"Hvis du tager slik med i skole, skal du dele med hele klassen."
(dansk talemåde, kilde ukendt)
Open Knowledge,
herunder Open Source Software, Open Data, Open Access, Open Science m.fl.,
er en central innovationsfaktor i videnssamfundet
[@Petralia2025; @Wang2023; @EuropeanCommission2025, afsnit 1].
Definerende for Open Knowledge er en særlig licensering,
som modvirker væsentlige dele af intellektuel ejendomsret:
Hvor kreative produkter som hovedregel har "alle rettigheder forbeholdt",
har Open Knowledge "få rettigheder forbeholdt".
Noget Open Knowledge anvender en mere radikal licensering,
som udover reduktion af intellektuel ejendomsret desuden kræver,
at deling af evt. afledte værker skal licenseres under samme vilkår.
Denne juridiske teknik kaldes "copyleft" eller "share alike"
[@Chopra2008, s. 14; @Vetter2008, s. 281; @Sen2008, s. 212].
Nogle undersøgelser peger på,
at systematisk kollaboration og åbne processer ikke er tilstrækkeligt
til at opnå integritet og bæredygtighed for sådanne systemer,
men at at en konsistent moralsk intention spiller en væsentlig rolle
[@MateosGarcia2008; Hosseini2022].
Open Knowledge udviklet kollaborativt
er, ifølge @Benkler2006, omfattet af begrebet fælled-baseret peer-produktion
(commons-based peer production),
som er central i teorien om videnssocialisme (knowledge socialism) i @Peters2015.
Det fremgår ikke prominent,
hvorvidt moralsk intention er relevant
for fælled-baseret peer-produktion mere generelt
eller for udviklingen af videnssocialisme.
En specifik moralsk intention, netop om bæredygtig kollaboration,
er indlejret i mekanismen copyleft.
Denne tekst søger at besvare,
gennem en argumentationsanalyse af de to teorier
overfor begrebets potentielt normative kvaliteter:
Bør copyleft normativt inddrages
ved fælled-baseret peer-produktion?
