@Peters2015 beskriver i artiklen Noosphere rising: Internet-based collective intelligence, creative labour, and social production, hvordan internettet kan bane vej for 'kreativt arbejde' som en funktion af kollektiv intelligens. Kreativt arbejde forstås her som socialt arbejde med immateriel produktion, som har potentialet til at afsætte et skift fra den kapitalistiske produktionsmåde til en social produktionsmåde. Hvis projektets to øvrige tekste argumenterer for, hvor vidt samfund bør tage en peer-production-orienteret tilgang til 'the commons', giver denne tekst os indsigt i, hvordan et sådant skift kan se ud.
Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
Det er en igangværende debat i feltet, om peer-production reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo eller blot vil blive absorberet af den [@Peters2015]. Ifølge @Peters2015 har peer-production potentialet til at være et alternativ til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering, men det kan ikke formodes, at peer-production vil udveje markets-baseret hierarkisk produktion uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
@Peters2015 trækker på Moulier Boutang, der beskriver en transition fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme. Her er der sket et skift fra materielle goder over til immaterielle kreative videns-goder som det centrale værdiskabende produkt, hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource. Immaterielt arbejde er kreativt arbejde og er: "a function of collective intelligence that stems from ‘the cooperative labour of human beings joined together in networks by means of computers" [@Peters2015]. Under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet af profitsøgende virksomheder, men peer-production kan ses som en mulig frigørelse fra denne struktur [@Peters2015].
@Peters2015 mener dog til forskel fra Boutang, at den kollektive intelligens udtrykt via internettet har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af; det er et selvorganiserende problemløsende organ.
Kollektiv intelligens
Kollektiv intelligens skal forstås som bestående af ikke kun mennesker men også computere, og har derfor ikke-menneskelige egenskaber. Den kollektive intelligens har dermed højnede problemløsningsevner. En af mekanismerne, der tillader dette, er sammenlægningen af resultater, der opbevares i en fælles hukommelse [@Peters2015]. Wikipedia gives som eksempel, hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag og redigere hinandens, hvilket skaber en spontant koordineret produktion, der kan give rigere og mere komplekse produkter end centraliserede produktioner. Denne mekanisme kalder de stigmergy [@Peters2015].
Konceptionen om stigmergy kan også beskrive sociale mediers potentiale til at sammenlægge og koordinere millioner af mennesker viljer og ønsker og skabe konsensus (consensualization) samt social mobilisering [@Peters2015]. @Peters2015 noterer dog, at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, og at "in the act of maximizing profits social media firms block – albeit indirectly and unintentionally – the transformation of collective intelligence into a political will that seeks to transform existing economic arrangements" [@Peters2015]. Sociale medier overvågende egenskaber, dataindsamling og målrettede annoncer solgt for profit skaber en 'social medie-habitus', hvor brugere konformere til konsumerisme, og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet. Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer til at koordinere viljer [@Peters2015].
For at koordinere peer-production på tværs af hele økonomien er det nødvendigt ikke bare at koordinere viljer, men også at koordinere aktivitet. For at overgå fra en kapitalistisk produktionsmåde til en social, må den kollektive intelligens altså udvides kooperation i den virkelige verden [@Peters2015].
[TODO: måske inddrage @Peters2019]
