diff options
| -rw-r--r-- | discuss.md | 108 |
1 files changed, 98 insertions, 10 deletions
@@ -1,3 +1,5 @@ +## Fri software handler om brugeres råderum + Måske kan det synes som misforstået at mene, at noget du kan bruge frit i dag, også bør kunne bruges frit i morgen: @@ -19,17 +21,16 @@ hvis det tænkte eksempel i Empiri-afsnittet kan synes at fri software handler om at køre frihjul, så er her et mere realistisk eksempel på behovet for de fire friheder: -Windows blev omkring årtusindeskiftet ikke blev oversat til islandsk -eller til det officielle norske minoritetssprog nynorsk, -fordi de pågældende folk også generelt taler engelsk som tredjesprog, -og Microsoft derfor vurderede det mere rentabelt -at ignorere behovet for lokalisering +Operativsystemet Windows blev omkring årtusindeskiftet ikke oversat +til islandsk eller det officielle norske minoritetssprog nynorsk, +fordi ejeren af det software-program, Microsoft, +vurderede det mere rentabelt +at lade de berørte folk anvende deres tredjesprog, engelsk [@Holmarsdottir2001, s. 389-390]. -Både borgere, virksomheder og statslige organisation i disse lande -betalte mange penge til software-licenser -for brug af Microsofts styresystem, -men disse staters behov for understøttelse af udfordrede sprog -blev i en årerække ikke vurderet relevante for software-firmaet. +Borgere, virksomheder og statslige organisation i disse lande +betalte altså for for adgang til Microsofts styresystem, +men, i en årerække, +uden at deres udtrykkelige behov for lokalisering blev anerkendt. I dette eksempel er det ikke oplagt at skifte program, da valg af operativsystem ofte er dybt forankret @@ -46,3 +47,90 @@ hvilken ville muliggøre, at investeringer som Microsoft vurderede for bekostelige kunne stater eller andre lokale aktører vurdere anderledes og tilrette programmet efter deres behov. + +## Copyleft er ikke negering af copyright + +Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright, +men den anskuelse er for simpel, +og kan lede til logiske fejlslutninger. + +Alle implementeringer af copyleft til dato +er sket i form af ophavsretslige licenser. +Vi har altså kun empiri indenfor anvendt etik +for copyleft *implementeret* som en slags negering af copyright. +Som etisk begreb er copyleft dog ikke afgrænset til ophavsret: +Copyleft-begrebet er forankret i fri software-begrebet, +som er forankret i frihedsprincipper for brug af software-programmer. +Formuleret mere formelt, +så er domænet for copyleft-begrebet software-programmer, +ikke mere snævert ophavsretsbeskyttede software-programmer. +Det mere afgrænsede domæne er altså blot en effekt af praksis, +ikke et princip indlejret i begrebet. + +Denne skelnen mellem, om ophavsret indgår i begrebet eller kun praksis +er afgørende vigtigt for anvendelsen af copyleft-begrebet +ved etiske bedømmelser. +Ophavsret, kopiret og rettigheder generelt er juridiske detaljer, +ikke universelle principper, +og irrelevante for fri software og copyleft som begreber. + +Som eksempel på fejlslutninger forårsaget af implicering af jura, +kan tages standpunktet +"Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program". +En indvending til dette kunne være, +at det tilskynder piratkopiering, +fordi det er så bredt formuleret, +at det også dækker deling af *andres* programmer. +Men hvorvidt et program er dit eller mit er ikke omfattet af copyleft-begrebet, +uanset at det er implementeret gennem ophavsretsloven, +som alle copyright-licenser er forankret i. +Pointen her er ikke, at copyleft kan bruges til at forsvare piratkopiering, +men derimod at copyleft ikke siger noget om piratkopiering. +Standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program" +siger rent faktisk at vi bør piratkopiere når vi deler, +ikke fordi copyleft trumfer ophavsret, +men fordi det ikke inddrager ophavsret: +Piratkopiering tilskyndes hverken mere eller mindre +end ved det alternative standpunkt +"Vi bør dele frit, når vi deler et program". + +## Ufravigelighed af de fire friheder + +Copyleft er som *ordspil* en slags modsætning til copyright, +men som tidligere præciseret +i afsnittet "Copyleft er ikke negering af copyright", +så kan det lede til logiske fejlslutninger +at anskue *begrebet* copyleft som en modsætning til copyright. + +Men når copyleft ikke essentielt handler om ejerskab, +hvad er så essentielt? +Hvilket ord eller vending associerer kun til copyleft-begrebet, +uden også distraherende at associere til rettigheder? + +Vores bud er "ufravigelighed". +Abstrakt anskuet er copyleft en udvidelse af fri software: +Fri sofware-begrebet er de fire principper om friheder for brugere, +og copyleft er princippet om, +at disse friheder skal bestå også ved senere iterationer af programmet. +Copyleft-implementeringer er formuleret +som et samspil af forpligtelser blandt rettighedshavere, +som kan være kompliceret at fastholde mentalt. +Copyleft-begrebet handler dog ikke om dette samspil af forpligtelser, +men om formålet med den konstruktion: +at de fire friheder fastholdes, +uanset hvem der efterfølgende bidrager til værket. +Anskuet som en kollektiv, iterativ proces, +dvs. når der ikke skeles til, hvem der gør hvad, +kan copyleft-begrebet derfor formuleres som een sætning: +Copyleft-begrebet er de fire principper om friheder for brugere, +*ufravigeligt*. + +I vores diskussioner under udabejdelsen af denne tekst, +har vi kæmpet med den distraherende association til ophavsret, +og forsøgte os med udtrykket @Chopra2006's "etisk fremsyn", +og fandt det forståeligt men ikke intuitivt associerbart. +Måske vi blot undervejs i vores proces har fået begrebet ind på rygraden, +og det derfor er mindre væsentligt, hvilket udtry vi anvender, +men hvis andre kan genkende følelsen af fremmedgørelse +overfor stofligheden af copyleft-begrebet, +så prøv at anskue copyleft som et ufravigelighedsprincip. |