diff options
Diffstat (limited to 'old/overview-peer-prod.md')
| -rw-r--r-- | old/overview-peer-prod.md | 234 |
1 files changed, 234 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/overview-peer-prod.md b/old/overview-peer-prod.md new file mode 100644 index 0000000..0fa7405 --- /dev/null +++ b/old/overview-peer-prod.md @@ -0,0 +1,234 @@ +Vi undersøger herunder, +hvordan peer-produktion ([peer-production]{lang=en}) udspiller sig +i dag gennem internettet, +herunder det kollektive intellekt, +som er en sammensmeltning af flere mennesker og maskiner +i kreativt arbejde, formidlet gennem internettet. +Vi undersøger dette, +for at forstå hvilken rolle copyleft kan have +dels for at udvide kapaciteten af det kollektive intellekt, +og dels for at undersøge implikationerne +af copyleft og moralsk fremsyn som etisk princip +for peer-production gennem internettet. + +@Peters2015 beskriver, +hvordan internettet baner vej for "kreativt arbejde" +som en funktion af kollektiv intelligens. +Kreativt arbejde er i dag endda hovedsageligt indfanget +i "[a digital envelope]{lang=en}" +[@Peters2015, s. 4]. +Med andre ord er internettet nu den primære arena, +hvor kollektiv intelligens udfører kreativt arbejde + +Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier" +men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet, +der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling. +Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft +rettere end blot kunstnerisk udtryk +inden for online peer-baserede rammer +[@Peters2015, s. 4]. + +Med denne definition kan vi blandt andet forstå +Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde. +Teksten argumenterer for det første for, +at nye sociale produktionsmåder findes i dag, +og at internettet samtidig har værktøjer i sig +til politisk mobilisering, organisering +og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder. + +## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer + +Det er en igangværende debat i feltet, +om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo +eller blot vil blive absorberet af den +[@Peters2015, s. 5]. +Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse +til fri software-bevægelsen i 1980'erne +og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde. +[@Peters2015, s. 6]. + +Men for at være et alternativ +til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering +kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes +at udfase markedsbaseret hierarkisk produktion +uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp. + +## Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde + +Peters og Reveley trækker på økonomen Yann Moulier-Boutang, +der beskriver en transition +fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme. +Her er der sket et skift fra kvantificerbare arbejdstimer +(lagt i produktion af materielle goder) +over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde +som den centrale værdiskabende faktor, +hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource. +Kort sagt: +"[The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism, +in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity' +expressed in digital network]{lang=en}" +[@Peters2015, s. 7]. + +Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion +af kollektiv intelligens, som er den ressource, +kapitalismen i dag prioriterer højest. +For Peters og Reveley er det essentielt +at forstå kreativt arbejde som netop en funktion af kollektiv intelligens +muliggjort af internettet, +og at under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet +af profitsøgende virksomheder. +Man kan altså sige, at den kollektive intelligens bliver udnyttet +i dette system. +På den anden side kan kreativt arbejde +i form af peer-produktion +ses som en mulig frigørelse fra denne struktur +[@Peters2015, s. 7-8]. + +Dette virker umiddelbart parallelt til Copyleft-idealer +om mere reciprokke produktionsstrukturer for vidensgoder +som en frigørelse fra nuværende ejendomsstrukturer -- +samt formodningen om, +at viden og kreativitet bør eller kun kan produceres kollektivt. +For at komme den kollektive intelligens nærmere +må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang +og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt, +over til systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori +idet de mener, at den kollektive intelligens +udtrykt via internettet +har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af; +det er et selvorganiserende problemløsende organ. + +## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens + +Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen +beskriver @Peters2015 [s. 9], at kollektiv intelligens skal forstås +som bestående af ikke kun mennesker men også computere, +og har derfor ikke-menneskelige egenskaber. +Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde +ikke et produkt af individuelle mennesker +men af den kollektive intelligens, +hvor menneskelig kreativitet smelter sammen med computer-kreativitet. +Som effekt af denne sammensmeltning +får den kollektive intelligens højnede problemløsningsevner. +En af mekanismerne, der tillader dette, +er sammenlægningen af resultater fra individuelle bidrag, +der opbevares i en fælles hukommelse. +Wikipedia gives som eksempel, +hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag +og redigere hinandens, +hvilket skaber en spontant koordineret produktion, +der kan give rigere og mere komplekse produkter +end centraliserede hierarkiske produktioner. +Denne mekanisme kaldes stigmergy +[@Peters2015, s. 10]. + +## Sociale medier og konsensus + +Ideen om stigmergy kan også beskrive +den kollektive intelligens' potentiale til at sammenlægge og koordinere +millioner af menneskers udspredte ønsker +til kollektiv politisk vilje, +hvor der kan skabes konsensus ([consensualization]{lang=en}) +samt social mobilisering -- +særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge +af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet. +En sådan konsensus bør ikke antages +at kunne blive til en ensartet fællesvilje +men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer, +og den er en forudsætning for overgangen +fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder +[@Peters2015, s. 11]. + +Peters og Reveley noterer dog, +at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, +da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, +og at "[in the act of maximizing profits +social media firms block---albeit indirectly and unintentionally---the +transformation of collective intelligence into a political will +that seeks to transform existing economic arrangements]{lang=en}" +[@Peters2015, s. 12]. + +Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer +til at koordinere viljer +[@Peters2015, s. 13]. + +## Det næste skridt for peer-produktion + +En transition fra den kapitalistiske produktionsmåde kræver +skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger +folk kan handle inden for. +En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge +[@Peters2015, s. 14]. +Som frembrydende fænomen er det næste skridt +for den kollektive intelligens +ifølge Peters og Reveley +at udvide sine online peer-aktiviteter til den virkelige verden. +Her kommer den kollektive intelligens' selvorganiserende natur til gode, +da koordination af viljer er en forudsætning +for koordination af handling og aktivitet. +Udviklingen af internettet og den kollektive intelligens kan opdeles +i tre stadier, der svarer til tre vigtige sociale informationsprocesser: +kognition, kommunikation og kooperation. +Hypertekst i den tidlige udgave af internettet øgede kognition, +og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation. +For også at øge kooperation +kunne den næste udvikling af internettet muliggøre +koordinationen af peer-produktion +gennem en vis form for centraliseret struktur. +Dette ville være nødvendigt, +da ingen centralisering overhovedet ville betyde, +at produktionen er anarkistisk i stedet for social +[@Peters2015, s. 14]. + +Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet", +som et muligt koordinationsværktøj +for peer-produktion og social økonomi, +men der findes mange "[possible outcome[s] of creative labour +as a form of self-organizing collective intelligence +emergent from the internet, +which [supply] the tools by which to overcome +the limitations of market-based socio-economic ordering]{lang=en}" +[@Peters2015, s. 15]. +Det bliver altså tydeligt til sidst, +at kreativt arbejde +via den selvorganiserende kollektive intelligens både +behøver, men også selv er i stand til at producere de nødvendige værktøjer +for at understøtte udvidelsen af peer-produktion. +Kunne copyleft være et af dem? + +## Opsamling + +Ifølge teskten af Peters og Reveley +kan vi altså forstå peer-produktion +som det, de kalder kreativt arbejde. +Det er til en vis grad decentraliseret peer-to-peer produktion +af immaterielle goder faciliteret af internettet, +og det er en funktion af den kollektive intelligens +muliggjort af internettet +og sammensmeltningen af mennesker og computere. +Peer-produktion kan være en ny og mere social produktionsmåde, +der kan udskifte de kapitalistiske strukturer +og frigøre den kollektive intelligens og kreativt arbejde +(og til sidst arbejde i det hele taget) +fra udnyttelse. +Men for at dette kan blive en realitet +må politisk vilje være tilstede, +og den kollektive intelligens må skabe konsensus med sig selv +for at organisere peer-aktivitet ude i verdenen, +og det fremhæves, at en vis centraliseret koordinering er nødvendigt +for at understøtte dette. + +Copyleft kunne velsagtens udgøre +(i hvert fald en del af) sådan en centralisering. +Copyleft kan være relevant for kreativt arbejde, +da det både omhandler immateriel produktion +og produktion, der tager et opgør med kapitalistiske strukturer. +Copyleft kan tilmed have nytte +for den kollektive intelligens' udvikling +og udvidelsen af peer-produktion, +da det kan være en måde +at sikre non-hierarkiske ejendoms- og dermed produktionsstrukturer. +Måske kan vi endda anse Copyleft +som et af de værktøjer, den kollektive intelligens selv producerer +for at understøtte sin egen udvikling +og ikke bare som en udefrakommende hjælp. |
