diff options
| -rw-r--r-- | overview-contract.md | 83 | ||||
| -rw-r--r-- | overview-method.md | 53 |
2 files changed, 79 insertions, 57 deletions
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md index 9e3d8a9..bdd1667 100644 --- a/overview-contract.md +++ b/overview-contract.md @@ -1,7 +1,8 @@ -Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, -og kan også kaldes proceduralistiske, +Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi. +De kaldes også proceduralistiske, da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt, -at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale - +at moralsk gyldighed opstår ud af en proces -- +i form af en aftale -- ikke substans eller konsekvenser. Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk, at moral grundes i specifikke aftaler. @@ -9,8 +10,11 @@ De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper fra oftest hypotetiske situationer, hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale. -Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme (eng. [contractarianism]{lang=en}), -eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme (eng. [contractualism]{lang=en}), +Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme +(eng. [contractarianism]{lang=en}), +eksemplificeret ved Thomas Hobbes, +og kontraktualisme +(eng. [contractualism]{lang=en}), eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau. kontraktarianisme karakteriseres ved, @@ -18,28 +22,37 @@ at de moralske principper, som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør, er baseret på egen-interessen hos den enkelte. Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper -i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005]. +i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed +[@Darwall2005]. +**FIXME: sidetal for kilde.** ### kontraktarianisme -Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig -et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. +Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme +ved at forestille sig et individ, +som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. Hver person ser det sådan, -at de må gøre som de vil, -da det de vil må være det gode. -Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser, +at de må gøre, som de vil, +da det de vil, må være det gode. +Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening +at tilstræbe sine interesser, er det ikke nødvendigvis bedst for alle, hvis alle kun følger deres egen fornuft. -Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle, -da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting, -og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv -og deres tanker på nært hold, -og andre på fjernt hold. -Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt, -kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" [@Darwall2005]. +Hobbes konkluderer, at det ville resultere i en alles krig mod alle, +da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter de samme ting, +og hver især føler sig mest berettiget til det, +da de ser dem selv og deres tanker på nært hold, +og andre på afstand. +Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse +fører til et værre udbytte for hver enkelt, +kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" +[@Darwall2005]. +**FIXME: sidetal for kilde.** -Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma, -hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri. +Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel +kendt som fangernes dilemma. +Een variant af historien lyder således: +To personer sigtet på en mistanke om røveri. De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel. De mistænkte får så at vide, @@ -51,26 +64,36 @@ for dem hver at tilstå, da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 5 år. Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør, vil det resultere i 20 års fængsel. -Problemet er at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik og de begge derfor ender med at tilstå, +Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik, +og de begge derfor ender med at tilstå, vil de også begge få 5 års fængsel, frem for 1 år hvis de undlod at tilstå. +**FIXME: Kilde mangler.** -Samarbejde har altså potentialet for at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, -end hvis de ikke samarbejdede. +Samarbejde har altså potentialet for +at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede. Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer, som når bilister venter for rødt, fordi der ellers ville være kaos på vejene. -Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005]. +Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde +[@Darwall2005]. +**FIXME: sidetal for kilde.** -kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler, +kontraktarianismen siger, +at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler, som ligger til grund for den, -resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler. -Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler +resulterer i, +at alles egne interesser er bedre opfyldt +end hvis der ingen regler havde været. +**FIXME: Hvad betyder "bredeste regler?".** +**FIXME: Kilde mangler.** +Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler til en given situation vil stille alle bedre, end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen. -kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23], -hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser -uden reglen. +kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" +[@Darwall2005, s. 23], +hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser +sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen. Alle vil gerne undgå alles krig mod alle, og derfor vil nogen som har flere ressourcer og færre sårbarheder stadig være interesseret i at skrive under på de regler, diff --git a/overview-method.md b/overview-method.md index e13fd23..e188d95 100644 --- a/overview-method.md +++ b/overview-method.md @@ -3,34 +3,33 @@ FIXME: introduktion til afsnittet. ## Reflekteret ligevægt Reflekteret ligevægt er en metode -hvorved man tester normative teoretiske udsagn. -Metoden kræver at der findes en indbyrdes tilpasning -mellem teori og de normative domme vi fælder. -Med udgangspunkt i @List2016 metoden herunder. +til at validere og korrigere normative standpunkter. +Metoden går ud på at overveje, hvilke domme der kan fældes for et standpunkt, +justere standpunktet og overveje igen, +og gentage denne proces +indtil standpunkt og overvejede domme harmonerer med hinanden. +Med udgangspunkt i @List2016 beskrives metoden herunder. -Der tages afsæt i en umiddelbar teori, -muligvis inspireret af intuitive vurderinger, -og derefter betragtes og overvejes implikationerne af teorien, -hvorefter det vurderes -om de implikationer følger de domme, der er givet på forhånd. -Hvis det passer, stopper på processen, -men hvis det ikke gør, itereres der på dommene til de passer. -Det er mest sandsynligt at dommene ikke passer -på alle teoriens implikationer, -men der er også god sandsynlighed for -at visse af disse implikationer understøtter dommen. -Derefter revurderes dommene og teorien. -I visse situationer kan det give mest mening at revurdere teorien -ved at ændre på nogle af dens konstitutive principper -for at bringe dommen tættere på ligevægt, -uden at give op på de af de domme, -som er indiskutable. -I andre tilfælde vil det give mere mening -at tilsidesætte de oprindelige domme -og omfavne teoriens implikationer som de nye domme. -*Reflekteret ligevægt* opnås, -når implikationerne af en, muligvis revurderet, teori er i linje -med de, muligvis revurderede, domme. +Først tager man et eller andet standpunkt, +reflekterer over, hvilke konsekvenser standpunktet kan have, +og bedømmer, om der er meningsfuld sammenhæng +mellem standpunktet og dets konsekvenser. +Hvis der er overensstemmelse mellem standpunktet og konsekvenser, +så er opgaven udført: Der er fundet reflekteret ligevægt +mellem et standpunkt og overvejede domme for det. +Hvis der derimod ikke er overensstemmelse, +reflekteres over, om standpunktet meningsfuldt kan justeres +til bedre at stemme overens med bedømmelserne. +Denne vekslen mellem at reflektere over standpunkt og dets domme fortsættes, +indtil der er fundet balance mellem dem +[@List2016, s. 541-542]. + +Reflektionen omfatter altså både standpunkt og bedømmelser -- +Målet er ikke ensidigt at finde på noget, der kan understøtte et standpunkt, +eller ensidigt at ændre på et standpunkt, +indtil det passer med nogle bedømmelser, +men at vægte mulige varianter af et standpunkt +overfor mulige domme for det. Der er flere måder at anvende teorien, for eksempel kan færre teoretiske implikationer udvælges, |