1 files changed, 185 insertions, 0 deletions
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md
new file mode 100644
index 0000000..9e3d8a9
--- /dev/null
+++ b/overview-contract.md
@@ -0,0 +1,185 @@
+Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi,
+og kan også kaldes proceduralistiske,
+da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt,
+at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale -
+ikke substans eller konsekvenser.
+Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk,
+at moral grundes i specifikke aftaler.
+De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper
+fra oftest hypotetiske situationer,
+hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale.
+
+Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme (eng. [contractarianism]{lang=en}),
+eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme (eng. [contractualism]{lang=en}),
+eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau.
+
+kontraktarianisme karakteriseres ved,
+at de moralske principper,
+som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør,
+er baseret på egen-interessen hos den enkelte.
+Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
+i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005].
+
+### kontraktarianisme
+
+Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig
+et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
+Hver person ser det sådan,
+at de må gøre som de vil,
+da det de vil må være det gode.
+Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser,
+er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
+hvis alle kun følger deres egen fornuft.
+Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle,
+da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting,
+og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv
+og deres tanker på nært hold,
+og andre på fjernt hold.
+Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt,
+kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" [@Darwall2005].
+
+Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma,
+hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri.
+De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
+men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
+De mistænkte får så at vide,
+at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
+kan de selv gå fri mens deres partner får 20 år i fængsel.
+Hvis de begge tilstår får de hver 5 år.
+I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
+for dem hver at tilstå,
+da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 5 år.
+Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
+vil det resultere i 20 års fængsel.
+Problemet er at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik og de begge derfor ender med at tilstå,
+vil de også begge få 5 års fængsel,
+frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
+
+Samarbejde har altså potentialet for at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre,
+end hvis de ikke samarbejdede.
+Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
+som når bilister venter for rødt,
+fordi der ellers ville være kaos på vejene.
+Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005].
+
+kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler,
+som ligger til grund for den,
+resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler.
+Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler
+til en given situation vil stille alle bedre,
+end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
+kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23],
+hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser
+uden reglen.
+Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
+og derfor vil nogen som har flere ressourcer og færre sårbarheder
+stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
+selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
+
+Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
+hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
+for at opretholde et sundhedssystem,
+da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
+og derfor ringere mulighed for at generere profit.
+
+kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden
+og samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
+som hæver alles egne interesser over det niveau de havde haft under anarkiets tilstand.
+
+### Kontraktualisme
+
+Kontraktualismen har en lignende struktur,
+men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarianismen,
+som ser moralske principper som skabt ud af forhandling.
+Kontraktualismen ser det som problematisk,
+og hviler i stedet på et meta-etisk fundament af idealet om
+lige respekt for alle,
+hvilket er inkompatibelt med en forhandlingsproces.
+Den ser et grundlæggende problem i,
+at kontraktarianismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer,
+de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt.
+Hvis der ikke er forskel i ejendom,
+hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet?
+
+Kant sætter det ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ,
+idet han siger at enhver som forventes at følge loven,
+også skal anses som at de fremstiller loven.
+I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske aktører,
+hvis de kun er omfattet af love de selv er med til at lave.
+Rousseau beskriver noget lignende med begrebet "den almene vilje",
+som betegner viljen af hver som et frit og lige medlem af samfundet.
+Hvor kontraktarianismen mener at moralske principper er dem,
+som folk ville foreskrive og forsøge at få andre med på baseret på egen interesse,
+mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigtigt,
+er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt
+andre frie og lige personer.
+
+Men det efterlader et problem,
+for mennesker er ikke materielt lige og lige frie i samfundet,
+så det ville være uansvarligt at lovgive som om, de var.
+Et bud på en løsning på det problem er John Rawls' ide om uvidenhedens slør.
+Rawls påstår,
+at principperne bag retfærdighed er dem,
+som det ville være rationelt at vælge fra "en oprindelig position",
+bag et "slør af uvidenhed" ift. de rationelle aktørers
+forskellige positioner i samfundet [@Darwall2005, s. 25].
+De rationelle aktører,
+som da skal danne en kontrakt,
+ved altså ikke noget om deres egne interesser, ressourcer,
+evner, talenter, køn, race, socioøkonomisk position, eller værdier.
+Ift. denne hypotetiske situation ville kontraktualister argumentere for,
+at den kontrakt der måtte vælges,
+er moralsk og retfærdig uden at reducere sig til egen-interesser.
+Ja, hver enkelt person bag sløret af uvidenhed har stadig egen-interesser,
+men når de ikke kender deres position i samfundet,
+må de forhandle sig til en kontrakt som de ville være tilfreds med,
+*uanset hvilken position i samfundet de måtte have*.
+Bag uvidenhedens slør, fra den "oprindelige position",
+kan man endelig se hvordan en fri, lige og rationel aktør forhandler en kontrakt,
+da ingen foreskrevne regler kunne være skræddersyet til enkeltpersoners
+interesser.
+
+Efter opstillingen af ovenstående hypotetiske scenario,
+mener Rawls at kunne argumentere for 2 retfærdighedsprincipper,
+rangeret efter prioritering.
+Det første som kræver eksistensen af visse basale civile og politiske rettigheder,
+og det andet som kaldes "forskelsprincippet",
+som sikrer retfærdig lighed i mulighed,
+og fordeler resterende sociale produkter på måder som sikrer
+samfundets værst stillede [@Darwall2005, s. 25].
+Implikationen af de to principper er,
+at ulighed kun retfærdigt kan eksistere i den grad,
+de kan fungere som social ressource i sig selv for at gøre alle bedre stillet,
+måske mest populært ved at give incitamenter.
+Rationelle aktører bag uvidenhedens slør ville ifølge Rawls
+vælge de 2 principper,
+for at undgå at blive sat ind i en social position,
+hvor de er specielt hårdt stillede ift. alle andre [@Darwall2005, s. 26].
+
+En anden kontraktualistisk fremgangsmåde er at kræve andre ser en som lige,
+og omvendt.
+Hvis en person kræver det af en anden siger de kort sagt:
+"Det her er et ganske rationelt krav, og det ville du kunne se,
+hvis du satte dig selv i mine sko og overvejede,
+om det ville være rationelt".
+Denne proces er teoretisk krævende,
+fordi den nødvendiggør en ærlig overvejelse af de konkrete grunde,
+som ens handlinger giver andre for at afvise dem
+
+Det leder til T.M. Scanlons kontraktualisme,
+som ligeledes forsøger at hjælpe den etiske agent med at tage moralske valg.
+Det fundamentale i hans teori er,
+hvad der rimeligvis kan retfærdiggøres over for andre
+og princippet om rimelig afvisning [@Ashford2018].
+Ifølge Scanlon er en handling forkert,
+hvis den ville være udelukket af et sæt principper for adfærdens generelle regulering,
+som kunne rimeligt kunne afvise som grundlag for informeret, u-tvungen, generel aftale [@Ashford2018].
+At handle overfor andre mennesker
+er at respektere deres kapacitet for begrundelser og mulighed for at retfærdiggøre.
+For Scanlons kontraktualisme lever man op til denne respekt
+ved at behandle dem efter principper,
+som de ikke *rimeligvis ville kunne afvise*.
+Moralske agenter er derfor for Scanlon intrinsisk motiveret til at
+retfærdiggøre sig selv overfor andre,
+og det er i sin essens det som gør dem til moralske agenter
+til at begynde med [@Ashford2018].