Kontraktualisten vil i modsætning til kontraktarianisten
aldrig anse ressourcestærkhed og de fordele i forhandlingen, der er derved,
som gyldige begrundelser for at vedtage en bestemt kontrakt.
Alle kontraktarianister ser egen-interesser som subjektive og
ikke som moralsk betingede på nogen anden meta-etisk værdi end interesse.
Kontraktualismen har forgreninger som både kan give bud på samfundsmæssige kontrakter,
i form af eks. Rawlsiansk analyse vha. uvidenhedens slør,
og som kan vejlede individuelle handlinger,
i form af eks. Scanlons kriterie om rimelig afvisning.
Scanloniansk perspektiv på copyleft
For at belyse de etiske aspekter ved copyleft-princippet,
vil en Scanloniansk analyse tage udgangspunkt i princippet om rimelig afvisning.
Copyleft-princippet kunne formuleres således:
"Værker bør deles med alle, der accepterer, at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling."
Først defineres hvem, der bliver ramt af en sådan regel,
og i dette tilfælde består de pårørte
af udvikleren, brugeren og samfundet.
Brugeren vil ikke have nogen umiddelbar grund til at afvise princippet,
da reglen kun vil bevirke,
at de har større grad af autonomi og mulighed for selvrealisering gennem læring
forbundet med studie af koden og videreudvikling deraf.
De 4 friheder giver den maksimale mængde frihed til brugeren,
og de vil derfor frihedsmæssigt være minimalt bebyrdede.
Udvikleren af den oprindelige software kan have gode grunde til at dele den,
som de gør.
En begrundelse kunne være,
at den oprindelige udvikler ikke ønsker,
at en videreudvikler i nogen grad får personlig gevinst af at begrænse noget for andre,
som den oprindelige udvikler har skabt.
En anden kunne være,
at udvikleren stræber efter et samfund med større frihed for brugerne,
da de også selv er en forbruger af software delt under sådanne vilkår
og kan mærke den gavn, det har.
En udvikler, som har skabt et afledt produkt til det oprindelige,
kunne forsøge at afvise det ved at appellere til,
at de trods alt selv har sat arbejde ind i det afledte produkt,
og gerne vil have kontrol over, hvordan det deles.
Dette er ikke en rimelig afvisning,
da brugeren selv har valgt at tage udgangspunkt i et projekt,
som forpligtiger deling;
hvis deres mål var selv at sætte kriterierne for deling,
kunne de have startet deres eget projekt.
Det samme gælder virksomheder,
som ønsker at bestemme over delingskriterierne på det arbejde,
de har lagt ind i projektet --
det er ikke en rimelig afvisning af samme grund.
Virksomheder og udviklere kunne sammen forsøge at afvise reglen,
da nogle udviklere skaber software med henblik på,
at den bliver tilegnet af virksomheder.
Software delt åbent ville nødvendigvis skulle deles videre åbent,
Det betyder i praksis,
at deling med de 4 friheder uden copyleft princippet ikke længere er moralsk forsvarligt.
Copyleft-princippet som regel vil derfor være for begrænsende
for udviklere af andre interesser
end dem, som ønsker at dele åbent altid,
og der er dermed et rimeligt grundlag for at afvise reglen.
Mod reflekteret ligevægt
Med afsæt i ovenstående analyse forsøges det nu at finde reflekteret ligevægt,
så vi kan stå tilbage med et princip,
som understøttes af de domme der er relevante.
Nedenfor opstilles de normative forpligtelser,
som blev udledt af Scanlon analysen,
og som systemet (formuleringen af copyleft princippet)
skal kunne opfylde.
- Hvis en regel kan afvises af rimelige grunde,
kan den ikke uden videre gøres generel og bindende.
- Brugeres autonomi tæller moralsk,
eksempelvis i form af mulighed for at studere, ændre og dele,
da den er relevant for muligheden for rimelig afvisning.
- En aktør, som frivilligt skaber et afledt værk på et projekt,
har ringere mulighed for at afvise de vilkår,
projektet blev delt med dem under.
- Virksomheder og brugere har forskellige interesser
ift. hvordan de deler,
og dermed forskellige begrundelser for at afvise et princip.
- Et princip, som udelukker visse former for deling,
kan udgøre en stærk byrde, i hvilket tilfælde det
med høj sandsynlighed kan afvises.
Formuleringen af copyleft princippet et i dette tilfælde systemet,
da det er et svar på,
hvordan vi bør handle på de forpligtelser,
der er sat.
Den nuværende formulering, som ikke stemmer overens med ovenstående lyder således:
"Værker bør deles med alle, der accepterer, at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling."
Med ovenstående forpligtelser kan princippet betragtes igen
for at identificere de konkrete konflikter og formulere et nyt princip.
For at løse konflikten mellem forpligtelserne og princippet
kan et nyt princip enten formuleres, så det har en undtagelse,
som relaterer sig til byrderne nævnt ovenfor,
eller det kan formuleres på en form,
hvor det ikke i sig selv giver mulighed for rimelig afvisning.
Første mulighed er ikke optimalt,
da hver en deling da vil skulle tage stilling til,
om der er rimelig afvisning på ny,
hvilket ikke er realistisk,
da det strider imod pointen med at nå frem til et alment princip.
Det er også problematisk,
idet princippet kun er bygget på Scanloniansk-inspirerede forpligtelser,
hvorfor tilhængere af andre normative forpligtelser vil kunne finde grunde til at afvise det.
Vi søger derfor et princip af den andennævnte type,
som både respekterer rimelig afvisning og bevarer copyleft.
Forpligtelse 5 kunne danne et grundlag for formuleringen af et princip,
ved at det først og fremmest forsøger at undgå at udelukke
andre potentielle ønskede delingsformer:
"Værker bør deles med alle, der accepterer, at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling,
medmindre det ved den oprindelige deling blev specificeret,
at alternative vilkår gælder for videre deling."
Hermed bliver copyleft deling altså standarden,
hvorved standarden også betyder højere autonomi for brugere,
ift. andre former for deling.
Med iterationen af systemet kan det nu igen holdes op mod forpligtelserne,
for at identificere konflikter.
Det efterlever forpligtelse 2.
Princippet udelukker heller ikke nogen former for deling,
så forpligtelse 5 er efterlevet.
Der er fortsat ikke nogen,
som rimeligt kan afvise, at de skal dele videre under samme vilkår,
hvis de selv har valgt at tage udgangspunkt i et projekt
som ikke har defineret andre vilkår (pligt 5).
Virksomheder og udviklere med andre interesser for deling
kan fortsat dele på andre måder.
Alle forpligtelser er dermed efterlevet,
og princippet er derfor et eksempel på reflekteret ligevægt.
Systemet understøttes af filosofisk teori,
idet forpligtelserne er udledt vha. Scanloniansk analyse.
