diff options
| -rw-r--r-- | analysis-contract.md | 115 |
1 files changed, 115 insertions, 0 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md new file mode 100644 index 0000000..f6c0582 --- /dev/null +++ b/analysis-contract.md @@ -0,0 +1,115 @@ +## Copyleft for kontraktteoretikere + +### Copyleft for kontraktarianister + +Den Hobbesianske kontraktarianist vil i deres stillingtagen til copyleft +tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer, +som gør sig gældende i samfundet inden kontrakten forhandles, +da der ellers ikke ville være noget grundlag at forhandle på. +Det er den centrale måde kontraktarianisme adskiller sig fra +kontraktualisme, +og indebærer også, +at den moralske kontrakt bliver forhandlet +på baggrund af indidividuelle egen-interesser +og maksimeringen af disse i forhold til, +hvis der ikke havde været en kontrakt. + +Man kan begynde ved at notere, +at "alles krig mod alle" tilstanden ift. copyleft +indebærer en mangel på copyright til at begynde med, +da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt, +som håndhæver immaterielret. +Hvis immaterielret ikke håndheves, +har vi altså en situation, +hvor softwareudviklere ikke kan regne med ejerskab over det, +de producerer. +Det er ikke væsentligt her at forstå, +hvordan software udgivet med lukket kildekode +kan ende med at blive omvendt konstrueret, +hvorved brugere kan få adgang til den oprindelige kildekode. +Det er kun relevant at, +at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke, +hvis de ikke kan begrænse, +hvordan slutbrugeren anvender, +tilpasser og itererer på deres produkter. + +I den tilstand har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i, +at sikre at det, +de producerer, +fortsat bidrager til den plads de har i samfundet. +Alternativet kunne måske klassificeres som en form for velgørenhed, +hvor producenter af software bruger midler på at producere software +uden at få noget igen. +Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed, +skader i den situation incitamentet for producenter af software, +og de vil søge mod at skabe en samfundskontrakt, +som hjælper dem med at foretage virksomhed på deres produkter. + +Hvis producenter af software ikke har incitament for at producere, +vil det mindske værktøjskassen for slutbrugeren, +idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer. +Det antages, +at software har en værdi for slutbrugerne, +da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser. +Punktet af ingen enighed mindsker dermed evnen for både producenter og forbrugere +af software til at opnår deres interesser, +og dermed opstår en situation, +hvor der er interesse i at fremstille en samarbejdsrelateret moralgivende kontrakt. + +Uden at dykke ned i behovet for og naturen af en stat, +som Hobbes mente er nødvendig for at opretholde sådan en kontrakt, +må samfundets moralske agenter nu forhandle en kontrakt, +som gavner dem alle mere end punktet af nul enighed. + +At samfundets befolkning allerede er delt op i forskellige grader af ressourcestærkhed +er en forudsætning for den efterfølgende forhandling. +De mindre ressourcestærke kan naturligvis selv producere software, +men ikke i samme grad som de ressourcestærke. +Da de mere ressourcestærke i samfundet har bedre mulighed for at udvikle software, +har de bedre mulighed for foreskrive en kontrakt, +som de mindre ressourcestærke må acceptere. +De mindre ressourcestærke ønsker naturligvis, +at de kan benytte al den software, +som de har brug for, +for at stræbe efter deres interesser, +hvilket betyder at deres ideal er en copyleft-lignende kontrakt, +hvor de digitale fælleder er så store som muligt, +men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt. +De ressourcestærke er imod en copyleft-lignende kontrakt, +og da de har et stærkere grundlag at forhandle på, +vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund, +som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille lukket software, +og som samtidigt gør det muligt at håndhæve at kildekoden forbliver lukket, +hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer, +vil blive anset som tyveri. +Men rettigheden til gennem immaterielret at bestemme over den software, +man selv producerer, +indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at +udgive software under GPL-lignende licenser. + +Der er naturligvis også tilfælde, +hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere +begge har begrundelser for at udgive deres software +under andre licenstyper, +end dem der groft sagt præsenteres ovenfor. +Nogle ressourcesvage vil søge at blive mere ressourcestærke +ved at licensere deres software under en begrænsende model, +så de kan distribuere den mod en form for betaling. +Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske +at "donere" deres software til offentligheden +ved at frigive kildekode, +således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet, +som måske indirekte gavner deres virke +og mulighed for at stræbe efter egeninteresser. + +Den situation, +som maksimerer både producenternes og forbrugernes, +de ressourcestærke og de ressourcesvage, +bedst muligt, +vil altså komme til at ligne den vi har i dag, +hvor softwareudviklere har ret til at sætte vilkårene for hvert enkelt stykke software, +afhængigt af deres behov og interesse. + +### Copyleft for kontraktualister + + |