1 files changed, 0 insertions, 109 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 4514f85..8f7b11c 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -245,115 +245,6 @@ så skal det deles med alle, der anerkender,
 at hvis de ændrer værket og deler det,
 så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
 
-Effekten af copyleft,
-dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft,
-kan forstås på tre forskellige måder,
-afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed,
-eller en iteration af en fortløbende genfortælling,
-eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog
-[@Zhu2013, s. 290].
-
-Med et værk anskuet som en selvstændig enhed,
-kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret.
-Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer
-ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning,
-på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord
-[@Locke2003, s. 111-112].
-Hvis et værk A deles,
-og et nyt værk B udvikles baseret på A,
-men A ikke anskues som at have krav på B --
-hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B --
-så vil B kunne anskues som personligt ejet
-udfra Lockeansk teori for ejendomret.
-Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse
-af denne personlige ejendomsret,
-da det stiller krav til, hvordan B må deles.
-Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom,
-og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip --
-dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret.
-
-<!--
-
-Hvis vores nuværende ejendomsstrukturer tager udgangspunkt
-i et liberalt og individualistisk syn på intellektuelt ophav,
-så er copyleft en mere social og kollektivistisk gentænkning
-af intellektuelt ophav.
-
--->
-
-Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie,
-løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen,
-hvor den kreative proces er kollektivt forankret,
-og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
-At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
-kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
-på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
-[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???].
-Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
-og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
-dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
-indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
-
-Et værk kan anskues som en diskurs --
-dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog.
-Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk
-men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs,
-og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
-<!--
-At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
-kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
-på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
-[@FIXME FIXME: kilde?].
-Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
-og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
-dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
-indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
--->
-
-Blandt ovenstående tre forståelser af effekten af copyleft,
-kan den første måske synes intuitivt mest oplagt,
-udfra det rationale, at copyleft er baseret på copyright,
-og at copyright derfor er mere grundliggende.
-Her er det dog væsentligt at forholde sig til den tid,
-hvor copyleft opstod:
-"[Neither Stallman nor anyone else started out
-with the intention of hacking copyright law.
-The hack of the Free Software licenses was a response
-to a complicated controversy over a very important invention,
-a tool that in turn enabled an invention called EMACS]{lang=en-US}"
-[@Kelty2008, s. 183].
-Begivenhederne omkring computerprogrammet EMACS,
-som ifølge @Kelty2008 var instrumentelt for etableringen af copyleft,
-foregik i perioden XXX.
-**FIXME: mangler periode, og kilde til den.**
-Immaterialret som vi kender det i dag blev skabt i 1980'erne
-gennem flere store lovreformer i både Europa og USA,
-væsentligst USA's tiltrædelse af Bernerkonventionen --
-før da fungerede copyright væsentligt anderledes,
-og dækkede ikke software
-[@Murphy2012, s. 116, fodnote 19].
-
-Det er værd at nævne,
-at i 1998 forgrenede nogle profilerede softwareudviklere sig
-for at søge en større accept i forretningsverdenen.
-De lancerede Open Source Initiative (OSI),
-der med dets navn skulle tydeliggøre overfor virksomheder,
-at fri software (engelsk: "[free software]{lang=en}")
-ikke nødvendigvis skulle være gratis,
-og de tog ikke stilling til,
-hvor vidt brugere skulle sikre den frie softwares gensidige frihed
-gennem copyleft-licenser
-[@Chopra2008, s. 15-16].
-Dette vil nemlig (formentlig) blive relevant
-for vores senere udlægning af de etiske aspekter ved copyleft.
-Copyleft udspringer altså af et ideal
-om at gøre brugen af software fri og ubegrænset
-samt at sikre denne frihed,
-og det er på det tekniske plan en slags rettighedspraksis,
-der sikrer, at hvis du deler dit værk med offentligheden,
-så kan enhver bruge, kopiere og videreudvikle på det,
-såfremt at de igen deler deres iteration af værket.
-
 ### Ikke negering af copyright
 
 Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright,