Ifølge @Chopra2008
kan et utilitaristisk argument for at vælge copyleft se således ud:
det er mest moralsk rigtigt at udgive sit værk med copyleft,
da copyleft maksimerer frihed for software,
og da frihed har mere nytte end teknisk kvalitet.
De forslår dertil at søge assistance
fra et deontologisk argument for, at frihed har mere nytte
end softwarens tekniske kvalitet.
Men dette virker ikke helt nødvendigt.
Nogle konsekventialister har nemlig argumenteret for,
at frihed er det instrisiske gode, vi bør maksimere
[@Sinnott-Armstrong2023].
Det vil sige, at mere frihed
ikke blot medfører mere værdifulde tilstande,
men at frihed i sig selv værdifuldt,
og den handling, der i den givne situation
fører til mest frihed for flest mennesker,
er den moralsk rigtige handling.
På baggrund af denne værditeori kan vi udlede
et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft:
copyleft er det moralsk rigtige valg,
fordi det fører til mest frihed for flest parter.
Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori.
Argumentationen ville da lyde på,
at frihed har mere værdi end teknisk kvalitet,
hvis det er det, de involverede parter ønsker.
Alternativt kunne man forestille sig
et hedonisk utilitaristisk argument for, at frihed er bedre
til at fremme oplevelser af nydelse i bevidstheden
end teknisk effektivitet,
men det argument skulle sandsynligvis hvile på en empirisk undersøgelse,
som er for omfattende til at kunne rummes i dette projekt.
Dog kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft
fra den ønskebaserede utilitarisme,
der siger, at copyleft er det moralsk rigtige valg,
hvis det er det, som flest involverede parter ønsker.
Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem,
hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne.
Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning.
For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os,
at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft,
er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser.
For at formulere et moralsk standpunkt,
der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion,
vil vi her lave den antagelse,
at der er flest, der ønsker copyleft.
Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således:
copyleft er det moralsk rigtige valg,
fordi det er det,
som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker.
Det er dog ikke kun argumenter for copyleft,
som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori.
En konsekventialist kunne, som foreslået i @Chopra2008, argumentere for,
at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet,
når det kommer til software,
men også argumentere for det modsatte:
Vi kan forestille os et argument, der går på,
at den højere tekniske kvalitet og effektivitet,
som software opnår gennem bredere kommerciel accept,
fører til mere velfærd.
Dette kan være fordi, brugeroplevelsen mere behagelig,
hvis softwaren er i højere kvalitet,
hvilket i sig selv fører til mere nydelse.
Eller det kan være fordi, at software i højere kvalitet er bedre
til at opfylde sine mål,
og at de mål fører til mere velfærd.
Som eksempel kan vi forestille os et softwareprogram,
der fører medicinske journaler.
Jo mere effektivt dette program er,
jo bedre for sundhedsvæsnet og dermed befolkningens velfærd.
Vi kan desuden forestille os en tilføjelse
til argumentet for kommerciel accept om, at det skaber økonomisk vækst,
hvilket fører til mere velfærd.
Vi kan sammenfatte disse overvejelser
i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori:
non-copyleft er det moralsk rigtige valg,
fordi det fører til mere velfærd,
da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt
ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst.
Vi vil afslutningsvis bide mærke i,
at de ovenstående overvejelser læner sig
mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang
end en handlingskonsekventialisk.
Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig
konsekvenserne af specifikke handlinger,
og i vores tilfælde
beskæftiger vi os ikke med en specifik case,
men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge
copyleft eller non-copyleft.
|
