diff options
| -rw-r--r-- | overview-copyleft-ethics.md | 399 |
1 files changed, 213 insertions, 186 deletions
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index beaf8c1..61db1eb 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -1,49 +1,56 @@ -For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt, -tager vi udgangspunkt i @Chopra2008, -som anskuer to forskellige tilgange til software licensering, -hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi. -Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft, +For at forstå etikken i forhold til fri software og copyleft mere specifikt, +tager vi udgangspunkt i andet kapitel +af *Decoding Liberation: The Promise of Free and Open Source Software* +af @Chopra2008. +Teksten anskuer to forskellige tilgange til software licensering, +ved at trække på frihedsprincipper +samt konsekventialisme, deontologi og rawlsiansk kontraktteori. +Derudover peger teksten på det unikke særpræg for copyleft, at det indebærer en form for etisk fremsyn, idet licenshaveren tager stilling til, -hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. +hvorvidt afarter af deres projekt må udgives med lukket kildekode +[@Chopra2008]. +Det følgende afsnit vil være en fremstilling og nærmere forklaring +af disse relevante etiske aspekter ved copyleft. ### Frihed for hvem til hvad? -Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, +Frihed 0 placerer bevidst ikke nogen begrænsninger på, hvordan fri software kan benyttes. -@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres. - -Det tænkte eksempel forløber således: +@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres +i et tænkt eksempel. +Det forløber således: lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program, -som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på -selvdrevne luftfartøjer. +som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb +på selvdrevne luftfartøjer. Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben, og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes -i styresystemet på en atommissil. +i styresystemet på et atommissil. Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software, -uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben, +uden at gå på kompromis med sin modstand i forhold til atomvåben, idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger på dens brug [@Chopra2008, s. 44]. Der kan konstrueres argumenter for, at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip -trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger, +trods et muligt behov for etisk ansvarlige begrænsninger, dels ved at appellere til, at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger -for, hvad software må anvendes til, +for, hvad software juridisk set må anvendes til, og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre. Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument, som Free Software Foundation tager udgangspunkt i: Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger -for sin brug i en henseende, +for sin brug i én henseende, vil det hurtigt føre til et hav -af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger +af flere forskellige ugennemskuelige begrænsninger indenfor den større sfære af fri software. Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger, -som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger. -Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres, -kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software +som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger +[@Chopra2008, s. 44-45]. +Hvis begrænsninger på fri software i forhold til militære henseender accepteres, +kan vi også forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software indenfor for eksempel stamcelleforskning. Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor Open Source Definitionen @@ -55,245 +62,265 @@ som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45]. Som eksempel på en debat om ovenstående gives -en nu fjernet tilføjelse til et udkast af GPLv3 licensen -om, at software af den licens ikke må distribueres, +en nu fjernet tilføjelse til et udkast af en version af GPL-licensen, +der sagde, at software af den licens ikke må distribueres, som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" -[@Chopra2008, s. 45] -(FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, -men kan ikke finde den). +[@Chopra2008, s. 45]. -Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest, +Den diskussion, som skitseres ovenfor, viser først og fremmest, hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, og hvordan diskussioner om, hvad frihed er, -resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag. +resulterer i den GPL-licens som vi har i dag. Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen, begrænser i hvilket omfang, moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, -men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. - -En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher -(FIXME: oprindelig kilde?), -som @Chopra2008 henviser til: -at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, -og giver et godt kontraktteoretisk argument -for fri software-bevægelsens resolutte tilknytning til axiomet om frihed. -Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse, -og fri software licens er en slags forfatning -som er besluttet af det fællesskab. -Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, -og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, -eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet. -Nogle ville være brugere af projektets software, -andre ville skrive dokumentation, -mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere af projektet. -Gruppen bliver så spurgt, -hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. -Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0. -Hvis en undergruppe kunne bestemme, -hvad den givne software ville kunne anvendes til, -har andre i fællesskabet grund til at frygte -for deres frie og legitime anvendelse af samme software. -Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus, -men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", -når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have -[@Chopra2008, s. 46]. +og velsagtens udtrykker det et normativt standpunkt hos fri software +om, at frihed er det højeste mål. ### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI -De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg +De etiske aspekter ved copyleft i forhold til andre open source-licensvalg kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), -idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens. +idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens +[@Chopra2008, s. 37-38]. FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering, og de gør da også klart, at deres motivation er at understøtte social frihed, -ikke friheden hos den enkelte programmør. +ikke friheden hos den enkelte programmør +[@Chopra2008, s. 47]. Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, -er et socialt imperativ, ifølge Chopra. +er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008. Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48]. -OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse +OSI er med deres Open Source Definition (OSD) motiveret af ønsket om udbredelse af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, -idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed. +idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed +[@Chopra2008, s. 48]. Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept -overfor en fremtidig inklusion af open source software +overfor en fremtidig inklusion af open source-software i lukkede, proprietære pakker. Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul -om ingen diskrimination i formål, -at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt. +om ingen diskrimination af formål, +at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt +[@Chopra2008, s. 48]. Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser -af et stykke open source software -kommer tydeligt til udtryk -set gennem definitionernes forhold til immaterielle fælleder -- +af et stykke open source-software +kan ses udtrykt igennem definitionernes forhold til immaterielle fælleder -- som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres. -Chopra fremhæver Moglens beskrivelse. -GPL siger: "her er en fælled. -Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den, +@Chopra2008 fremhæver Moglens beskrivelse +(FIXME: introducér Eben Moglen): +GPL konstruerer en beskyttet fælled og siger, +at du må tage fra den, modificere hvad du får ud af den, og videredistribuere som det passer dig, så længe du ikke begrænser fremtidige brugere -fra at have de samme rettigheder, som du har fået." -BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, +fra at have de samme rettigheder, som du har fået +[@Chopra2008, s. 49-50]. +BSD-licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, modsætter sig på det sidste punkt, og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled, og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] -ifm. fx privatisering af det afledte produkt. +ifm. f.eks. privatisering af det afledte produkt. Hertil argumenterer @Chopra2008 for, at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, -idet den eneste begrænsning placeret på licensen, -er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software +idet den eneste begrænsning placeret på licensen, er den, +som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software fra at begrænse rettighederne for brugeren. -Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn", +Derfor tilskrives GPL såkaldt "etisk fremsyn", idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software til det samme sæt rettigheder som det nuværende, -og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed +og den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50]. -Men truslen om en videreudvikling af kode, -som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled, -er ikke den størst mulige konsekvens -af at vælge non-copyleft frem for copyleft. -Det meste software bliver forældet, -hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes og opdateres -for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet -(FIXME: bedre eksempel?). -Der er historiske eksempler på virksomheder -med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører, -som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden -og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt, -hvormed den oprindelige software ikke kan følge med -og bliver vanskeligt at anvende, -hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource. -(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system -fra chopra eller citeringen -[@Chopra2008, s. 55]) -Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. -(FIXME: kilde) -Modsat denne situation er der tilfælde -hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft projekter, -fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn -at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det. - -Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet, -at hvis fri software-bevægelsen betragter software -med lukket kildekode som skadeligt, -så må udbredelsen af lukket software -og tilegnelsen af åben source til lukket software -også være skadelig. -De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden -af argumentet præsenteret af BSD: -at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, -er der en skade i at forgreninger eksisterer med lukket kildekode. - ### Etisk fremsyn -Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. -Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, -som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software, -kan hurtigt -i den økonomiske kontekst af software -betyde udtømningen af de digitale fælleder; -copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation +Etisk fremsyn er den evne, som moralske agenter besidder, +til at overveje og reflektere +over de direkte såvel som indirekte konsekvenser af deres handlinger +i konteksten af et moralsk princip (f.eks. frihed). +At have etiske fremsyn er at være bevidst +om det moralske standpunkt, som er implicit i ens handlinger, +samt at være bevidst om de handlingers konsekvenser [@Chopra2008, s. 57]. +Ifølge @Chopra2008 er FSF i deres diverse skrifter helt tydelige +omkring deres moralske og politiske principper. +Dette eksemplificeres i citater +som "[above all, society needs to encourage the spirit +of volutary cooperation in its cintizens]{lang=en}" +[Stallman, 1994, citeret i @Chopra2008, s. 57] +og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776: +freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}" +[Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59]. +FSF og copyleft gør det altså klart for dem selv og offentligheden, +hvad de moralske principper, som de handler efter, er, +og de er tilmed eksplicitte og målrettede +i deres ønske om at bevare disse principper: +"[We wish to avoid the danger +that redistributors of a free program will ... [make] the program proprietary. +To prevent this, we have made it clear +that any patent must be licensed for everyone's free use +or not licensed at all]{lang=en}" +[Stallman, 2002, citeret i @Chopra2008, s. 59]. +FSF søger også i GPL-licensen +at gøre licensbrugerne til etisk fremsynede moralske agenter +ved at minde dem om disse nævnte principper og mål, +samt opfordre brugerne til at udbrede dem +[@Chopra2008, s. 59]. -> The GPL is the embodiment of the principle -> that certain types of freedom require rules in order to be preserved. -> [@Laurent2004 som citeret af @Chopra2008] +OSI gør det derimod klart, +at deres mål er den kommercielle udbredelse af fri software +baseret på dets tekniske effektivitet, +og de tager ifølge @Chopra2008 aktivt distance +til de etiske principper og det eksplicitte sprogbrug hos FSF, +og kalder det "en konfronterende attitude", +idet de skriver: +"[We realized it was time to dump the confrontational attitude +that has been associated with 'free software' in the past +and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}" +[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58]. +OSI nævner i deres Open Source Definition ikke noget moralsk princip +om f.eks. frihed, +og giver heller ikke nogen erklæring og dermed beskyttelse +af bestemte mål for dets fællesskab +[@Chopra2008, s. 58]. +Ifølge @Chopra2008 frasiger OSI sig moralsk ansvar +i målet om at opnå udbredt kommerciel accept +og tager afstand til eksplicitte etiske udsagn, +illustreret ved følgende citat: +"[We think economic self-interest arguments +for open source are strong enough +that nobody needs to go on any moral crusades about it]{lang=en}" +[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 60]. +OSI siger dertil, +at deres licens skal tillade modifikationer og afledte værker, +samt tillade at disse bliver distribueret +under samme betingelser som de originale værker +[@Chopra2008, s. 59]. +Der bides mærke i, at dette blot er noget, der tillades, og ikke kræves, +og at OSI ved blot at tillade ser bort fra de potentielle konsekvenser -- +altså proprietær softwares indskrænkning på og underminering af fri software +[@Chopra2008, s. 59]. -Non-copyleft licensering er sårbart -overfor den ikke-gensidighed, som GPL beskytter fællederne imod +FSF og copyleft kan derfor siges at være mere bevidst om de moralske principper, +deres handlinger er udtryk for, +samt de konsekvenser der kan følge, +og er således mere etisk fremsynede. +Det konkrete etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. +Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, +som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software, +kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen +af de digitale fælleder; +copyleft svarer på dette paradoks af frihed +ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57]. +@Chopra2008 refererer til Laurent, +der beskriver copyleft som indbegrebet af det princip, +at visse friheder kræver regler for at sikre deres vedligeholdelse. -(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61, -etisk fremsyn er centralt for copyleft -og en super interessant genstand for analyse/diskussion) - -### Licenserne, konsekventialisme og deontologi +### Copyleft, konsekventialisme og deontologi -På overfladen kan det se ud som om, copyleft baserer sig i deontologi -med sit universelle krav om reciprocitet, -mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme -med sin vægtning af større udbredelse og markedseffektivitet, -men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering. -De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er, -hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn -er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer. -Understøttende kan man spørge, -i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt indenfor de to rammer. - -### klassik etik på copyleft - -Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne -gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi. -De argumenterer for -ren utilitaristisk eller deontologisk analyse kan efterlade os med beslutninger, -der virker moralsk utilfredsstillende, -som demonstreret af det berømte trolley-problem -eller Benjamin Constants eksempel med ikke at lyve overfor den søgende morder. -De mest interessante etiske spørgsmål +Chopra & Dexter (2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne +gennem klassiske etiske teorier som konsekventialisme +(teksten fokuserer mere specifikt på utilitarisme) +og deontologi. +De argumenterer for, +at ren utilitaristisk eller deontologisk analyse kan efterlade os med beslutninger, +der virker moralsk utilfredsstillende. +Det berømte trolley-problem, +der spørger os, om vi bør styre den løbske sporvogn +væk fra en gruppe mennesker mod en enkel person på et andet spor, +og derved bevidst slå denne person ihjel for at redde flertallet, +viser vanskelighederne ved utilitarismens rent beregnende tilgang. +Benjamin Constants scenarie med en morder på jagt efter sit offer, +i hvilket du ved, hvor offeret gemmer sig, +og morderen spørger dig, hvor vedkommende er, +demonstrerer problematikkerne ved deontologiske regler, +som "du må aldrig lyve" +[@Chopra2008, s. 61]. +Svar på etiske dilemmaer, +som regnes frem til ved ren utilitaristisk eller ren deontologisk analyse, +kan altså virke modstående til moralske intuitioner, +og de mest interessante etiske spørgsmål (som spørgsmålet om at vælge copyleft eller non-copyleft) kræver derfor en kombination af teorier for at opnå en fyldestgørende vurdering [@Chopra2008, s. 61]. -På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk, +På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk orienteret, da sprogbruget forekommer mere bydende, -og BSD som mere utilitaristisk, +og BSD som mere utilitaristisk orienteret, da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner -for at opnå højest nytte. +for at opnå højest nytte +[@Chopra2008, s. 61]. Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel. -Begge former for licenser påligger nemlig visse obligationer hos brugerne +Begge former for licenser påligger nemlig visse forpligtelser hos brugerne og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere [@Chopra2008, s. 61]. -BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk, -er for eksempel udstyret med en klausul, der siger -at, alle udgivere har ret til at tage deres egne valg om deres egen software. -Dermed man forpligtiget til at respektere og opretholde den ret. -Omvendt har den ellers deontologisk klingende GPL -for at begrænse den individuelle udviklers frihed -til fordel for mest frihed og de bedste konsekvenser -for den større mængde af udviklere. +BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk orienteret, +er for eksempel udstyret med en klausul, der siger, +at alle udgivere har ret til at tage deres egne valg om deres egen software. +Dermed er man forpligtiget til at respektere og opretholde den ret [@Chopra2008, s. 61]. +Omvendt giver den ellers deontologisk fremstående GPL +et stærkt utilitaristisk argument, +idet den begrænser den individuelle udviklers frihed +til fordel for at skabe mest frihed og bedste konsekvenser +for den større mængde af udviklere og brugere +[@Chopra2008, s. 61). -Da begge licenser velsagtens er (i hvert fald delvist) udbygget +Hvis begge licenser er (i hvert fald delvist) udbygget af et utilitaristisk rationale, er det da nærliggende at betragte, -hvilken social gode deres skabere sigter efter, +hvilken social gode de tilbyder, for at bedømme hvilken gode har mest nytte. -Ifølge Chopra og dexter [@Chopra2008, s. 62] -er det for OSD software i højest mulig kvalitet -og for FSD mest mulig frihed for brugerne. -Man kunne for eksempel vurdere GPL som den utilitaristisk bedste licens, +Dette er for OSD software af højest mulig kvalitet +og for FSD mest mulig frihed for brugerne +[@Chopra2008, s. 62). +Ifølge @Chopra2008 +kunne man for eksempel vurdere GPL som den utilitaristisk set bedste licens, hvis man tilskriver mere nytte til frit brug af software, end man gør til de tekniske værdier i softwares kvalitet. -Dog ville det være vanskeligt at lave en ren utilitaristisk konklusion herpå, -uden trække på et deontologisk argument -om vores pligt til altid at bevare frihed. -Netop derfor en kombination af de to teorier nødvendig -for en tilfredsstillende vurdering af de to licenser. +De bemærker dog, +at retfærdiggørelse af frihedens nytte over teknisk kvalitet +formentlig ikke kan laves på et udelukkende utilitaristisk grundlag, +og at man til dette formål kan støtte sig på et deontologisk princip +om pligten til at bevare frihed +[@Chopra2008, s. 62). +Netop derfor mener @Chopra2008, +at en kombination af de to teorier er nødvendig +for en tilfredsstillende etisk vurdering af de to licenser. -Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD -gennem en kantiansk etisk ramme, -hvor fokus er på universalisérbare maksimer. -Her bliver det tydeligt at de sekundære effekter -- +@Chopra2008 analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD +ved inddragelse og anvendelse af kantiansk etisk teori, +hvor fokus er på at handle på baggrund af universalisérbare maksimer +[@Chopra2008, s. 62]. +Her bliver det tydeligt at overvejelsen af de sekundære virkninger -- og ikke kun den umiddelbare licensbruger -- -er essentielle for at skelne mellem de to licenser. -Hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen -tillader de muligheden for, -at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser, -hvilket Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] peger på gør, -at maksimen ikke er universalisérbar. +er essentielle for at skelne mellem de to licenser, +da det er i den sekundære brug af licensen, +at muligheden for at lukke koden opstår +[@Chopra2008, s. 62]. +Uden overvejelsen af den sekundære brug, +kan en udvikler nemlig godt rationelt ville, +at al software udgives frit under begge licenser. +Men med de sekundære brugere i mente peger @Chopra2008 på, +at hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen, +tillader vedkommende muligheden for, +at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser. +Dette gør, at udviklerens maksime om at udgive software frit +ikke er universalisérbar @Chopra2008, s. 62]. Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville, at alle skal udgive deres værk med åben kode, og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode. -Handlingen bliver således selvmodsigende efter kantiansk etisk teori. +Handlingen bliver således selvmodsigende ved en anvendelse af kantiansk etisk teori. |