke vil komme ind på i denne artikel
-[FIXME: men måske bør vi helt kort nævne,
-hvad vi ser som ikke-bæredygtigt
-ved den meget udbredte kapitalistiske model],
-har vi afsøgt muligheder for radikalt kollaborative modeller,
-hvor særligt tre begreber har været hjælpsomme for os
-i at afgrænse
-[FIXME: er det overflødigt
-at komme ind på offentlig transparens, respekt for privatliv og subsidiaritetsprincippet]
-[FIXME: nå hen til @Hitzler2021's pointe
-om at semantisk web behøver kollaboration].
-
-Vi antager,
-at vores læringsrum som studerende ved RUC
-*ikke* omfatter overleveringen af læringsmateriale.
-Altså at eksempelvis udlevering af dele af pensum som PDF-filer,
-indeholdende digitalt opsatte *affotografering* af tekster,
-ikke repræsenterer et didaktisk motiveret "benspæn", men
-med identisk intention
-kunne være udleveret som PDF-filer med digitalt opsat *tekst*indhold.
-
-Vi undersøger styrker ved digitalisering,
-ikke svagheder.
-Vi har afgrænset vores undersøgeelser til
-om indholdsmæssig læring *kan* understøttes
-med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
-Altså ikke om læring *altid* understøttes,
-eller om *alle* lærende understøttes --
-dvs. *muligheden* for,
-at de udvalgte digitaliseringsteknologier
-fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.
-
-Vi undersøger digitaliseringsteknologier
-til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
-dvs. en art interaktiv multimodalisering,
-af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
-Heri ligger bl.a.
-at vi *ikke* forholder os til digitalisering som *mål* for læring,
-eller digitalisering som del af *organisering*
-af læringsmaterialer eller -processer.
-
-Vi undersøger *mulige* digitaliseringsstyrker,
-ikke robust sikrede styrker,
-ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
-Vi anerkender,
-at digitalisering kan skabe udfordringer
-og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
-bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
-som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
-Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
-Fremfor at undersøge sammenlignelighed eller rimmelighed
-i forhold til en gruppe af lærende,
-handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
-uden skelen til forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.
-
-
-## Målgruppe
-
-Problemstillingen,
-som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
-er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
-som skal formidle viden efter PPL-principperne,
-som er oplyst på RUCs hjemmeside.
-Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
-da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
-og vi vurderer også,
-at det må være i facilitatorens interesse
-at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
-
-En anden målgruppe,
-som vi gerne vil fokusere på,
-er de studerende på RUC.
-Vi mener,
-at denne målgruppe vil være oplagt,
-da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
-og som oplever begrænsningerne
-ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
-Dette henviser primært til de studerende,
-som kan finde læringsprocessen forvirrende
-og har brug for mere systematik,
-gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.