Fri software handler om brugeres råderum
Måske kan det synes som misforstået at mene,
at noget du kan bruge frit i dag,
også bør kunne bruges frit i morgen:
Hvis du har nydt et frit tilgængeligt program i dag,
og det forsvinder eller ændres i morgen,
så kan du vel bare finde et alternativt frit program,
eller betale prisen (monetært eller indenfor andre økonomier)
for et ikke-frit alternativ.
Først en præcisering om rammerne for argumentet:
Fri software handler ikke om pris men om friheder --
specifikt de fire friheder.
Et fri software-licenseret program kan koste millioner af kroner,
og et ikke-frit alternativ kan være gratis
(både monetært, overvågningsøkonomisk m.m.).
Derefter,
hvis det tænkte eksempel i Empiri-afsnittet
kan synes at fri software handler om at køre frihjul,
så er her et mere realistisk eksempel
på behovet for de fire friheder:
Operativsystemet Windows blev omkring årtusindeskiftet ikke oversat
til islandsk eller det officielle norske minoritetssprog nynorsk,
fordi ejeren af det software-program, Microsoft,
vurderede det mere rentabelt
at lade de berørte folk anvende deres tredjesprog, engelsk
[@Holmarsdottir2001, s. 389-390].
Borgere, virksomheder og statslige organisation i disse lande
betalte altså for for adgang til Microsofts styresystem,
men, i en årerække,
uden at deres udtrykkelige behov for lokalisering blev anerkendt.
I dette eksempel er det ikke oplagt at skifte program,
da valg af operativsystem ofte er dybt forankret
i valg af andre programmer og tilhørende arbejdsrutiner.
Teknisk kunne de omtalte stater betale lokale sprogeksperter
til at udvikle de nødvendige sprogmoduler,
men disse landes ophavsretslove
anerkender Microsoft som ejer af Windows med eneret til at forbedre det.
Hvis Microsoft Windows var et fri software-program,
så ville det rumme "[f]riheden til at forbedre et program
og udgive dine forbedringer til offentligheden,
så hele samfundet har gavn af det",
hvilken ville muliggøre,
at investeringer som Microsoft vurderede for bekostelige
kunne stater eller andre lokale aktører vurdere anderledes
og tilrette programmet efter deres behov.
Ufravigelighed af de fire friheder
Udtrykket copyleft er som ordspil en slags modsætning til copyright,
men som tidligere beskrevet
i empiri-afsnittet "Ikke negering af copyright",
kan det lede til logiske fejlslutninger
at anskue begrebet copyleft i forhold til copyright.
Men når copyleft ikke essentielt handler om ejerskab,
hvad er så essentielt?
Hvilket ord eller vending associerer kun til copyleft-begrebet,
uden også distraherende at associere til rettigheder?
Vores bud er "ufravigelighed".
Abstrakt anskuet er copyleft en udvidelse af fri software:
Fri sofware-begrebet er de fire principper om friheder for brugere,
og copyleft er princippet om,
at disse friheder skal bestå også ved senere iterationer af programmet.
Copyleft-implementeringer er formuleret
som et samspil af forpligtelser blandt rettighedshavere,
som kan være kompliceret at fastholde mentalt.
Copyleft-begrebet handler dog ikke om dette samspil af forpligtelser,
men om formålet med den konstruktion:
at de fire friheder fastholdes,
uanset hvem der efterfølgende bidrager til værket.
Anskuet som en kollektiv, iterativ proces,
dvs. når der ikke skeles til, hvem der gør hvad,
kan copyleft-begrebet derfor formuleres som een sætning:
Copyleft-begrebet er, ufravigeligt,
de fire principper om friheder for brugere.
I vores diskussioner under udabejdelsen af denne tekst,
har vi kæmpet imod intuitivt at associere til ophavsret.
Vi forsøgte i en periode
at trække på @Chopra2008's dydsetiske udtryk "etisk fremsyn",
som vi fandt forståeligt men ikke intuitivt associerbart.
Senere prøvede vi med vores eget udtryk, "ufravigelighed",
som for os oplevedes mere intuitivt i vores diskussioner.
Måske vi blot undervejs i vores proces har fået begrebet ind på rygraden,
og derfor med tiden har fået mindre behov
for mentalt at knytte begrebet op på et sprogligt udtryk,
men hvis andre bemærker,
at de associerer copyleft-begrbet med copyright eller ophavsret,
så prøv at anskue copyleft som et ufravigelighedsprincip.
