1 files changed, 65 insertions, 0 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
new file mode 100644
index 0000000..5501970
--- /dev/null
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -0,0 +1,65 @@
+## Hvad er copyleft?
+
+For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
+er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er.
+Mere end noget andet kan copyleft siges at være en udfordring
+af vores nuværende syn på ejendom og ophavsret –
+specielt hvad angår intellektuel ejendom.
+Hvis vores nuværende ejendomsstrukturer tager udgangspunkt
+i et liberalt og individualistisk syn på intellektuelt ophav,
+så er copyleft en mere social og kollektivistisk gentænkning
+af intellektuelt ophav.
+Ifølge copyleft- og fri software-bevægelsen
+er kreativitet og innovation en dybt dynamisk proces.
+Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof,
+og intellektuel ejendomsret beskæftiger sig med ikke-rivaliserede goder,
+da de er immaterielle
+[@Singh2025, s. 270].
+Helt konkret tager copyleft form af licenstyper, der kan vælges
+som alternativer til traditionelle proprietære licenser
+som copyright eller trademark.
+I nogle sammenhænge omtales copyleft også
+i forbindelse med musik blandt andet,
+men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft,
+som det udsprang af fri software-bevægelsen.
+
+Fri software er defineret ved fire centrale friheder,
+der sikrer brugeres og udvikleres muligheder
+for frit at bruge, kopiere, studere og videreudvikle software,
+og ser således ud:
+
+Frihed 0
+: Friheden til at køre programmet til ethvert formål
+Frihed 1
+: Friheden til at studere hvordan programmet virker
+  og tilpasse det til dine egne behov
+Frihed 2
+: Friheden til at redistribuere kopiere for at hjælpe dine medmennesker
+Frihed 3
+: Friheden til at forbedre et program
+  og udgive det til offentligheden til fordel for hele fællesskabet.
+
+Adgang til kildekorden er her en forudsætning.
+[@Chopra2008, s. 39-40].
+Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes
+for at gøre et program eller et stykke software frit
+og for sikre denne frihed.
+Friheden har nemlig en risiko for at begrænse sig selv.
+Et individ kunne eksempelvis tage et frit softwareprogram
+og videreudvikle på det
+for så at udgive det under en proprietær copyright-licens.
+Dermed er softwaren ikke længere fri i den forstand.
+Metoden for at undgå dette er dog simpel:
+gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne,
+og alle, der bruger dit værk
+(uanset hvor meget de videreudvikler)
+skal gøre det samme.
+For at sikre dette i juridisk praksis
+må man dog først copyright-beskytte sit værk
+for dernæst at tilføje de rette distributionsbetingelser,
+f.eks. de fire friheder
+[@Singh2025, s. 270].
+Copyleft er altså på det tekniske plan en slags rettighedspraksis,
+der sikrer, at hvis du deler dit værk med offentligheden,
+så kan enhver bruge, kopiere og videreudvikle på det,
+såfremt at de igen deler deres iteration af værket.