"Information makes people want freedom."
[@Kelty2008, s. 118]
Om begrebet "Copyleft"
"Copyleft" har to betydninger.
I juridisk kontekst er det en samlebetegnelse
for en type af juridiske instrumenter (licenser),
udviklet blandt software-hackere 1980-erne
og i nyere tid adopteret mere bredt også indenfor andre kreative kredse,
med det formål at håndhæve og motivere kollektivt udviklede værker.
Som moralfilosofisk begreb
er copyleft et etisk princip
om at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold.
Denne tekst beskæftiger sig med copyleft som moralfilosofisk begreb,
når ikke andet er angivet.
Selvom copyright historiefilosofik opstod i direkte tilknytning
til væsentlige ændringer i amerikansk lovgivning
om personlige rettigheder til abstrakte værker (immaterielret),
så er begrebet moralfilosofisk forankret i kollektivt skabte værker,
ikke individuelle rettigheder overfor eller ejerskab af værker:
Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983
var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse,
ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab
[@Kelty2008, s. 186, 191-192].
Copyleft som etisk princip er altså ikke
en konstruktion ovenpå intellektuel ejendomsret
(det er copyleft licensering).
Nogle argumenterer ligefrem for
at intellektuel ejendomsret er en konstruktion
ovenpå et mere mangfoldigt begreb om skabelse af immaterielle ting:
"The distinction between creating software and maintaining it
is a commercial fiction
driven in large part by the structure of intellectual property."
[@Kelty2008, s. 199]
Copyleft omtales også som "share-alike",
særligt promoveret af licens-portefølgen Creative Commons
bl.a. anvendt akademisk som en del af Open Access
[@deLaat2006].
Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber,
hvor han bl.a. kommer ind på kollektiv frihed
[@Kelty2014].
Det kollektive
@Runge2006 argumenterer,
at moderne immaterielret kræver en dybere reflektion
over inklusion og eksklusion i forhold til innovation.
@Zhu2013 argumenterer,
at ordentlig juridisk håndtering af Copyleft-begrebet
kræver inddragelse af Relationel kontraktteori.
@Frega2019chap5 kritiserer Habermas' teori om kommunikativ rationalitet
for ikke at rumme andre kvaliteter ved fællesskabet
end at være rum for samtalen,
og favorierer i stedet Honneth.
@Murray2005 undersøger empirisk eksempler på "dual-purpose ideas",
hvor immaterielle ideer har anvendelse både kommercielt og indenfor forskning,
og derfor på samme tid kan argumenteres at burde være et fælles gode
og at burde bære en rettighedsbeskyttet vare.
Undersøgelsen omfatter fænomenet "anti-commons effect",
hvor traditionelt set fælles goder i stigende grad rettighedsbeskyttes.
Deleøkonomi som del af en social kontrakt
@Hielscher2021 undersøger inddragelse af sociale platforme
(Uber, Airbnb, Couchsurfing m.fl.)
i en social kontrakt mellem ikke kun borgere og offentlige institutioner,
men også firmaer som dynamisk præger den samlede kontrakt
gennem deres tilbud om mere snævre aftaler direkte med borgerne.
@Ghirlanda2024 kritiserer @Hielscher2021,
og argumenterer for kooperativer fremfor kapitalistiske virksomheder
som dynamisk katalysator i et sådan samlet kontraktsystem.
Kilder til kilder
Kollektioner af relevante videnskabelige tekster:
- https://philpapers.org/browse/collective-responsibility/
- https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/#Bib
- https://scholia.toolforge.org/topics/Q133475,Q1057599,Q4116870,Q4330222,Q264892,Q29556,Q9828451,Q232932,Q5500847,Q1938404,Q2277143,Q3782613,Q797769
