From ba9f1d0acde270751cecf0a60c0b3d3ff2192dde Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 29 May 2024 06:26:35 +0200 Subject: rename chapters to use english filenames with section prefix --- worlding/_baggrund.qmd | 225 ------------------------------------------------- 1 file changed, 225 deletions(-) delete mode 100644 worlding/_baggrund.qmd (limited to 'worlding/_baggrund.qmd') diff --git a/worlding/_baggrund.qmd b/worlding/_baggrund.qmd deleted file mode 100644 index 4a3bcf9..0000000 --- a/worlding/_baggrund.qmd +++ /dev/null @@ -1,225 +0,0 @@ -# {{< meta title >}} - -Læring kræver opmærksomhed. -Distraktioner kommer mange steder fra, -og det kan være svært som lærende at skelne -mellem didaktiske og (for læringen) ligegyldige rutiner. - -Vi, forfatterne til denne rapport, studerer humanistisk teknologi, -hvor vi fra begyndelsen fik forklaret, -at vores læringsmateriale kan forventes udelukkende at være digitalt -- -ingen fysiske bøger er del af vores pensum -- -bl.a. fordi meget af materialet vil være så nyt, -at det knapt er udgivet endnu. -Dette så vi frem til med forventning: -Universitets- og forskningsmiljøet må være læringsmaterialets højborg, -hvor robuste tekster skabes og konstruktivt kritiseres. -Hyperlinking i form af World Wide Web blev udviklet -*netop* til bedre navigation i videnskabelige tekster -for mere end 30 år siden, -og vi forventede at det, -parallelt med en ekstrem knopskydning bl.a. til kommercielle formål, -måtte være blevet raffineret til videnskabelig brug siden da. - -FIXME: reference WWW to - -Vi blev derfor skuffede over kvaliteten af udleveret læringsmateriale, -bl.a. mangelfuldt krydsrefererede beskrivelser, -indscannet fremfor originalt opsat tekstindhold, og -lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint, -som fra vores synspunkt som studerende fremstår uprofessionelt og rodet. -Vi føler os hæmmet eller distraheret i vores muligheder for -at navigere i de vidensfelter vi introduceres for, -så vi kan komme *i gang* med vores læring. -Vi mistænker altså med andre ord, -at formatet af vores læringsmateriale er væsentligt -for vores mulighed for at skabe læring udfra det. - -Vi har fundet måder at håndtere det dårligt håndterbare. -Individuelt har vi fundet og anvender redskaber -til en alternativ digitalisering af materialet, -som vi synes leder til mere intuitiv navigering -både tekstnært og til abstrakt begrebslige relationer. -Vi undrer os over, -om vores alternative digitalisering blot er "pynt" i vores rutiner, -eller om det kan have videnskabelig signifikans; -om vores digitalisering til skærpet navigation via metadata -kan *styrke* eller måske vil *forstyrre* vores læring på RUC. - -## Problemformulering - -Vi har formuleret følgende problemformulering: - -> Hvordan kan digitalisering understøtte videnskabelig læring? - -Problemformuleringen har vi valgt at bryde op -i en række arbejdsspørgsmål: - -> Hvordan kan læring skelnes mellem operativ og indholdsmæssig, -> og hvordan understøttes den i dag digitalt? - -Her regner vi med at komme ind på Schraubes teori om tentakulær læring og -Illeris' forståelse af læring -som bestående af kommunikation, omverden og den lærende. -Schraube beskriver selv en sammenhæng mellem læringens bestanddele og -studerendes oplevelser med digitalisering. -Vi opstiller den hypotese, -at visse digitale muligheder for at lære er udeladt i Ernsts undersøgelse, -da de ikke anvendes i en bredere kontekst i forvejen og -derfor ikke fremgår af hans empiri. - -> Hvordan kunne indholdsmæssig læring understøttes digitalt? - -På baggrund af svaret på forrige arbejdsspørgsmål vil vi undersøge, -på hvilke andre måder den lærende kan gå i dialog med verden digitalt. -Her forventer vi at undersøge et par forskellige værktøjer og -sætte dem i konteksten af teorier om læring. - -Vi forventer at kunne argumentere for, -at visse digitale redskaber -kan anvendes til at understøtte læring som verdeningspraksis, -da de styrker forankring af eksakt viden -og samtidigt stimulerer til legende udforskning af flerdimensionelle ambiguiteter. - -> Hvordan fungerer nuværende digitale værktøjer -> som kan understøtte indholdsmæssig læring? - -Her vil vi inddrage TSA til at analysere et digitalt værktøj, -som vi har udvalgt på baggrund af svaret på forrige spørgsmål. -Vi regner med som minimum at beskrive værktøjet Scholia, -idet selve værktøjet er tomt men virker ved at hente data -fra åbent tilgængelige databaser som Wikidata. - -> Hvilken læringspraksis kunne inddrage Scholia -> til at understøtte indholdsmæssig læring digitalt? - -Her vil vi skitsere, -hvordan undervisere i Moodle kunne hyperlinke til ressourcer i Scholia, -udlevere digitalt læringsmateriale som fungerer med hypothes.is -(dvs. ældre inscannede tekster er forbedret med OCR-scanning), -og udlevere præsentationer i PDF-format fremfor proprietære formater -med alle citater hyperlinket til hypothes.is, -alle diagrammer hyperlinket til deres kilde, -og licens hyperlinket til . - - - -## Afgrænsninger og antagelser - -I vores undersøgelse i problemfeltet -har vi taget flere fravalg. - -Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens, -herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI). -Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer, -ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger, -da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive" -[@Selvan2023, vores oversættelse]. -Vi søger i stedet at udforske løsninger, -der er baseret på eksisterende teknologier og metoder, -som effektivt kan implementeres og bruges af alle. - -Vi undgår lukket software. -Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed -ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder -gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt, -og for andre at efterprøve. -@Hoyt2023 fremhæver åben kode, data og infrastruktur (O3) -som akademiske bæredygtighedskvaliteter. - -Blandt mange mulige socioøkonomiske modeller, -som vi ikke vil komme ind på i denne artikel -[FIXME: men måske bør vi helt kort nævne, -hvad vi ser som ikke-bæredygtigt -ved den meget udbredte kapitalistiske model], -har vi afsøgt muligheder for radikalt kollaborative modeller, -hvor særligt tre begreber har været hjælpsomme for os -i at afgrænse -[FIXME: er det overflødigt -at komme ind på offentlig transparens, respekt for privatliv og subsidiaritetsprincippet] -[FIXME: nå hen til @Hitzler2021's pointe -om at semantisk web behøver kollaboration]. - -Vi antager, -at vores læringsrum som studerende ved RUC -*ikke* omfatter overleveringen af læringsmateriale. -Altså at eksempelvis udlevering af dele af pensum som PDF-filer, -indeholdende digitalt opsatte *affotografering* af tekster, -ikke repræsenterer et didaktisk motiveret "benspæn", men -med identisk intention -kunne være udleveret som PDF-filer med digitalt opsat *tekst*indhold. - -Vi undersøger styrker ved digitalisering, -ikke svagheder. -Vi har afgrænset vores undersøgeelser til -om indholdsmæssig læring *kan* understøttes -med de udvalgte digitaliseringsteknologier. -Altså ikke om læring *altid* understøttes, -eller om *alle* lærende understøttes -- -dvs. *muligheden* for, -at de udvalgte digitaliseringsteknologier -fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring. - -Vi undersøger digitaliseringsteknologier -til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer, -dvs. en art interaktiv multimodalisering, -af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale. -Heri ligger bl.a. -at vi *ikke* forholder os til digitalisering som *mål* for læring, -eller digitalisering som del af *organisering* -af læringsmaterialer eller -processer. - -Vi undersøger *mulige* digitaliseringsstyrker, -ikke robust sikrede styrker, -ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende. -Vi anerkender, -at digitalisering kan skabe udfordringer -og bidrage til en øget ulighed blandt studerende, -bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder -som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår. -Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger: -Fremfor at undersøge sammenlignelighed eller rimmelighed -i forhold til en gruppe af lærende, -handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering, -uden skelen til forskellige lærendes varierende behov og kompetencer. - - -## Målgruppe - -Problemstillingen, -som vi har valgt at tage udgangspunkt i, -er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC, -som skal formidle viden efter PPL-principperne, -som er oplyst på RUCs hjemmeside. -Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe, -da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces, -og vi vurderer også, -at det må være i facilitatorens interesse -at få formidlet deres viden på den mest optimale måde. - -En anden målgruppe, -som vi gerne vil fokusere på, -er de studerende på RUC. -Vi mener, -at denne målgruppe vil være oplagt, -da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt, -og som oplever begrænsningerne -ved de nuværende læringsrutiner på studiet. -Dette henviser primært til de studerende, -som kan finde læringsprocessen forvirrende -og har brug for mere systematik, -gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne. -- cgit v1.2.3