information makes people want freedom
[@Kelly2006, p 118].
Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983
var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse
ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab
[@Kelly2006, p 186, pp 191-192].
Copyleft et det moralske princip
at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold.
Med "kollektivt tilhørsforhold" menes noget andet og mere end allemandsret:
Princippet omfatter ikke kun fri anvendelse for alle,
men også en tilskyndelse til læring og videreudvikling gennem aktiv deltagelse.
Copyleft som moralsk princip er noget andet end copyleft licensering.
Copyleft er historisk opstået som en reaktion på copyright,
mere specifikt intellektuel ejendomsret,
men er ikke moralfilosofisk defineret af copyright.
Intellektuel ejendomsret er en udvidelse af princippet om ejendomsret
til også at omfatte immaterielle ting.
Centralt for ejendomsret er,
at approprierede ting kan værdisættes og handles med.
Dette kræver en skelnen mellem skaber og ejer,
som ifølge @Kelly2006 er "en kommeciel fiktion":
The distinction between creating software and maintaining it
is a commercial fiction
driven in large part by the structure of intellectual property.
[@Kelly2006, p 199]
Definition af "Copyleft" og relaterede begreber,
og kontekstualisering
overfor bl.a. den bredere Creative Commons portefølge
og den akademiske Open Access
[@deLaat2006].
Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber,
hvor han bl.a. kommer ind på kollektiv frihed
[@Kelty2014].
PhilPapers kollektion:
https://philpapers.org/browse/collective-responsibility/
Emne-baseret Scholia-afgrænsning:
https://scholia.toolforge.org/topics/Q133475,Q1057599,Q4116870,Q4330222,Q264892,Q29556,Q9828451,Q232932,Q5500847
