diff options
| -rw-r--r-- | overview-copyleft-ethics.md | 244 |
1 files changed, 170 insertions, 74 deletions
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index 5fa51c1..52fc0ab 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -22,38 +22,45 @@ og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes i styresystemet på en atommissil. Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software, uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben, -idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger -på dens brug [@Chopra2008, s. 44]. +idet frihed 0 gør det umuligt +at udgive fri software med specifikke begrænsninger på dens brug +[@Chopra2008, s. 44]. Der kan konstrueres argumenter for, at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger, dels ved at appellere til, -at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for, -hvad software må anvendes til, +at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger +for, hvad software må anvendes til, og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre. Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument, som Free Software Foundation tager udgangspunkt i: -Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende, -vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger +Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger +for sin brug i en henseende, +vil det hurtigt føre til et hav +af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger indenfor den større sfære af fri software. Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger, som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger. Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres, kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software indenfor for eksempel stamcelleforskning. -Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor -Open Source Definitionen kaldet -"No Discrimination Against Fields of Endeavor". -Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk -motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed, -som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45]. +Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul +indenfor Open Source Definitionen +kaldet "No Discrimination Against Fields of Endeavor". +Begrænsninger på denne frihed har tendens +til at være politisk eller moralsk motiverede, +og er i praksis modsatrettede den frihed, +som Open Source kalder på til at begynde med +[@Chopra2008, s. 44-45]. -Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse -til et udkast af GPLv3 licensen om, -at software af den licens ikke må distribueres, +Som eksempel på en debat om ovenstående gives +en nu fjernet tilføjelse til et udkast af GPLv3 licensen +om, at software af den licens ikke må distribueres, som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" -[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den). +[@Chopra2008, s. 45] +(FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, +men kan ikke finde den). Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest, hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, @@ -64,33 +71,38 @@ begrænser i hvilket omfang, moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. -En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?), +En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher +(FIXME: oprindelig kilde?), som @Chopra2008 henviser til: at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, -og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens -resolutte tilknytning til axiomet om frihed. +og giver et godt kontraktteoretisk argument +for fri software-bevægelsens resolutte tilknytning til axiomet om frihed. Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse, -og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab. +og fri software licens er en slags forfatning +som er besluttet af det fællesskab. Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet. Nogle ville være brugere af projektets software, -andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere -af projektet. -Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. +andre ville skrive dokumentation, +mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere af projektet. +Gruppen bliver så spurgt, +hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0. -Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til, -har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse -af samme software. +Hvis en undergruppe kunne bestemme, +hvad den givne software ville kunne anvendes til, +har andre i fællesskabet grund til at frygte +for deres frie og legitime anvendelse af samme software. Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus, men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", -når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46]. +når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have +[@Chopra2008, s. 46]. ## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg -kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem -Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), +kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne +mellem Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens. FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering, @@ -100,30 +112,39 @@ ikke friheden hos den enkelte programmør. Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, er et socialt imperativ, ifølge Chopra. Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, -som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48]. +som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form +[@Chopra2008, s. 48]. OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed. Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept -overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker. -Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål, +overfor en fremtidig inklusion af open source software +i lukkede, proprietære pakker. +Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul +om ingen diskrimination i formål, at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt. -Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software -kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til -immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb -ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres. +Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser +af et stykke open source software +kommer tydeligt til udtryk +set gennem definitionernes forhold til immaterielle fælleder -- +som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb +ikke kan udtømmes eller bruges op, +da der er tale om ideer som blot kan kopieres. Chopra fremhæver Moglens beskrivelse. GPL siger: "her er en fælled. Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den, og videredistribuere som det passer dig, -så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder, -som du har fået." +så længe du ikke begrænser fremtidige brugere +fra at have de samme rettigheder, som du har fået." BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, modsætter sig på det sidste punkt, -og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled, -og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt. +og gør det dermed muligt for private aktører +at tage et immaterielt produkt fra den fælled, +og ikke lægge noget tilbage i den igen +[@Chopra2008, s. 49-50] +ifm. fx privatisering af det afledte produkt. Hertil argumenterer @Chopra2008 for, at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, @@ -135,69 +156,144 @@ idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software til det samme sæt rettigheder som det nuværende, og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering -af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50]. +af sundheden af digitale fælleder +[@Chopra2008, s. 50]. Men truslen om en videreudvikling af kode, som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled, -er ikke den størst mulige konsekvens af at vælge non-copyleft frem for copyleft. +er ikke den størst mulige konsekvens +af at vælge non-copyleft frem for copyleft. Det meste software bliver forældet, -hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes -og opdateres for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet (FIXME: bedre eksempel?). -Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører, +hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes og opdateres +for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet +(FIXME: bedre eksempel?). +Der er historiske eksempler på virksomheder +med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører, som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt, -hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende, +hvormed den oprindelige software ikke kan følge med +og bliver vanskeligt at anvende, hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource. -(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55]) -Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde) -Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft -projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn +(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system +fra chopra eller citeringen +[@Chopra2008, s. 55]) +Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. +(FIXME: kilde) +Modsat denne situation er der tilfælde +hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft projekter, +fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det. Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet, -at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt, -så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig. -De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD: -at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger -eksisterer med lukket kildekode. +at hvis fri software-bevægelsen betragter software +med lukket kildekode som skadeligt, +så må udbredelsen af lukket software +og tilegnelsen af åben source til lukket software +også være skadelig. +De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden +af argumentet præsenteret af BSD: +at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, +er der en skade i at forgreninger eksisterer med lukket kildekode. ## Etisk fremsyn Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software, -kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder; -copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57]. +kan hurtigt +i den økonomiske kontekst af software +betyde udtømningen af de digitale fælleder; +copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation +[@Chopra2008, s. 57]. -> The GPL is the embodiment of the principle that certain types -of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra]. +> The GPL is the embodiment of the principle +> that certain types of freedom require rules in order to be preserved. +> [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra] -Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed, -som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57]. +Non-copyleft licensering er sårbart +overfor den ikke-gensidighed, som GPL beskytter fællederne imod +[@Chopra2008, s. 57]. (FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61, -etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion) +etisk fremsyn er centralt for copyleft +og en super interessant genstand for analyse/diskussion) ## Licenserne, konsekventialisme og deontologi -På overfladen kan det se ud som om, -copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet, -mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning -af større udbredelse og markedseffektivitet, +På overfladen kan det se ud som om, copyleft baserer sig i deontologi +med sit universelle krav om reciprocitet, +mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme +med sin vægtning af større udbredelse og markedseffektivitet, men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering. De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er, hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer. -Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt -indenfor de to rammer. +Understøttende kan man spørge, +i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt indenfor de to rammer. -# klassik etik på copyleft +## klassik etik på copyleft -Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi. De argumenterer for ren utilitaristisk eller deontologisk analyse kan efterlade os med beslutninger, der virker moralsk utilfredsstillende, som demonstreret af det berømte trolley-problem eller Benjamin Constants eksempel med ikke at lyve overfor den søgende morder. De mest interessante etiske spørgsmål (som spørgsmålet om at vælge copyleft eller non-copyleft) kræver derfor en kombination af teorier for at opnå en fyldestgørende vurdering [@Chopra2008, s. 61]. +Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne +gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi. +De argumenterer for +ren utilitaristisk eller deontologisk analyse kan efterlade os med beslutninger, +der virker moralsk utilfredsstillende, +som demonstreret af det berømte trolley-problem +eller Benjamin Constants eksempel med ikke at lyve overfor den søgende morder. +De mest interessante etiske spørgsmål +(som spørgsmålet om at vælge copyleft eller non-copyleft) +kræver derfor en kombination af teorier +for at opnå en fyldestgørende vurdering +[@Chopra2008, s. 61]. -På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk, da sprogbruget forekommer mere bydende, og BSD som mere utilitaristisk, da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner for at opnå højest nytte. Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel. Begge former for licenser påligger nemlig visse obligationer hos brugerne og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere [@Chopra2008, s. 61]. BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk, er for eksempel udstyret med en klausul, der siger at, alle udgivere har ret til at tage deres egne valg om deres egen software. Dermed man forpligtiget til at respektere og opretholde den ret. Omvendt har den ellers deontologisk klingende GPL for at begrænse den individuelle udviklers frihed til fordel for mest frihed og de bedste konsekvenser for den større mængde af udviklere. [@Chopra2008, s. 61]. +På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk, +da sprogbruget forekommer mere bydende, +og BSD som mere utilitaristisk, +da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner +for at opnå højest nytte. +Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel. +Begge former for licenser påligger nemlig visse obligationer hos brugerne +og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere +[@Chopra2008, s. 61]. +BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk, +er for eksempel udstyret med en klausul, der siger +at, alle udgivere har ret til at tage deres egne valg om deres egen software. +Dermed man forpligtiget til at respektere og opretholde den ret. +Omvendt har den ellers deontologisk klingende GPL +for at begrænse den individuelle udviklers frihed +til fordel for mest frihed og de bedste konsekvenser +for den større mængde af udviklere. +[@Chopra2008, s. 61]. -Da begge licenser velsagtens er (i hvert fald delvist) udbygget af et utilitaristisk rationale, er det da nærliggende at betragte, hvilken social gode deres skabere sigter efter, for at bedømme hvilken gode har mest nytte. Ifølge Chopra og dexter [@Chopra2008, s. 62] er det for OSD software i højest mulig kvalitet og for FSD mest mulig frihed for brugerne. Man kunne for eksempel vurdere GPL som den utilitaristisk bedste licens, hvis man tilskriver mere nytte til frit brug af software, end man gør til de tekniske værdier i softwares kvalitet. Dog ville det være vanskeligt at lave en ren utilitaristisk konklusion herpå, uden trække på et deontologisk argument om vores pligt til altid at bevare frihed. Netop derfor en kombination af de to teorier nødvendig for en tilfredsstillende vurdering af de to licenser. - -Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD gennem en kantiansk etisk ramme, hvor fokus er på universalisérbare maksimer. Her bliver det tydeligt at de sekundære effekter – og ikke kun den umiddelbare licensbruger – er essentielle for at skelne mellem de to licenser. Hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen tillader de muligheden for, at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser, hvilket Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] peger på gør, at maksimen ikke er universalisérbar. Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville, at alle skal udgive deres værk med åben kode, og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode. Handlingen bliver således selvmodsigende efter kantiansk etisk teori. +Da begge licenser velsagtens er (i hvert fald delvist) udbygget +af et utilitaristisk rationale, +er det da nærliggende at betragte, +hvilken social gode deres skabere sigter efter, +for at bedømme hvilken gode har mest nytte. +Ifølge Chopra og dexter [@Chopra2008, s. 62] +er det for OSD software i højest mulig kvalitet +og for FSD mest mulig frihed for brugerne. +Man kunne for eksempel vurdere GPL som den utilitaristisk bedste licens, +hvis man tilskriver mere nytte til frit brug af software, +end man gør til de tekniske værdier i softwares kvalitet. +Dog ville det være vanskeligt at lave en ren utilitaristisk konklusion herpå, +uden trække på et deontologisk argument +om vores pligt til altid at bevare frihed. +Netop derfor en kombination af de to teorier nødvendig +for en tilfredsstillende vurdering af de to licenser. +Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD +gennem en kantiansk etisk ramme, +hvor fokus er på universalisérbare maksimer. +Her bliver det tydeligt at de sekundære effekter -- +og ikke kun den umiddelbare licensbruger -- +er essentielle for at skelne mellem de to licenser. +Hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen +tillader de muligheden for, +at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser, +hvilket Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] peger på gør, +at maksimen ikke er universalisérbar. +Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville, +at alle skal udgive deres værk med åben kode, +og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode. +Handlingen bliver således selvmodsigende efter kantiansk etisk teori. |