For at anskue copyleft-dilemmaet gennem deontologisk teori
må vi nu dreje fokus væk fra handlingens konsekvenser.
Vi må i stedet tage udgangspunkt i moralske principper,
der udledes fra intuitionen
og ikke fra et (ifølge konsekventialister) mere fundamentalt princip
som intrinsisk værdifulde tilstande.
Som vi tidligere har skitseret
i fremstillingen af de etiske aspekter ved copyleft,
er frihed et moralsk princip, der forekommer centralt for fri software,
hvilket også udtrykkes ved de definerende fire friheder.
Mere præcist er FSF eksplicitte i FSD-definitionen
omkring deres mål om at understøtte social frihed
fremfor frihed hos den enkelte programmør
[@Chopra2008, s. 48].
Dette kan også ses i Richard Stallmans henvisning
til idealerne frihed og fællesskab,
i forbindelse med FSF's moralske principper
[@Chopra2008, s. 59].
Principper, der hos Stallman og FSF heller ikke lader til
at være begrundede af et mere fundamentalt princip
som tilstande med intrinsisk værdi,
men i stedet kan synes at være intuitivt begrundede.
FIXME: kilde?
Det er derfor oplagt at forestille sig
et intuitionistisk deontologisk standpunkt, der taler for copyleft,
ved at appellere til et moralsk princip om social frihed:
vi bør anvende copyleft,
da det sikrer den sociale frihed
for fællesskabet af udviklere og brugere.
For ovenstående standpunkt kan nogle potentielle indvendinger afvises
ud fra princippet om dobbelt effekt:
Skade FIXME: forsaget som en utilsigtet virkning af ens handling hvordan, spefifikt?
er ikke lige så moralsk forkert
som skade, FIXME: der er forsages intentionelt hvordan, specifikt?
Det vil sige, at selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på,
at det har modvirket den sociale frihed,
at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens,
og dermed opstille et konsekventialistisk modargument,
er det ikke nødvendigvis relevant.
Hvis udgiverne i disse eksempler
ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger,
kan de stadig have handlet rigtigt,
hvis de handlede i overensstemmelse med det givne moralske princip.
I forlængelse vil fremtidige udgivere,
der gør det samme, også handle rigtigt,
så længe de ikke er bevidste om de tidligere eksempler på modvirkning.
Mange deontologers skelnen mellem gøren og tilladen
virker særligt relevant for non-copyleft-udgivelser:
Et argument imod non-copyleft-licensering kan være,
at det kan have den konsekvens,
at andre udviklere efterfølgende
kan fjerne de fire friheder fra fremtidige iterationer,
hvilket krænker friheden for fremtidige brugere,
der ellers kunne have videreudviklet koden.
I deontologisk teori
er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central,
men rettere den moralske agent,
som i dette tilfælde er den første udgiver af koden.
Hvis denne person udgiver sin kode med de fire friheder
men under non-copyleft licens,
og det tillader, at den næste udgiver fjerne frihederne
og dermed krænker friheden,
så har den sidste handlet mere forkert end den første.
Dette ændrer dog ikke på,
at det er mest moralsk rigtigt at anvende copyleft
ifølge et deontologisk argument omkring det moralske princip om frihed.
Mod reflekteret ligevægt
Ligesom vi gjorde med de konsekventialisteske standpunkter om copyleft,
kan vi nu vurdere,
om der er opnået reflekteret ligevægt i det ovenstående standpunkt.
Igen har vi en forpligtelse til at anvende copyleft --
denne gang for at sikre den sociale frihed --
og vores moralske principper er stadig
at promovere frihed, fællesskab og frivilligt samarbejde.
Vores forpligtelse til at sikre social frihed
lader til at stemme overens
med naturligvis princippet om frihed
men også om fællesskab,
da social frihed må betegne frihed for fællesskabet
fremfor individuel frihed.
Princippet om frivilligt samarbejde virker også kohærent,
da det frivillige svarer til friheden
og samarbejdet til det sociale.
Vi kan dermed se standpunktet som en forpligtelse til
på en konkret måde at handle efter de givne moralske principper,
hvilket er kohærent med deontologi som vores baggrundsteori,
der byder os til netop at handle ud fra principper.
Der er således opnået reflekteret ligevægt
i det deontologiske standpunkt, der taler for copyleft.
