Deontologi adskiller sig fra konsekventialisme
ved ikke at vurdere, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert
på baggrund af objektive konsekvenser eller tilstande.
Deontologer mener ikke,
at udfald er det eneste, der gør en handling rigtig eller forkert,
men mener, at i hvert fald nogle moralske principper er relative
til den moralske agent
[@Darwall2005, s. 30].
Et eksempel er kontraktualisme,
beskrevet mere indgående i næste afsnit,
som kan siges at være en afdeling af deontologi,
og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet
i de moralske agenters relationer til hinanden
og den grundliggende ide om gensidig respekt
[@Darwall2005, s. 30].
Deontologiske teorier er sjældent begrundet i ideer eller teorier,
der menes at være mere fundamentale.
Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme
[@Darwall2005, s. 31].
Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper,
hvis værdi ikke kan udledes fra et mere fundamentalt princip,
men kun kan findes frem til ved intuition.
Et eksempel, der gives, er, at det kan virke åbenlyst,
at det er moralsk forkert at bryde et løfte
[@Darwall2005, s. 31].
Princippet om dobbelt effekt
(engelsk: [The doctrine of double effect]{lang=en}),
som holdes af nogle deontologer,
siger, at der er en moralsk forskel på at forårsage skade
som en utilsigtet bivirkning af en handling,
og på intentionelt at forsage skade enten som mål eller som middel
[@Darwall2005, s. 31].
Et eksempel, der gives, er,
at under krig ville en handling,
der utilsigtet fører til civile dødsfald,
ikke være lige så moralsk forkert
som én, der bevidst slår civile ihjel,
selv hvis det førte til en sejr over et undertrykkende regime
[@Darwall2005, s. 31].
Mange deontologer -- særligt intuitionister -- forsvarer også forskellen
på at "gøre" og at "tillade",
som illustreres af det berømte trolley-problem,
der spørger os, om vi bør styre den løbske sporvogn
væk fra en gruppe mennesker og mod en enkelt person på et andet spor,
og derved bevidst slå denne person ihjel for at redde flertallet.
Her kan det synes intuitivt,
at der er en moralsk forskel på at forårsage skade selv
(ved at styre vognen mod den ene person)
fremfor at lade det ske
(ved at lade vognen selv køre ind i gruppen)
[@Darwall2005, s. 31].
Princippet om dobbelt effekt siger altså med andre ord,
at intentionen bag handlingen er moralsk vigtigere
end eventuel utilsigtet skade forsaget af den.
|
