aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--overview-copyleft-ethics.md2
-rw-r--r--overview-copyleft.md103
2 files changed, 19 insertions, 86 deletions
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index 8ea745f..32ad424 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -67,7 +67,7 @@ Det synspunkt kommer meget kraftigt til udtryk i citatet:
"[We realized it was time to dump the confrontational attitude
that has been associated with 'free software' in the past
and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}"
-[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58].
+[The Open Source Initiative, 2006, citeret af @Chopra2008, s. 58].
Det kunne fortolkes sådan,
at effektiviteten indlejret i profitdrevet virksomhedslogik
for OSI er instrumental i omfattende sikring af de fire friheder.
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index f60e095..419fc18 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -108,45 +108,20 @@ Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet,
indenfor retsssystemer med ophavsret eller tilsvarende lovgivning.
-<!--
-Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år,
-og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989
-[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright].
-Begrebet fri software blev lanceret 6 år tidligere i 1983 i USA,
-hvor den daværende lovgivning muliggjorde de fire friheder
-uden behov for implementering af en regulerende mekanisme
-[@FIXME FIXME].
-I forbindelse med USAs tiltrædelse i Bernerkonventionen i 1989,
-blev USAs copyright-lovgivning væsentligt mere begrænsende
-for de fire friheder.
-[@FIXME FIXME].
-Som reaktion på dette, lanceredes samme år en software-licens
-direkte målrettet sikring af fri software,
-[@FIXME FIXME].
-kaldet GNU Public License (GPL)
-[@Stallman2002, s. 199].
--->
-
-Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret
-til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger
+En række software-licenser er blevet implementeret
+til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger,
+bl.a. GNU Public License (GPL) og 3-klausuls BSD-licensen (BSD)
+[@Chopra2008, s. 33-34].
En sådan licens kaldes en fri software-licens
(engelsk: [free software license]{lang=en-US}
-eller [free software licence]{lang=en-UK}]).
+eller [free software licence]{lang=en-UK}])
+[@Chopra2008, s. 33-34].
-<!--
-at udtrykket copyleft
-En kilde til forvirring er,
+Fri software er altså et etisk begreb
+om friheder for software-brugere,
+som er implementeret gennem såkaldte fri software-licenser.
-I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende.
-Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb
-og nogle konkrete implementeringer,
-og dels vedrører copyleft andet end software,
-uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software:
-Udtrykket copyleft anvendes
-både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet,
-og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb
-har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software.
--->
+## Copyleft
De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
konkret for en given udgivelse af software-programmet
@@ -158,59 +133,17 @@ kommer den ændrede udgave uden de samme friheder.
Nogle fri software-licenser sikrer de fire friheder også fremadrettet,
dvs. også for alle udgivelser *baseret* på en fri software-udgivelse
-Principper for en sådan fremadrettet sikring kaldes copyleft,
-og vil blive forklaret herefter.
-
-## Copyleft
-
-Som beskrevet ovenfor er det software-etiske begreb fri software
-defineret ved fire etiske principper om brugeres friheder,
-og nogle implementeringer,
-begyndende med licensen GPL,
-implementerer princippet copyleft,
-som her vil blive forklaret.
-
-Udtrykket copyleft er et begreb for immaterielle ting
-om sikring af en række friheder for brugen af dem
-[@Chopra2008, s. 14].
-<!--
-Mere præcist er konceptet copyleft defineret
-ved de samme
-
-Konceptet er implementeret
-
-,
-af især software og beslægtede digitale ressourcer.
-til sikring af
-[@Stallman2002, s. 23; @Morin2012, s. 3],
+Principper for en sådan fremadrettet sikring kaldes copyleft
+[@Chopra2008, s. 14; @Stallman2002, s. 23].
+Et eksempel på en licens som implementerer ikke kun fri software men også copyleft,
+kaldet en copyleft-licens,
+er GPL
+[@Chopra2008, s. 28].
-en praksis
-[@Chopra2008, s. 14],
-en metode
-[@Stallman2002, s. 22],
-en mekanisme
-[@Zhu2013, s. 290],
-juridisk jiu-jitsu
-[@Zittrain2004, s. 269],
-nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en})
-[@Honkasalo2009, s. 4]
-og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en})
-[@Davies2014, s. 431],
-Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb.
-Nævneværdigt omfatter begrebet ikke
-en social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}),
-[@Broussard2007, s. 8],
-Open Access licensering
-[@Suoranta2017, s. 2353]
-eller en licens
-[@Perens1999, s. 171] --
-beslægtede men særskilte betydninger af ordet.
--->
Det copyleft-begreb, som undersøges i denne tekst,
-er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
-og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.
-Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor.
+er altså implementeret gennem juridiske licenser,
+men er i sig selv et et concept om etiske forhold for udformningen af licensen.
Copyleft er altså et etisk begreb indenfor domænet immaterielle værker,
som er defineret ved eet princip: