Til brug ved analyser i denne rapport anvendes metoden reflekteret ligevægt.
Metoden er beskrevet herunder.
Reflekteret ligevægt
For redegørelsen og anvendelse af metoden
tager vi udgangspunkt i kapitel 2 af Tanja Rechnitzers bog
Applying Reflective Equilibrium:
Towards a Justification of a Precautionary Principle
fra 2022.
Metoden reflekteret ligevægt (engelsk: [reflective equilibrium]{lang=en})
kan bruges til at bedømme gyldigheden af et normativt etisk standpunkt.
Metoden kan også anvendes indenfor andre grene af politisk filosofi end etik,
men det er irrelevant for anvendelsen i denne rapport.
Metoden undersøger systematisk,
hvorvidt et standpunkt tilnærmelsesvis harmonerer
med relevante etisk teori eller beslægtede rammer
[@Rechnitzer2022, s. 18, 20-21].
Målet for metoden er at finde en overensstemmelse
(engelsk: [coherence]{lang=en} eller [agreement]{lang=en})
mellem på den ene side nogle forpligtelser
(engelsk: [commitments]{lang=en})
og på den anden side et system af teori, modeller m.m.
(engelsk: [parts of a system]{lang=en})
[@Rechnitzer2022, s. 18].
Forpligtelserne kan omfatte intuitioner, domme
og overvejede domme
(engelsk: [considered judgments]{lang=en}),
og de kan være partikulære eller generelle
[@Rechnitzer2022, s. 22].
Det væsentlige ved det, der undersøges,
er altså ikke at det nødvendigvis er partikulært,
eller at det nødvendigvis er overvejede domme,
men i stedet at det er noget vi kan forpligte os til --
altså noget vi "bør".
Systemet er de ting,
vi kan inddrage til bedømmelse forpligtelserne,
som oplagt kan omfatte principper, teori og modeller,
og kan være lovmæssigheder eller på anden vis generelle,
men dette er ikke en nødvendighed
[@Rechnitzer2022, s. 24].
Hensigten med opstillingen af et system kan forstås som
en hjælp til at identificere forpligtelsernes relevante egenskaber,
hvordan de relaterer til hinanden,
og til at tydeliggøre, hvornår yderligere reflektion er nødvendig
[@Rechnitzer2022, s. 24].
Det væsentlige ved systemet er altså ikke,
at det er principielt elle generelt,
men at det funktionelt kan hjælpe til at belyse det undersøgte.
![Reflekteret ligevægt [@Rechnitzer2022, Figure 2.1, oversat af forfatterne].](re_da.svg)
{#fig-ligevaegt width=100%}
Metoden udføres som en iterativ proces.
Først reflekteres over, for et sæt forpligtelser,
hvilket system af regler de kan understøttes af,
og det bedømmes, om der er meningsfuld sammenhæng
mellem forpligtelser og dets understøttende system.
Hvis de ikke stemmer overens,
så reflekteres i stedet over, om forpligtelserne kan omformuleres
til bedre at stemme overens med systemet,
uden at de væsentligt ændrer mening i forhold til de oprindelige,
og der startes forfra med afsæt i disse justerede forpligtelser.
Denne vekslende reflektion
over hhv. forpligtelser og et system der kan undersøtte dem,
fortsættes,
indtil der er er fundet overensstemmelse mellem dem.
Et sådan sæt af overensstemmende forpligtelser og tilhørende system
kaldes et standpunkt
og denne proces raffinering og validering af et standpunkt
kaldes reflekteret ligevægt
[@Rechnitzer2022, s. 18],
Reflektionen omfatter altså både forpligtelser og system --
målet er ikke ensidigt at finde på noget, der kan understøtte forpligtelserne,
ej heller ensidigt at ændre på forpligtelserne,
indtil det matcher et system,
men at vægte mulige varianter af forpligtelserne
overfor mulige systemer for dem.
FIXME: sørg for at forklare alle 6 elementer, som bogen understreger at metoden omfatter.
