aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--overview-copyleft.md70
1 files changed, 49 insertions, 21 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index b56be3f..6ac98dc 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -13,6 +13,9 @@ eller en mekanisme
[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290]
indenfor jura.
+FIXME: Lidt indledende om,
+at denne store variation afdækkes i dette afsnit.
+
Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
primært software.
Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser.
@@ -26,15 +29,31 @@ eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290].
+Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme,
+eller som en juridisk praksis eller metodik
+omfattende reciprocity og share-alike som mekanismer.
-Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright
-[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
-Udtrykket blev introduceret af Richard Stallman
+Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
+I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord:
+"Proprietary software developers use copyright
+to take away the users' freedom;
+we use copyright to guarantee their freedom.
+That's why we reverse the name,
+changing 'copyright' into 'copyleft'"
+[@Stallman2002, s. 91].
+Udtrykket blev introduceret af software-udvikleren Richard Stallmann,
+Stallman grundlagde fri software og copyleft,
+da han i 1980'erne startede software-projektet GNU
+samt The Free Software Foundation (FSF)
+[@Chopra2008, s. 12-13],
+der gjorde brug af GNU General Public License (GPL)
[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
-Det alternative udtryk reciprocitet henviser til,
-at målgruppen for licensering indeholdende copyleft
-er alle der accepterer selv at anvende samme licens ved evt. videre deling,
-og udtrykket del-under-samme-vilkår henviser til selve denne videre deling.
+<!--
+FIXME: skal omformuleres: GPL har mistet popularitet siden 2009
+
+som stadig er den mest anvendte copyleft-licens inden for software
+[@Honkasalo2009, s. 2].
+-->
Copyleft er altså en delingslogik,
som er indlejret i immaterialretslige licenser,
@@ -107,6 +126,28 @@ dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
-->
+Blandt ovenstående tre forståelser af effekten af copyleft,
+kan den første måske synes intuitivt mest oplagt,
+udfra det rationale, at copyleft er baseret på copyright,
+og at copyright derfor er mere grundliggende.
+Her er det dog væsentligt at forholde sig til den tid,
+hvor copyleft opstod:
+"[Neither Stallman nor anyone else started out
+with the intention of hacking copyright law.
+The hack of the Free Software licenses was a response
+to a complicated controversy over a very important invention,
+a tool that in turn enabled an invention called EMACS]{lang=en-US}"
+[@Kelty2008, s. 183].
+Begivenhederne omkring computerprogrammet EMACS,
+som ifølge @Kelty2008 var instrumentelt for etableringen af copyleft,
+foregik i perioden XXX.
+Immaterialret som vi kender det i dag blev skabt i 1980'erne
+gennem flere store lovreformer i både Europa og USA,
+væsentligst USA's tiltrædelse af Bernerkonventionen --
+før da fungerede copyright væsentligt anderledes,
+og dækkede ikke software
+[@Murphy2012, s. 116, fodnote 19].
+
Copyleft stammer fra fri software-bevægelsen,
ifølge hvem kreativitet og innovation er en dybt dynamisk proces.
Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof,
@@ -184,20 +225,7 @@ for dernæst at tilføje de rette distributionsbetingelser,
f.eks. de fire friheder
[@Singh2025, s. 270].
-->
-I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord:
-"Proprietary software developers use copyright
-to take away the users' freedom;
-we use copyright to guarantee their freedom.
-That's why we reverse the name,
-changing 'copyright' into 'copyleft'"
-[@Stallman2002, s. 91].
-Stallman grundlagde fri software og copyleft,
-da han i 1980'erne startede software-projektet GNU
-samt The Free Software Foundation (FSF)
-[@Chopra2008, s. 12-13],
-der gjorde brug af GNU General Public License (GPL),
-som stadig er den mest anvendte copyleft-licens inden for software
-[@Honkasalo2009, s. 2].
+
Det er værd at nævne,
at i 1998 forgrenede nogle profilerede softwareudviklere sig
for at søge en større accept i forretningsverdenen.