"Hvis du tager slik med i skole, skal du dele med hele klassen."
(dansk talemåde, kilde ukendt)
Vi deler nogle af de kreative ideer vi får.
Nogle af dem holder vi for os selv,
nogle deler vi i en lukket gruppe,
og nogle af vores kreative ideer deler vi åbent.
Ideer er potentiel grobund for flere ideer.
Nogle af vores kreative ideer tager direkte afsæt i tidligere ideer,
enten noget vi selv er kommet på tidligere,
eller noget andre tidligere har delt med os.
Vi har altså, for hver ide vi får,
mulighed for at stimulere andres basis for kreativitet,
afhængigt af om vi holder vores ideer for os selv eller deler dem,
og om vi deler dem i en lukket gruppe eller åbent, når vi deler dem.
Indenfor det digitale videnssamfund er det muligt aftalemæssigt
at binde åbenheden fremadrettet, når en ide deles,
sådan at evt. deling af evt. affødte ideer kun kan gøres åbent.
Altså at hvis du bruger en fremadrettet-åben ide,
og hvis du får en ny ide direkte affødt af den,
og hvis du vælger at dele din affødte ide,
så "skal" du dele din affødte ide åbent --
for hvis du deler i en lukket gruppe, så bortfalder aftalen,
og dermed din ret til at bruge den oprindelige ide som din var affødt af.
Brugen af "skal" i det foregående beskriver en oplevelse af tvang,
men er mere præcist en begrænsning af den gave,
det er at have adgang til den oprindelige ide.
Denne tekst undersøger, hvilken adfærd der kan forsvares etisk --
åben deling med eller uden fremsynet åbenhed:
Bør vi modvirke fremtidig reduktion i åbenhed,
når vi deler kreative ideer åbent?
FIXME: ...med afsæt i klassiske moralfilosofiske *teorier om tolerance og kantiansk deontologi som metode.
