For at besvare vores problemformulering kan vi konkludere,
at vores udvalgte normative teorier
på baggrund af den valgte litteratur og metoden reflekteret ligevægt
vurderer, at copyleft er moralsk rigtigt at anvende.
Med den konsekventialistiske normative teori
kunne vi fremstille to argumenter for anvendelsen af copyleft
med henblik på henholdsvis at maksimere frihed og tilfredsstille ønsker,
og vi fremstillede et imod med henblik på at maksimere velfærd.
Efter at anvende reflekteret ligevægt på disse standpunkter
for at opnå overensstemmelse mellem forpligtelser og systemer,
fandt vi dog, at alle tre måtte tale for copyleft.
Kun det tredje standpunkt havde en undtagelse
for de tilfælde, hvor det ville maksimere velfærd ikke at anvende copyleft.
Også med deontologisk teori
fremstillede vi et standpunkt, der talte for copyleft.
Vi noterede, at der
med hensyn til princippet om dobbelt effekt
er moralsk forskel
på at udgive et fri software-program uden copyleft
og at udgive en proprietær iteration af et tidligere fri software-program.
Dog var det mest moralsk forsvarligt at anvende copyleft,
og i dette standpunkt var der opnået reflekteret ligevægt.
På baggrund af kontraktualistisk teori kom vi frem til,
at ifølge et Scanloniansk kan copyleft som en regel dog rimeligt afvises
af udviklere med andre interesser end dem,
som ønsker at dele frit,
f.eks. i at samarbejde med virksomheder.
FIXME: Scanloniansk hvad?
Efter anvendelse af reflekteret ligevægt på det Scanlonianske standpunkt
kom vi frem til,
at copyleft-princippet som en regel ikke rimeligt kan afvises,
hvis reglen indeholder muligheden for ikke at anvende copyleft
i den først deling af værket.
Vi argumenterede desuden for,
at det i etiske diskussioner om copyleft er vigtigt at skelne
mellem copyleft som et etisk princip
og som den juridiske implementering af dette princip.
Dette fordi copyleft i sig selv
ikke handler om ophavsret
men om ufravigeligheden af de etiske principper
om frihed for brugere, der definerer fri software.
