Fri software handler om brugeres råderum
Måske kan det synes som misforstået at mene,
at noget du kan bruge frit i dag,
også bør kunne bruges frit i morgen:
Hvis du har nydt et frit tilgængeligt program i dag,
og det forsvinder eller ændres i morgen,
så kan du vel bare finde et alternativt frit program,
eller betale prisen (monetært eller indenfor andre økonomier)
for et ikke-frit alternativ.
Først en præcisering om rammerne for argumentet:
Fri software handler ikke om pris men om friheder --
specifikt de fire friheder.
Et fri software-licenseret program kan koste millioner af kroner,
og et ikke-frit alternativ kan være gratis
(både monetært, overvågningsøkonomisk m.m.).
Derefter,
hvis det tænkte eksempel i Empiri-afsnittet
kan synes at fri software handler om at køre frihjul,
så er her et mere realistisk eksempel
på behovet for de fire friheder:
Operativsystemet Windows blev omkring årtusindeskiftet ikke oversat
til islandsk eller det officielle norske minoritetssprog nynorsk,
fordi ejeren af det software-program, Microsoft,
vurderede det mere rentabelt
at lade de berørte folk anvende deres tredjesprog, engelsk
[@Holmarsdottir2001, s. 389-390].
Borgere, virksomheder og statslige organisation i disse lande
betalte altså for for adgang til Microsofts styresystem,
men, i en årerække,
uden at deres udtrykkelige behov for lokalisering blev anerkendt.
I dette eksempel er det ikke oplagt at skifte program,
da valg af operativsystem ofte er dybt forankret
i valg af andre programmer og tilhørende arbejdsrutiner.
Teknisk kunne de omtalte stater betale lokale sprogeksperter
til at udvikle de nødvendige sprogmoduler,
men disse landes ophavsretslove
anerkender Microsoft som ejer af Windows med eneret til at forbedre det.
Hvis Microsoft Windows var et fri software-program,
så ville det rumme "[f]riheden til at forbedre et program
og udgive dine forbedringer til offentligheden,
så hele samfundet har gavn af det",
hvilken ville muliggøre,
at investeringer som Microsoft vurderede for bekostelige
kunne stater eller andre lokale aktører vurdere anderledes
og tilrette programmet efter deres behov.
Copyleft er ikke negering af copyright
Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright,
men den anskuelse er for simpel,
og kan lede til logiske fejlslutninger.
Alle implementeringer af copyleft til dato
er sket i form af ophavsretslige licenser.
Vi har altså kun empiri indenfor anvendt etik
for copyleft implementeret som en slags negering af copyright.
Som etisk begreb er copyleft dog ikke afgrænset til ophavsret:
Copyleft-begrebet er forankret i fri software-begrebet,
som er forankret i frihedsprincipper for brug af software-programmer.
Formuleret mere formelt,
så er domænet for copyleft-begrebet software-programmer,
ikke mere snævert ophavsretsbeskyttede software-programmer.
Det mere afgrænsede domæne er altså blot en effekt af praksis,
ikke et princip indlejret i begrebet.
Denne skelnen mellem, om ophavsret indgår i begrebet eller kun praksis
er afgørende vigtigt for anvendelsen af copyleft-begrebet
ved etiske bedømmelser.
Ophavsret, kopiret og rettigheder generelt er juridiske detaljer,
ikke universelle principper,
og irrelevante for fri software og copyleft som begreber.
Som eksempel på fejlslutninger forårsaget af implicering af jura,
kan tages standpunktet
"Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program".
En indvending til dette kunne være,
at det tilskynder piratkopiering,
fordi det er så bredt formuleret,
at det også dækker deling af andres programmer.
Men hvorvidt et program er dit eller mit er ikke omfattet af copyleft-begrebet,
uanset at det er implementeret gennem ophavsretsloven,
som alle copyright-licenser er forankret i.
Pointen her er ikke, at copyleft kan bruges til at forsvare piratkopiering,
men derimod at copyleft ikke siger noget om piratkopiering.
Standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program"
siger rent faktisk at vi bør piratkopiere når vi deler,
ikke fordi copyleft trumfer ophavsret,
men fordi det ikke inddrager ophavsret:
Piratkopiering tilskyndes hverken mere eller mindre
end ved det alternative standpunkt
"Vi bør dele frit, når vi deler et program".
Ufravigelighed af de fire friheder
Copyleft er som ordspil en slags modsætning til copyright,
men som tidligere præciseret
i afsnittet "Copyleft er ikke negering af copyright",
så kan det lede til logiske fejlslutninger
at anskue begrebet copyleft som en modsætning til copyright.
Men når copyleft ikke essentielt handler om ejerskab,
hvad er så essentielt?
Hvilket ord eller vending associerer kun til copyleft-begrebet,
uden også distraherende at associere til rettigheder?
Vores bud er "ufravigelighed".
Abstrakt anskuet er copyleft en udvidelse af fri software:
Fri sofware-begrebet er de fire principper om friheder for brugere,
og copyleft er princippet om,
at disse friheder skal bestå også ved senere iterationer af programmet.
Copyleft-implementeringer er formuleret
som et samspil af forpligtelser blandt rettighedshavere,
som kan være kompliceret at fastholde mentalt.
Copyleft-begrebet handler dog ikke om dette samspil af forpligtelser,
men om formålet med den konstruktion:
at de fire friheder fastholdes,
uanset hvem der efterfølgende bidrager til værket.
Anskuet som en kollektiv, iterativ proces,
dvs. når der ikke skeles til, hvem der gør hvad,
kan copyleft-begrebet derfor formuleres som een sætning:
Copyleft-begrebet er de fire principper om friheder for brugere,
ufravigeligt.
I vores diskussioner under udabejdelsen af denne tekst,
har vi kæmpet med den distraherende association til ophavsret,
og forsøgte os med udtrykket @Chopra2006's "etisk fremsyn",
og fandt det forståeligt men ikke intuitivt associerbart.
Måske vi blot undervejs i vores proces har fået begrebet ind på rygraden,
og det derfor er mindre væsentligt, hvilket udtry vi anvender,
men hvis andre kan genkende følelsen af fremmedgørelse
overfor stofligheden af copyleft-begrebet,
så prøv at anskue copyleft som et ufravigelighedsprincip.
