Disposition
- Kort redegørelse for moralsk fremsyn indlejret i copyleft
[@Chopra2008, kap. 2]
- Kort redegørelse for fælled-baseret peer-produktion
[@Benkler2006]
- Argumentationsanalyse af relevansen af moralsk fremsyn
for fælled-baseret peer-produktion.
- Diskussion:
Hvordan kan moralsk fremsyn
(dvs. krav om reciprocitet af kollektivitet indlejret i copyleft)
præge fælled-baseret peer-produktion?
Måske sammenligne med Mertonian values i @Hosseini2022
- Konklusion
Arbejdsspørgsmål
- Hvad er normativt fælles og forskelligt ved lempelig og copyleft licensering?
- Hvordan kan copyleft beskrives som abstrakte positive friheder til noget
(dvs. ikke juridisk kontekstualiseret som negative friheder fra ejendomsret)?
- Hvad er argumenter for individuel/ingen/kollektiv ejerskab i kreativitet?
(f.eks. peger @Willinsky2011 på, at ingen/kollektiv ejerskab kan hjælpe
fra negativ fordømmelse af misrøgt
til positiv stræben mod at hjælpe videst muligt)
- Hvilke idealer er i spil?
@Staunton2021 peger på flere mulige mål,
bl.a. vedvarende genbrug af data (sustainable data practices)
og globalt fair adgang til data (equity)
- Hvordan præges kollektive processer af, om bidrag kræver reciprocitet?
- Er det måske centralt for vores undersøgelse at Rigi vurderer,
at et skift væk fra videnskapitalisme er afhængigt af
"eliminating the remaining institutions of private property"?
[@Peters2015, s. 6]
Opgaver forud for næste vejledermøde
- Redegøre for begrebet copyleft,
og hvordan det er særegent i forhold til Open Source generelt
Måske inddrage dette diagram:
https://www.gnu.org/philosophy/categories.html
- Redegøre for begrebet fælled-baseret peer-produktion
- Diskutere arbejdsspørgsmål
Noter
Måske inddrage @Homscheid2020chap7,
om værdisætning af software-udvikleres sociale kapital;
eller andre dele af @Homscheid2020book,
om samme emne mere bredt.
Måske inddrage @Douglas2010,
om hvorvidt ejendomsret for software etisk set er et socialt problem.
Måske inddrage @Astola2021,
om anskuelse af kreativitet som en kollektiv dyd.
Måske inddrage @Birkinbine2020, kapitel 2.2,
om kritiske teorier af digitale fælleder
(som inddrager og perspektiverer @Benkler2006);
og/eller kapitel 5,
om empirisk date for anti-inkorporations-motiveret brug af copyleft.
Måske inddrage @Boyle2003,
som på s. 46 postulerer,
at både teksten selv og Benkler vil argumentere,
at på global skala vil distribueret produktion opstå,
uanset (moralsk eller anden) personlig motivation.
Måske inddrage @Mauthner2013,
om hvordan moralske teorier bag statslige åbne arkiver
kan (de)motivere deling blandt forskere,
med konklusionen at en "letting go" vil hjælpe
(hvor copyleft måske kan være et alternativ løsning).
Måske inddrage @Or2025,
som (med mere snævert afsæt i Open Access)
peger på en række konflikter mellem ejendomsret og åbenhed,
hvor bud på løsninger bl.a. omfatter ændringer i lovgivning
og skift i moralsk fokus fra fordømmelse
(predatory journals, snævert for Open Access)
til positive mål (academic autonomy, snævert for Open Access).
Måske inddrage @Cesnuityte2022,
som (allerede i forordet) peger på,
at det sammensatte ord "delingsøkonomi" er et paradoks.
Måske inddrage @Sen2011,
som empirisk undersøger licenser påvirkning på afledte værker.
Måske tage inspiration i @Shang2007,
som opstiller en række hypoteser for motivation
bag ulovlig deling af mp3-filer.
Måske tager inspiration i @Alam2022,
som skelner mellem inbound deling (at trække på en fælled)
og outbound deling (at bidrage til en fælled),
for firmaer (dvs. business-kollektiver, ikke person-kollektiver),
hvor teksten finder,
at delings-kollektivistiske firmaer
"do well by doing good when they increase their outbound openness."
