path: root/old/notes-Astola.md

@Astola2021 argumenterer for, at kreativitet kan ses som en kollektiv såvel som en individuel proces gennem 3 bestanddele udledt af begrebet: creative output, mastery og intrinsic motivation.
Teksten undersøger specifikt, hvordan kreativitet som dyd kan defineres i konteksten af innovation. Dette fordi kreativitet har fået sin bedste, mest udbredte definition indenfor æstetik og kunst af Matthew Kieran, som betinger sin definition af den gældende kontekst.
Teksten ser sin egen plads i den videnskabelige litteratur som berettiget af det faktum, at få forfattere lægger vægt på kreativitet som en kollektiv dyd. Den søger dermed at udjævne ubalancen i opmærksomhed, og peger på Pixar som et pragteksemplar af en virksomhed som er i stand til at sparke kollektive kreativitetsprocesser i gang ved fx. direkte at opfordre til hyppig diskussion og gennemløb af de konflikter der måtte opstå. Alle har rettigheden til at sende noter til filmdirektøren, er et andet eksempel på en praksis. Det er måske ikke filosofisk relevant for os, men viser hvordan praksis kan være betinget af filosofi og omvendt.
Forfatterne ser kreativitet i lyset af dydsetisk teori som ser dyderne som karaktertræk, som er udtryk for transendentale idemæssige værdier. Teksten ser også kreativitet som en dyd i relation til det gode, det sande og det smukke.
I tråd med Kieran tegner @Astola2021 også en linje mellem almen kreativitet og dydig kreativitet, sidstnævnte værende noget kun exceptionelle mennesker har, som har mestret den kreative proces på en sådan måde at de forstår hvad der sker når de tager del i et større kreativt værk som en bog eller nyttige ideer. I den kreative proces, beskriver Kieran, vil den dydigt kreative person være motiveret af værdier internt tilhørende det pågældende domæne, og de vil vælge hvad de gør af grunde, som passer til disse værdier på de rigtige måder (parafrasering)
Forfatteren finder som nævnt 3 komponenter til kreativitet: det teleologiske, det proceduremæssige og det motivationsmæssige.
Den teleologiske bestanddel af kreativitet
Kan også forstås som det meningsfulde, eller det som giver det værdi. Kieran beskriver målet med den kreative proces ved "frembringelsen af nye og brugbare artefakter".
Heri finder man også begrundelsen for at kalde kreativitet kontekst-afhængig. For at forstå hvad der er værdifuldt, må man se ind i hvilken kontekst, kreativitetsprocessen finder sted indenfor. Hvad der er værdifuldt for en videnskabelig hypotese - som ikke desto mindre er resultatet af en kreativ proces - er ikke det samme som det værdifulde i et kunstværk som flytter folk følelsesmæssigt.
Den proceduremæssige bestanddel af kreativitet
Der skal være kobling mellem intentionen for processen og resultatet. Den kreative person skal altså have kontrol over deres kreationer. Det givne eksempel:

En hjerneblødningspatient prøver at skrive, men de ender med at tegne smukke men ulæselige mønstre på papiret. Resultatet har værdi, og personen er kreativitetsmæssigt dydigt motiveret, men det vil ikke kunne siges at de besidder kreativitet som dyd.

For at leve op til det proceduremæssige "krav" til at besidde kreativitet som dyd, skal den kreative altså have mesterskab over processen på en sådan måde at de kan vælge at beholde uheld, at deres penselsstrøg lander som de har tænkt det på kanvasses osv. Mesterskab lader til at være et synonym for besiddelsen af den proceduremæssige bestanddel af kreativitet.
Den motivationsmæssige bestanddel af kreativitet
Kunstneren skal være internt motiveret til at skabe det kreative output gennem sin færdighed. Hvis de er motiveret af egoisme eller penge, besidder de altså ikke kreativitet som dyd.
Der findes altså en korrekt motivation for at være kreativ, som gør at det tilhører en dyd. Kieran kalder dette "intrinsisk motivation for den gældende aktivitet". Tænk på poeten som glæder sig over at kunne skabe landskaber med ord, frem for at gøre det af rutine kun for at tjene penge.
Kieran inddrager det paradoksale tilfælde af den kreative hedgefondforvalter. De må ikke være motiveret af i sidste ende af have penge, men skal være motiveret af penge-lavning i sig selv. At tænke ud af boksen og tænke strategisk. Denne bestanddel er altså også kontekst-afhængig
En person som skriver smukke romaner, men som udelukkende er motiveret af penge kan siges at være kreativ, men ikke kreativ som en fuld karaktermæssig dyd. (Tænkt eksempel, hvis man skriver mange smukke romaner er det nok fordi man godt kan lide det).


Repræsentation – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).


Motivation – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.


Interventionsevne – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.### Hvordan kan disse kategorier anvendes?


Brugbarhed er en fællesnævner for definitioner af innovation. For at se hvordan innovation kan være kreativt, kan man derfor sige at hvis nogen laver noget, som ikke kan bruges, ikke bruges efter hensigten, eller ikke ændre på mulighederne tilgængelige i nogen situation, så er det ikke brugbart, og det er derfor ikke udtryk for kreativ dydighed indenfor innovation.
Forfatterne påtager sig også den holdning, lidt som en aside, at en kreativ nazist som er meget god til at torturere, stadig besidder dyden kreativitet, alt andet lige, og at det er andre vices som sender deres kreative dyd mod et skadeligt formål.
Hvorvidt en kemiker besidder det proceduremæssige af kreativitet, kan ses om han fx kan genkende et gladeligt uheld, og gøre brug af det. Det kræver færdighed. De skal forstå molekyler og hvordan de hænger sammen, men en app developer som forsøger at hjælpe med self confidence behøver ikke forstå neurokemi på ekspert plan.
Motivation som komponent af kreativitet kan anvendes ganske som ovenfor indenfor innovation som indenfor almen kreativitet. Motivationen skal bare komme fra feltet innovation, og beskrive en eller anden tørst for at forandre verden gennem sin motivation, uden at denne ting henviser til noget eksternt som god løn eller respekt, men til forandringen i sig selv. Altså skal motivation også komme fra selve den kreative proces, innovationsprocessen for at en innovator kan siges at besidde dyden kreativitet.
Kreativitet som kollektiv dyd, innovation som case
Artiklen antager at grupper kan være agenter først og fremmest, selvom den også fraskriver sig at deltage i debatten om hvorvidt, man kan have kollektiv kreativitet som dyd i grupper som man ikke ser som agenter.
Grupper eksisterer på et lag over individer, idet de kan gøre ting, som individer ikke kan. Det gælder ikke et tilfældigt udvalgt snit af mennesker i et supermarked, men grupper som møder 3 krav til "kollektiv agens".

Repræsentation – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).
Motivation – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.
Interventionsevne – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.

Forfatterne stiller spørgsmålet, "given at grupper kan handle på måder som overværer/supervenerer individernes handlinger, og kan være ansvarlige for disse handlinger til en vis grad, på en måde som individer ikke kan være ansvarlige for, kan kreativitet så være en dyd som kan praktiseres af grupper?
Grupper kan leve op til kravet om at producere noget brugbart, så er svaret jo indlysende ja. Det gør grupper. Grupper kan opfinde og skabe ting på grundlæggende andre måder og mekanismer end individer kan.
Grupper kan leve op til kravet om det proceduremæssige idet de på emergent vis bliver trænet i at lade individernes handlinger stemme overens med andre individers handlinger. Rutiner som dialog og diskussion, kommunikation gennem IT osv. er alle måder grupper har procedure for at skabe som er direkte knyttet til det de skaber.
Motivation er den sværeste at rededgøre for. Individer kan være motiverede, men hvordan kan en gruppe være det på en måde som individerne ikke kan? For at forstå hvordan må man forstå praktisk identitet, som er en identitet medlemmer af en gruppe påtager sig af hensyn til deres tilknytning til gruppen. Hvis personerne i en gruppe påtager sig en dydig motivation ifm. deres praktiske identitet, så kan det siges at gruppen er dydig pga. det. For at forstå hvordan dette forholder sig til motivation, kan man se på hvordan ansatte hos Pixar ofte "leger med" på en kreativ ide pga. deres tilknytning til gruppen, eller hvordan de kan være med til at opretholde en kultur for intrinsisk motivation, selvom de selv er ekstrinsisk motiverede.
Konklusion
Artiklen har taget udgangspunkt i en individualistisk definition af kreativitet, og overført den til det kollektive for at vise at det er muligt. Det betyder at kreativitet må være et mål i sin egen ret for grupper, virksomheder og institutioner. Det kan komme på bekostning af andre ting, såsom effektivitet.
Hvis en gruppe er i stand til at være kreativ på en anden måde end sine medlemmer, betyder det at eksempelvis licensering skulle tage og overveje at give ophavsret til grupper, eller i hvert fald at anerkende dem, i stedet for individernes respektive kontributioner.