1 files changed, 58 insertions, 28 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
index adc8333..bd183b1 100644
--- a/analysis-contract.md
+++ b/analysis-contract.md
@@ -17,8 +17,8 @@ Man kan begynde ved at notere,
 at "alles krig mod alle"-tilstanden ift. copyleft
 indebærer en mangel på copyright til at begynde med,
 da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt,
-som håndhæver immaterielret.
-Hvis immaterielret ikke håndheves,
+som håndhæver ophavsret.
+Hvis ophavsret ikke håndheves,
 har vi altså en situation,
 hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab
 over det, de producerer.
@@ -57,11 +57,8 @@ Der vil naturligvis også være producenter,
 som kun har interesse i at skabe software fordi
 det gøre dem glade at bidrage.
 De kan udgive deres produkter uden begrænsninger,
-uden forventningen om at få noget igen,
-og få vil i det samfund have en realistisk mulighed
-for at "lukke kildekoden" senere hen for at profitere på den,
-hvorved copyleft som koncept gøres overflødigt
-(da det beskriver basistilstanden).
+med henvisning til de 4 friheder,
+uden forventningen om at få noget igen.
 Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed,
 skader i den situation incitamentet for producenter af software,
 som har en interesse i at gavne dem selv gennem deres produktion,
@@ -96,20 +93,23 @@ som ikke kan bytte sig til hvad som helst,
 er, at de frit kan benytte al den software,
 som de har brug for,
 i henhold til deres egen-interesser.
-Det peger på, at deres ideal er en copyleft-lignende kontrakt,
-hvor de digitale fælleder er så store som muligt,
+Det peger på, at deres ideal er en kontrakt baseret på copyleft principper,
+hvor de 4 friheder er indskrevet i al software,
+og hvor de digitale fælleder er så store som muligt,
 men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt.
-De ressourcestærke er imod en copyleft-lignende kontrakt,
-og da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
+De ressourcestærke er imod en kontrakt,
+som tvinger dem til at leve op til de 4 friheder,
+da frihederne primært gavner forbrugerne.
+Da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
 vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund,
 som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille lukket software,
 og som samtidigt gør det muligt at håndhæve at kildekoden forbliver lukket,
 hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer,
 vil blive anset som tyveri.
-Men rettigheden til gennem immaterielret at bestemme over den software,
+Men rettigheden til gennem ophavsret at bestemme over den software,
 man selv producerer,
 indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at
-udgive software under GPL-lignende licenser.
+udgive fri software.
 
 Der er naturligvis også tilfælde,
 hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere
@@ -144,7 +144,7 @@ ikke som moralsk betingede på nogen anden meta-etisk værdi end interesse.
 
 Kontraktualismen har forgreninger som både kan give bud på samfundsmæssige kontrakter,
 i form af eks. Rawlsiansk analyse vha. uvidenhedens slør,
-og derudover kan vejlede individuelle handlinger,
+og som kan vejlede individuelle handlinger,
 i form af eks. Scanlons kriterie om rimelig afvisning.
 
 #### Rawlsiansk analyse af copyleft
@@ -162,28 +162,26 @@ som minimum beslutte 2 retfærdighedsprincipper.
 Under det første gives det som et krav,
 at fastholde den højest mulige grad af lige, basale friheder
 samt retfærdig lighed i muligheder blandt folk.
-I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet,
-vil en regel,
+I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet:
+Vil en regel,
 som tillader enhver at tilbageholde kildekoden til et stykke software
 true andres lige ret til læring, selvrealisering eller autonomi?
 Hertil kan man forestille sig at lukket software
 bliver nødvendigt for at føre en almindelig dagligdag,
 hvormed brugeren simpelthen ikke kan vælge at anvende noget andet software.
 Det er allerede tilfældet i lovpligtige uddannelsessystemer verden over,
-at lukket software er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde?).
+at lukket software er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in).
 Mange brugere vil dermed miste autonomi over deres eget IT-udstyr,
 idet de reelt ikke ved hvad deres computer foretager sig når de interagerer
 med uddannelsen,
-hvis software med lukket kildekode er muligt under immaterielret.
+hvis software med lukket kildekode er muligt under ophavsret.
 Deres ret til læring er også truet,
 da de ikke har mulighed for at studere hvordan deres uddannelse
 hænger sammen rent IT-teknisk.
 Man kan da argumentere for,
 at den kontrakt,
 de rationelle aktører bag sløret ville vælge,
-ville være en hvor immaterielret på software slet ikke er muligt,
-hvormed copyleft som princip er en ret,
-men copyleft som juridisk teknik ikke er muligt.
+ville være en hvor de fire friheder er garanterede i offentlige henseender,
 
 Reglen kunne også være,
 at aflukket software aldrig må være den eneste mulighed
@@ -194,7 +192,7 @@ da det krænker deres ret til autonomi,
 og derudover krænker deres mulighed for at forstå hvilket IT-teknisk kontekst,
 deres læring foregår indenfor.
 
-Da vil kontrakten forhandles baseret på 2. retfærdighedsprincip,
+Da vil kontrakten forhandles videre baseret på 2. retfærdighedsprincip,
 forskelsprincippet.
 Ulighed må kun opstå så længe det gavner de dårligst stillede mere,
 end en situation uden ulighed.
@@ -216,17 +214,33 @@ og derfor vil være alle til gavn.
 Det forhindrer også andre virksomheder i at skulle opfinde den dybe tallerken
 igen og igen,
 da de efterfølgende vil kunne anvende den samme software.
+Det er rationelt for en aktør bag sløret,
+da der altid er flere grupper som ikke har ophavsret til et stykke software,
+end der er grupper som har udviklet et stykke software.
+Det giver ikke mening, set fra et neutralt synspunkt bag sløret,
+at tvinge de andre grupper til at genopfinde produktet indtil et projekt
+udgives under copyleft.
 Her er det heller ikke nødvendigvis et tab,
-at være den første som investere i et stykke software,
+at være den første som investerer i et stykke software,
 da enhver i det tilfælde hurtigere vil kunne bidrage til projektet,
 hvormed virksomhedens virke forbedres.
 
-Aktørerne bag sløret vil derfor ikke finde god nok grund til at gøre det muligt,
+Det kan også nævnes at kvaliteten af software ikke kun kan hæves gennem profitmaksimering.
+Hvis problemet er materiel støtte,
+ville et samfund bygget på de 4 rettigheder med færre ressourcer
+(da hvert stykke software kun skal udvikles 1 gang)
+kunne understøtte softwareprojekter på andre måder,
+eksempelvis gennem skat (FIXME, kilde på hvordan det sker i dag?).
+
+Aktørerne bag sløret vil derfor for det første ikke finde god nok grund til at gøre det muligt,
 at udgive software under lukket kildekode,
-da gavnen herved primært gavner en minoritet af ressourcestærke
-softwareudviklere,
-mens net resultat for resten af befolkningen måske er marginalt ringere software,
-som til gengæld er ligeligt tilgængeligt for alle
+og for det andet vil de sandsynligvis søge at garantere
+de 4 friheder i så mange henseender som muligt.
+Det skyldes,
+at gavnen ved aflukning af kode og på andre måder manglende krav om de 4 friheder,
+primært gavner en minoritet af ressourcestærke softwareudviklere,
+hvorimod gavnen for resten af befolkningen er marginalt bedre software
+som til gengæld ikke er ligeligt tilgængeligt for alle
 at anvende, distribuere, studere og viderudvikle.
 
 #### Scanloniansk analyse af copyleft
@@ -236,4 +250,20 @@ Lad os da antage at vi lever i et samfund som det vi gør nu,
 hvor indehaveren af retten til et stykke software frit kan vælge,
 hvilken licens deres software udgives under.
 
+En copyleft licens giver alle mulige friheder til brugeren,
+andet end muligheden for at bruge en anden licens på afledte værker.
+Brugeren vil derfor have god grund til at afvise alternativer,
+som enten koster penge eller holder programmets funktionalitet skjult for brugeren.
+Det er dermed udviklerens opgave at retfærdiggøre et andet valg af licens.
 
+En begrundelse for at vælge en anden licens kunne være,
+at den pågældende software er tiltænkt virksomheder,
+og hvis funktionalitet derfor er irrelevant for almindelige brugere.
+Hvis de copylefter projektet,
+og virksomheder derfor ikke behøver betale penge for at anvende det,
+kan udvikleren risikere at miste sit levegrundlag.
+Ydermere er det i sig selv et værditab for mange virksomheder,
+at enhver kan finde ud af hvordan deres IT-tekniske opsætning fungerer,
+og det er muligt at softwaren vil se en mindre grad af anvendelse i samfundet,
+end hvis rettighederne til at anvende den var blevet solgt individuelt
+til de relevante virksomheder. (FIXME: totalt tænkt eksempel, jeg ved ikke lige hvad jeg gør her)