1 files changed, 0 insertions, 125 deletions
diff --git a/20250926-notes.md b/20250926-notes.md
deleted file mode 100644
index ab00018..0000000
--- a/20250926-notes.md
+++ /dev/null
@@ -1,125 +0,0 @@
-Kilde: <https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/>
-
-## 2.2 The Creative Commons, Copyleft, and Licensing
-
-Interessant, at licensering (inklusive Creative Commons og Copyleft)
-kun vedrører "first sale"-reglen blandt sættet af copyright-regler.
-
-Creative Commons er en portefølge of flere licensmodeller,
-men kun een er eksemplificeret
-(en der indeholder Copyleft-egenskaben "share-alike").
-
-## 2.2 Droit Morals
-
-Droit moral (ideelle rettigheder) er særligt europæiske.
-
-Teksten kommer ikke nærmere ind på USA's begrænsede anerkendelse
-af droit moral i deres tilslutning til Berne-konventionen i 1988.
-
-Teksten kommer ikke nærmere ind på naturligerettigheder
-(omend de nævnes helt kort i 3.4),
-og forskellen mellem (juridisk) droit moral og naturlige rettigheder.
-
-## 3.1 Personality-Based Justifications of Intellectual Property
-
-Nederst i afsnittet nævnes kort "an incentive-based component",
-tilsyneladende er særligt Hegelsk,
-som synes at knytte sig til kollektivet fremfor individet
-(eller er det måske tekstens forfatter,
-der *foreslår* et alternativt kollektivt fokus?).
-
-## 3.2 The Utilitarian Incentives-Based Argument for Intellectual Property
-
-Målet er "social utility",
-og rettighederne siges at være nødvendige for at stimulere kreativitet,
-udfra en cost-benefit logik.
-
-Incitament argumenteres udfra en konkurrence-logik,
-dvs. med afsæt i nulsums-spilteori.
-Digitalisering,
-som er væsentligst implementeret *efter* de fleste citerede kilder,
-udfordrer kraftigt gyldigheden af præmis om nulsum.
-
-### 3.2.2 Problems for the Utilitarian Incentives-Based Argument
-
-Statsstøtte til intellektuelt arbejde
-sikrer *kollektiv* binding af værker.
-
-Alternativ: Færre værker af bedre kvalitet, distribueret til flere.
-Men hvilket dynamik stimulerer "bedre" kvalitet?
-
-Forretningshemmeligheder fremhæves som mest problematiske.
-Men Copyleft stiller krav ikke kun til produkt
-men også transparens i produktionsmetode,
-som (i større grad for digitale produkte) gør,
-at også "kopiret" implicit omfatter hemmeligholdelse.
-
-## 3.3 Lockean Justifications of Intellectual Property
-
-Fælleden anskues som ikke-ejet fremfor fælles-ejet.
-
-### 3.3.2 The Lockean Rejoinder
-
-I slutningen af afsnittet argumenteres,
-at innovatører formodentligt vil undgå områder,
-hvor deres talent ikke sikres.
-Moderne tech-giganters lukreren på (ikke-Copyleft!) Open Source software
-indikerer at denne antagelse ikke holder
-(muligvis begrænset til digital innovation).
-
-## 3.4 Intellectual Property and the Prisoner’s Dilemma
-
-Spillet involverer værdiskabelse gennem innovation og handel,
-hvor begge favorable udfald -
-både det individuelt grådigste og det samlet set bedste -
-inddrager værdiskabelse gennem handel.
-Ideelt må være værdiskabelse kun gennem innovation
-(kunstnere som ikke skal belemres med handel)
-og et skrækscenarie må være innovationsreducerende handel
-(en typisk tendens for tech-giganter *efter* en innovativ begyndelse).
-
-Spillet inddrager "kopiering" af innovation (dvs. at "stjæle ideer")
-men forholder sig ikke til,
-at ideer sjældent opstår i et vacuum,
-og at der derfor er et (potentielt stort) potentiale
-i *kollaborativ* innovation.
-Her vil incitamentstrukturer formodentligt være forskellige
-for kollaboration afgrænset til direkte samarbejdende parter
-og fællesskabsbunden kollaboration sikret ved Copyleft.
-
-Moore er fra 2018.
-Det kunne være interessant at undersøge nærmere,
-hvordan digitalisering inddrages i den kilde.
-
-Det kunne være interessant at finde kilder,
-som eksplicit undersøger etiske aspekter ved *kollaborativ* innovation.
-
-## 4.4 The Social Nature of Information Argument
-
-Denne type argument er hvad Lawrence Lessig primært anvender.
-
-Lysander Spooner modargumenterer, at samfund ikke kan have købt noget.
-Jo da - bare ikke med penge men med indsats fra participanter.
-
-Det modargumenteres, at problemet med hvordan personer erhverver sig rettigheder
-forskydes til hvordan samfund erhverver dem
-(som implicit kan læses som det samme eller et større problem).
-Det kan i stedet anskues som det simplere problem
-at personlige rettigheder er eksklusive,
-og at det giver mening at visse rettigheder ikke er eksklusive -
-dvs. at en afklaring af hvilken person der har eksklusiv ret
-har det mulige svar at ingen enkeltperson har denne ret
-og at ingen (ikke alle) i så fald har den.
-
-Moore modargumenterer, at hvis intellektuelle rettigheder tilhører samfund,
-så burde også studiekarakterer og kriminalitet tilhøre samfund.
-Ja, i det omfang at læring og kriminelle handlinger er kollektive,
-men der er ikke belæg for at *alt* hører under samfundet
-blot fordi der er belæg for at noget gør det.
-
-Afslutningsvis modargumenteres,
-at den enkelte allerede har frikøbt ejerskab gennem uddannelse.
-Nej, for hvad der "købes" er ikke læring eller viden,
-men adgang til læringsrum,
-som er mere at regne som driftsomkostninger end som varige goder,
-og desuden typisk ikke er personligt eksklusive men kollektivt bundne.