Måske kan det synes som misforstået at mene,
at noget du kan bruge frit i dag,
også bør kunne bruges frit i morgen:
Hvis du har nydt et frit tilgængeligt program i dag,
og det forsvinder eller ændres i morgen,
så kan du vel bare finde et alternativt frit program,
eller betale prisen (monetært eller indenfor andre økonomier)
for et ikke-frit alternativ.
Først en præcisering om rammerne for argumentet:
Fri software handler ikke om pris men om friheder --
specifikt de fire friheder.
Et fri software-licenseret program kan koste millioner af kroner,
og et ikke-frit alternativ kan være gratis
(både monetært, overvågningsøkonomisk m.m.).
Derefter,
hvis det tænkte eksempel i Empiri-afsnittet
kan synes at fri software handler om at køre frihjul,
så er her et mere realistisk eksempel
på behovet for de fire friheder:
Windows blev omkring årtusindeskiftet ikke blev oversat til islandsk
eller til det officielle norske minoritetssprog nynorsk,
fordi de pågældende folk også generelt taler engelsk som tredjesprog,
og Microsoft derfor vurderede det mere rentabelt
at ignorere behovet for lokalisering
[@Holmarsdottir2001, s. 389-390].
Både borgere, virksomheder og statslige organisation i disse lande
betalte mange penge til software-licenser
for brug af Microsofts styresystem,
men disse staters behov for understøttelse af udfordrede sprog
blev i en årerække ikke vurderet relevante for software-firmaet.
I dette eksempel er det ikke oplagt at skifte program,
da valg af operativsystem ofte er dybt forankret
i valg af andre programmer og tilhørende arbejdsrutiner.
Teknisk kunne de omtalte stater betale lokale sprogeksperter
til at udvikle de nødvendige sprogmoduler,
men disse landes ophavsretslove
anerkender Microsoft som ejer af Windows med eneret til at forbedre det.
Hvis Microsoft Windows var et fri software-program,
så ville det rumme "[f]riheden til at forbedre et program
og udgive dine forbedringer til offentligheden,
så hele samfundet har gavn af det",
hvilken ville muliggøre,
at investeringer som Microsoft vurderede for bekostelige
kunne stater eller andre lokale aktører vurdere anderledes
og tilrette programmet efter deres behov.
