For at vi kan undersøge og diskutere etiske aspekter ved copyleft,
er det nødvendigt først at introducere objektet for undersøgelsen --
copyleft.
Centralt for copyleft er et andet begreb, fri software.
Herunder præsenteres derfor først fri software,
og derefter copyleft.
Fri software
Udtrykket fri software dækker over et begreb,
formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF),
for software-programmer
[@Stallman2002, s. 23].
Begrebet er defineret som fire betingelser for brugeres adgang til software,
formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse:
Fri software [... refererer ...] til fire former for frihed
for software-brugerne:
- Friheden til at køre programmet til ethvert formål
(frihed 0).
- Friheden til at studere,
hvordan programmet virker og forandre det til dine behov
(frihed 1).
Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
- Friheden til at redistribuere kopier,
så du kan hjælpe din nabo
(frihed 2).
- Friheden til at forbedre et program
og udgive dine forbedringer til offentligheden,
så hele samfundet har gavn af det
(frihed 3).
Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
Et program er fri software, hvis brugerne har alle disse friheder.
Fri software er altså en definition af en tilstand for et software-program
med hensyn til brugeres råderum overfor det:
Når brugeren af programmet
frit kan bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet
ifølge de fire friheder i citatet ovenfor
(herefter kaldet "de fire friheder"),
så rummer programmet egenskaben fri software.
Domænet for fri software-begrebet --
dvs. de ting som det dækker over --
er defineret gennem de fire friheder.
De fire friheder definerer kun brugerfriheder,
uden diktat om implementeringsmetode.
Fri software-begrebets domæner er altså alle ting,
som kan opfylde de fire friheder, uanset hvordan disse friheder sikres.
I praksis til dato er fri software udelukkende blevet implementeret
som juridiske licensaftaler.
Dette er ikke, jævnfør fri softwares domæne ovenfor,
en intrinsisk domæneafgrænsning for fri software.
I stedet hænger dette sammen med en udvikling indenfor statsdannelse,
hvor friheder til brug af ting afgrænses af love relateret til ejerskab,
og disse love i nyere tid er blevet udvidet
til at dække immaterielle produkter
[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_ophavsret].
Danmark begrænser brugsfriheder gennem ophavsretsloven,
og eksempelvis USA begrænser dem gennem copyright-lovgivning
[@LEX_ophavsret; @LEX_copyright].
Indenfor de flester retsstater i dag
kræver altså licensaftaler for at opnå de fire friheder,
ikke fordi de fire friheder er juridisk forankrede,
men fordi de omfattede friheder ikke som udgangspunkt er tilgængelige,
men er blevet juridisk afgrænset og derfor kræver juridisk genetablering.
I princippet kan denne type lovgivning ændres,
så software-programmer friholdes fra statslig regulering.
Eksempelvis kunne Folketinget vedtage en ændring af ophavsretsloven,
så danskere fremover havde de fire friheder for alle software-programmer.
I praksis ville en sådan lovændring dog være udfordret af,
at Danmark har forpligtet sig til at fastholde immateriel ejendomsret
gennem samhandelsaftalen Bernerkonventionen,
som i dag omfatter næsten alle verdens lande
[@LEX_Bernerkonventionen; @WIPO].
Ophavsret indebærer, stærkt forenklet,
at et kreativt værk automatisk "ejes" af værkets skaber,
hviket betyder at skaberen har eneret til en række anvendelser
[@LEX_ophavsret].
Eksempelvis må kun ejeren af en statue
tage betaling for fotografier taget med statuen som motiv
[@Blomqvist2023, s. 1634].
Et software-program anses juridisk som et litteræt eller kreativt værk,
og forfatteren til et software-program har derfor eneret til programmet
[@LEX_ophavsret].
Efter nuværende dansk lovgivning har et software-program altså en ejer,
og kun ejeren kan frit bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet --
andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet,
og en sådan tilladelse er en licensaftale.
Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet,
indenfor retsssystemer med ophavsret eller tilsvarende lovgivning.
Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret
til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger
En sådan licens kaldes en fri software-licens
(engelsk: [free software license]{lang=en-US}
eller [free software licence]{lang=en-UK}]).
De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
konkret for en given udgivelse af software-programmet
For hver ny udgivelse skal de fire friheder altså sikres påny,
hvilket kan anskues som en svag sikring:
Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
men måske i morgen, hvor du har brug for en fejlrettelse eller anden ændring,
kommer den ændrede udgave uden de samme friheder.
Nogle fri software-licenser sikrer de fire friheder også fremadrettet,
dvs. også for alle udgivelser baseret på en fri software-udgivelse
Principper for en sådan fremadrettet sikring kaldes copyleft,
og vil blive forklaret herefter.
Copyleft
Som beskrevet ovenfor er det software-etiske begreb fri software
defineret ved fire etiske principper om brugeres friheder,
og nogle implementeringer,
begyndende med licensen GPL,
implementerer princippet copyleft,
som her vil blive forklaret.
Udtrykket copyleft er et begreb for immaterielle ting
om sikring af en række friheder for brugen af dem
[@FIXME FIXME].
FIXME: tilføj evt. liste over, hvad forskellige siger, at copyleft er.
Det copyleft-begreb, som undersøges i denne tekst,
er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.
Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor.
Copyleft er altså et etisk begreb indenfor domænet immaterielle værker,
som er defineret ved eet princip:
Princippet om,
at hvis værket deles,
så skal det deles med alle, der anerkender,
at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
Copyleft som begreb er ikke en negering af copyright
Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright,
men det er en misforståelse --
en sammenblanding af et begreb og en leg med ord:
Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
"[Proprietary software developers use copyright
to take away the users' freedom;
we use copyright to guarantee their freedom.
That's why we reverse the name,
changing 'copyright' into 'copyleft']{lang=en}"
[@Stallman2002, s. 91].
Dette er dog blot en leg med ord,
som ikke påvirker copyleft som begreb.
Copyleft er ikke licensering med copyleft
Alle implementeringer af copyleft til dato
er sket i form af ophavsretslige licenser.
Vi har altså kun empiri indenfor anvendt etik
for copyleft implementeret som en slags negering af copyright.
Som etisk begreb er copyleft dog ikke afgrænset til ophavsret:
Copyleft-begrebet er forankret i fri software-begrebet,
som er forankret i frihedsprincipper for brug af software-programmer.
Formuleret mere formelt,
så er domænet for copyleft-begrebet software-programmer,
ikke mere snævert ophavsretsbeskyttede software-programmer.
Det mere afgrænsede domæne er altså blot en effekt af praksis,
ikke et princip indlejret i begrebet.
Denne skelnen mellem, om ophavsret indgår i begrebet eller kun praksis
er afgørende vigtigt for anvendelsen af copyleft-begrebet
ved etiske bedømmelser.
Ophavsret, kopiret og rettigheder generelt er juridiske detaljer,
ikke universelle principper,
og er irrelevante for fri software og copyleft som begreber.
Et eksempel på fejlslutning forårsaget af implicering af jura
er standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program",
mødt med indvendingen, at det tilskynder piratkopiering,
fordi det også dækker deling af andres programmer.
Fejlslutningen består i, at standpunktet intet siger om "mit" og "dit".
Alle copyleft-licenser siger noget om mit kontra dit,
men det er en implementeringsdetalje, ikke et generelt princip.
Pointen her er ikke, at copyleft kan bruges til at forsvare piratkopiering,
men derimod at copyleft slet ikke siger noget om piratkopiering.
Standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program"
siger rent faktisk at vi bør piratkopiere når vi deler,
dog ikke fordi copyleft trumfer ophavsret,
men fordi det ikke omfatter ophavsret:
Piratkopiering tilskyndes hverken mere eller mindre
end ved det alternative standpunkt
"Vi bør dele frit, når vi deler et program".
