update copyright overview

1 files changed, 156 insertions, 67 deletions

diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 058bbf7..d53168c 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -1,26 +1,174 @@
 ## Hvad er copyleft?
 
 For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
-er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er.
+er det nødvendigt først at forklare, hvad copyleft helt præcist er.
+Centralt for copyleft er et andet udtryk, fri software,
+som også er nødvendigt at forklare.
+
+Her følger derfor først en forklaring af fri software,
+og derefter af copyleft.
+
+### Fri software
+
+Udtrykket fri software dækker over et begreb indenfor software-programmer,
+defineret ved følgende fire betingelser for brugerens råderum:
+
+>  * Friheden til at køre programmet til ethvert formål  
+>    (frihed 0).
+>  * Friheden til at studere,
+>    hvordan programmet virker og forandre det til dine behov
+>    (frihed 1).  
+>    Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
+>  * Friheden til at redistribuere kopier,
+>    så du kan hjælpe din nabo
+>    (frihed 2).
+>  * Friheden til at forbedre et program
+>    og udgive dine forbedringer til offentligheden,
+>    så hele samfundet har gavn af det
+>    (frihed 3).  
+>    Adgang til program-koden er en betingelse for dette.  
+>
+> [@FIXME FIXME]
+
+Et software-program er altså fri software,
+når brugeren af programmet frit
+kan bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet
+ifølge de fire ovenstående friheder
+(herefter kaldet "de fire friheder").
+
+Selvom fri software er et abstrakt begreb,
+defineret uafhængig af jura,
+så er alle eksisterende implementeringer udformet som juridiske licensaftaler.
+Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret,
+har en økonomisk-politisk verdensorden domineret,
+hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning,
+og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder.
+
+Indenfor en retsstat er de fire friheder typisk begrænsede af statens love.
+I Danmark er de eksempelvis begrænsede af ophavsretsloven
+[@LEX_ophavsret],
+og i USA er er de begrænset af copyright-lovgivning
+[@LEX_copyright].
+
+I princippet kan denne type lovgivning ændres,
+så software-programmer friholdes fra statslig regulering.
+Eksempelvis kunne Folketinget vedtage en ændring af ophavsretsloven,
+så danskere fremover havde de fire friheder for alle software-programmer.
+I praksis ville en sådan lovændring dog være svær at få gennemført,
+da den ville gribe ind i international samhandel:
+Danmark har forpligtet sig på at fastholde ejendomsret for software-programmer
+gennem Bernerkonventionen,
+en samhandelsaftale, som omfatter næsten alle verdens lande
+[@LEX_Bernerkonventionen; @WIPO].
+
+Ophavsret indebærer, stærkt forenklet,
+at et kreativt værk automatisk "ejes" af værkets skaber,
+hviket betyder at skaberen har eneret til en række anvendelser
+[@LEX_ophavsret].
+Eksempelvis må kun ejeren af en statue
+tage betaling for billeder med statuen som motiv
+[@Blomqvist2023, s. 1634].
+Et software-program anses juridisk som et litteræt eller kreativt værk,
+og forfatteren til et software-program har derfor eneret til programmet
+[@LEX_ophavsret].
+
+Efter nuværende dansk lovgivning har et software-program altså en ejer,
+og kun ejeren kan frit bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet --
+andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet.
+En sådan tilladelse er en bestemt form for juridiske aftale
+kaldes en licensaftale, eller blot licens
+[@LEX_licensaftale; @DDO_licens].
+
+Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
+aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet.
+Konventionelle software-licenser er afgrænsede,
+eksempelvis 
+
+Formålet med ophavsret er at åbne mulighed for handel
+[@LEX_ophavsret].
+<!--
+Men det er ikke ulovligt at 
+
+Ejeren kan overdrage retti
+
+Dette ejerskab af en eneret kan bruges til at handle med
+
+er den eneste der må bruge, studere, kopiere og videreudvikle programmet.
+Det er ikke lovligt at købe et program.
+Hvad vi reelt mener, når vi siger, at vi køber et program,
+er at vi køber vise afgrænsede rettigheder til programmet,
+typisk i en afgrænset tidsrum og med andre begrænsninger,
+eksempelvis kan der være begrnsninger for om din ven må kigge med på skærmen,
+eller det kun er køberen af rettighederne der må se på programmet,
+mens det bruges.
+
+Typisk anvendes immaterielret ikke til at udelukke andres brug af programmet,
+men derimod til andres *fri* brug af det:
+Typisk 
+
+Sagt på en anden måde, så køber du ikke 
+
+ og dermed at de fire friheder som udgangspunkt ikke gælder.
+-->
+
+FIXME: mere indhold her...
+
+Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år,
+og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989
+[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright].
+Begrebet fri software blev lanceret 6 år tidligere i 1983 i USA,
+hvor den daværende lovgivning muliggjorde de fire friheder
+uden behov for implementering af en regulerende mekanisme
+[@FIXME FIXME].
+I forbindelse med USAs tiltrædelse i Bernerkonventionen i 1989,
+blev USAs copyright-lovgivning væsentligt mere begrænsende
+for de fire friheder.
+Som reaktion på dette, lanceredes samme år en software-licens
+direkte målrettet sikring af fri software,
+kaldet GNU Public License.
+
+Flere andre software-licenser var blevet implementeret op gennem 1980'erne,
+som sikrede de fire friheder,
+men kun for den konkrete revision of software-programmet.
+For hver ny revision skulle de fire friheder sikres påny,
+hvilket udgjorde et skrøbeligt miljø for brugerne:
+Du kan bruge et program imdag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
+men måske i morgen, hvor du har brug for en nyere version af programmet,
+kommer den nyere version uden de samme friheder.
+GNU Public License implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb
+til sikring af de fire friheder også fremadrettet.
+Dette nye begreb, copyleft, vil blive forklaret herefter.
+
+FIXME: opsummering af afsnittet, før overgang til næste afsnit.
+
+### Copyleft
 
 Udtrykket copyleft dækker over et koncept
-[@Stallman2002, s. 23; @Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3],
+om sikring af en række friheder til brug af ressourcer
+[@FIXME FIXME].
+Mere præcist er konceptet copyleft defineret
+ved de samme 
+
+Konceptet er implementeret
+
+,
+af især software og beslægtede digitale ressourcer.
+til sikring af 
+[@Stallman2002, s. 23; @Morin2012, s. 3],
+
+
 en praksis
 [@Chopra2008, s. 14],
-en metodik
-[@Singh2025, s. 270],
 en metode
 [@Stallman2002, s. 22],
 en mekanisme
-[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290],
+[@Zhu2013, s. 290],
 juridisk jiu-jitsu
 [@Zittrain2004, s. 269],
 nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en})
 [@Honkasalo2009, s. 4]
 og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en})
 [@Davies2014, s. 431],
-altsammen relateret til deling
-af især software og beslægtede digitale ressourcer.
 Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb.
 Nævneværdigt omfatter begrebet ikke
 en social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}),
@@ -60,7 +208,7 @@ kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en})
 eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
 til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
 at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
-[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290].
+[@Morin2012, s. 3; @Zhu2013, s. 290].
 Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme,
 eller som en juridisk praksis eller metodik
 omfattende reciprocitet og share-alike som mekanismer.
@@ -158,61 +306,11 @@ før da fungerede copyright væsentligt anderledes,
 og dækkede ikke software
 [@Murphy2012, s. 116, fodnote 19].
 
-Copyleft stammer fra fri software-bevægelsen,
-ifølge hvem kreativitet og innovation er en dybt dynamisk proces.
-Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof,
-og intellektuel ejendomsret beskæftiger sig med ikke-rivaliserede goder,
-da de er immaterielle
-[@Singh2025, s. 270].
-<!--
-FIXME: nej, copyright kan ikke fravælges, og patenter er noget andet
-
-Helt konkret tager copyleft form af licenstyper, der kan vælges
-som alternativer til traditionelle proprietære ejendomsforhold
-som copyright eller patenter.
--->
 I nogle sammenhænge omtales copyleft også
 i forbindelse med musik blandt andet,
 men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft,
 som det udsprang af fri software-bevægelsen.
 
-<!--
-FIXME: De 4 friheder er generelle for både copyleft- og liberale licenser,
-og det er ikke alle copyleft-licenser, kun specifikt GPL, der kræver kildekode
-
-Fri software er defineret ved fire centrale friheder,
-der sikrer brugeres og udvikleres muligheder
-for frit at bruge, kopiere, studere og videreudvikle software,
-og ser således ud:
-
-Frihed 0
-: Friheden til at køre programmet til ethvert formål
-
-Frihed 1
-: Friheden til at studere hvordan programmet virker
-  og tilpasse det til dine egne behov
-
-Frihed 2
-: Friheden til at redistribuere kopiere for at hjælpe dine medmennesker
-
-Frihed 3
-: Friheden til at forbedre et program
-  og udgive det til offentligheden til fordel for hele fællesskabet.
-
-Adgang til kildekoden er her en forudsætning
-[@Chopra2008, s. 39-40].
-Disse fire friheder repræsenterer og beskriver den grundlæggende forskel
-på fri software og proprietær software;
-nemlig hvilke handlingsmuligheder,
-der er tilladt og tilgængelige for brugerne af softwaren
-[@Chopra2008, s. 40].
--->
-<!--
-FIXME: Nej, det er specifikke friheder
-
-Ordet "fri" i fri software betyder altså,
-at brugerne er frie til at gøre med softwaren, hvad de vil.
--->
 Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes
 for at gøre et program eller et stykke software frit
 og ikke mindst for at sikre denne frihed.
@@ -226,15 +324,6 @@ gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne,
 og alle, der bruger dit værk
 (uanset hvor meget de videreudvikler)
 skal gøre det samme.
-<!--
-FIXME: nej, med Bernerkonventionen sker copyright automatisk
-
-For at sikre dette i juridisk praksis
-må man dog først erklære sit værk "copyrighted"
-for dernæst at tilføje de rette distributionsbetingelser,
-f.eks. de fire friheder
-[@Singh2025, s. 270].
--->
 
 Det er værd at nævne,
 at i 1998 forgrenede nogle profilerede softwareudviklere sig