diff options
| -rw-r--r-- | analysis-deontology.md | 90 |
1 files changed, 54 insertions, 36 deletions
diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md index f8030f7..6aed1ff 100644 --- a/analysis-deontology.md +++ b/analysis-deontology.md @@ -8,70 +8,88 @@ Som vi tidligere har skitseret i fremstillingen af de etiske aspekter ved copyleft, er frihed et moralsk princip, der forekommer centralt for fri software, hvilket også udtrykkes ved de definerende fire friheder. -Dog synes der at gives udtrykt for, -at det ikke er det helt samme frihedsbegreb, der værnes om -i henholdsvis copyleft og non-copyleft, -men rettere to forskellige friheder. -Vi kan kalde dem ’social frihed’ og ’privat frihed’. -**FIXME: non-copyleft hedder fri software.** -**FIXME: forkert, det er samme frihed, forskellen er tid: -fri software-begrebet er brugerfrihed, og copyleft er ufravigelighed af fri software, -så "non-copyleft" rummer samme friheder som copyleft men kun i temporær punktform.** -Copyleft og FSF er som tidligere nævnt eksplicitte +Mere præcist er FSF eksplicitte i FSD-definitionen omkring deres mål om at understøtte social frihed fremfor frihed hos den enkelte programmør -[@Chopra2008, s. 47]. -**FIXME: Copyleft er ikke en agent, så kan ikke have mål.** -Dette kan blandt andet ses i Richard Stallmans henvisning +[@Chopra2008, s. 48]. +Dette kan også ses i Richard Stallmans henvisning til idealerne frihed og fællesskab, -i forbindelse med FSF’s moralske principper +i forbindelse med FSF's moralske principper [@Chopra2008, s. 59]. Principper, der hos Stallman og FSF heller ikke lader til -at være begrundet af et mere fundamentalt princip, -men rettere er intuitivt begrundede. +at være begrundede af et mere fundamentalt princip +som tilstande med intrinsisk værdi, +men i stedet kan synes at være intuitivt begrundede. **FIXME: kilde?** Det er derfor oplagt at forestille sig et intuitionistisk deontologisk standpunkt, der taler for copyleft, ved at appellere til et moralsk princip om social frihed: -copyleft er det moralsk rigtige valg, +vi bør anvende copyleft, da det sikrer den sociale frihed for fællesskabet af udviklere og brugere. -For ovenstående standpunkt kan potentielle indvendinger afvises -udfra princippet om dobbelt effekt: -Intentionelt **FIXME: hvad?** er moralsk vigtigere -end eventuel utilsigtet skade forsaget af **FIXME: hvad?**. -Selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på, +For ovenstående standpunkt kan nogle potentielle indvendinger afvises +ud fra princippet om dobbelt effekt: +Skade **FIXME: forsaget som en utilsigtet virkning af ens handling *hvordan, spefifikt*?** +er ikke lige så moralsk forkert +som skade, **FIXME: der er forsages intentionelt *hvordan, specifikt*?** +Det vil sige, at selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på, at det har modvirket den sociale frihed, at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens, +og dermed opstille et konsekventialistisk modargument, er det ikke nødvendigvis relevant. Hvis udgiverne i disse eksempler ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger, kan de stadig have handlet rigtigt, -hvis de handlede i overensstemmelse med de givne moralske principper. +hvis de handlede i overensstemmelse med det givne moralske princip. I forlængelse vil fremtidige udgivere, der gør det samme, også handle rigtigt, -så længe de ikke er bevidste om disse tidligere eksempler. +så længe de ikke er bevidste om de tidligere eksempler på modvirkning. Mange deontologers skelnen mellem gøren og tilladen virker særligt relevant for non-copyleft-udgivelser: Et argument imod non-copyleft-licensering kan være, at det kan have den konsekvens, -at andre udviklere efterfølgende kan lukke koden -for fremtidige iterationer, -hvilket krænker den private frihed for fremtidige brugere, +at andre udviklere efterfølgende +kan fjerne de fire friheder fra fremtidige iterationer, +hvilket krænker friheden for fremtidige brugere, der ellers kunne have videreudviklet koden. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke koden" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").** I deontologisk teori er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central, men rettere den moralske agent, som i dette tilfælde er den første udgiver af koden. -Hvis denne person udgiver sin kode åbent -men under non-copyleft licens af pligten til privat frihed, -og det tillader, at den næste udgiver lukker koden -og dermed krænker den private frihed, -så er det den sidste, der har handlet forkert, -snarere end den første. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med "lukker kode" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").** -**FIXME: Opsummering mangler: hvilken argument blev ovenfor analyseret frem?** +Hvis denne person udgiver sin kode med de fire friheder +men under non-copyleft licens, +og det tillader, at den næste udgiver fjerne frihederne +og dermed krænker friheden, +så har den sidste handlet mere forkert end den første. +Dette ændrer dog ikke på, +at det er mest moralsk rigtigt at anvende copyleft +ifølge et deontologisk argument omkring det moralske princip om frihed. + +### Mod reflekteret ligevægt + +Ligesom vi gjorde med de konsekventialisteske standpunkter om copyleft, +kan vi nu vurdere, +om der er opnået reflekteret ligevægt i det ovenstående standpunkt. +Igen har vi en forpligtelse til at anvende copyleft -- +denne gang for at sikre den sociale frihed -- +og vores moralske principper er stadig +at promovere frihed, fællesskab og frivilligt samarbejde. + +Vores forpligtelse til at sikre social frihed +lader til at stemme overens +med naturligvis princippet om frihed +men også om fællesskab, +da social frihed må betegne frihed for fællesskabet +fremfor individuel frihed. +Princippet om frivilligt samarbejde virker også kohærent, +da det frivillige svarer til friheden +og samarbejdet til det sociale. +Vi kan dermed se standpunktet som en forpligtelse til +på en konkret måde at handle efter de givne moralske principper, +hvilket er kohærent med deontologi som vores baggrundsteori, +der byder os til netop at handle ud fra principper. +Der er således opnået reflekteret ligevægt +i det deontologiske standpunkt, der taler for copyleft. |