diff options
| author | Ian Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com> | 2025-12-10 08:50:08 +0100 |
|---|---|---|
| committer | Ian Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com> | 2025-12-10 08:50:08 +0100 |
| commit | 6452ea0da421e72edb9ce973e5dd4911ad507e0b (patch) | |
| tree | ebba00202f1a175aefcdbc9efbf781edc07e8db9 /overview-classical-ethics.md | |
| parent | 0cdae261524e9f121d6a2ca75a575517962e5204 (diff) | |
finish initial draft of contract theory
Diffstat (limited to 'overview-classical-ethics.md')
| -rw-r--r-- | overview-classical-ethics.md | 60 |
1 files changed, 55 insertions, 5 deletions
diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md index a86707d..4fc9ab8 100644 --- a/overview-classical-ethics.md +++ b/overview-classical-ethics.md @@ -1,6 +1,6 @@ Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, og kan også kaldes proceduralistiske, -da de tager udgangspunkt det meta-etiske standpunkt, +da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt, at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale - ikke substans eller konsekvenser. Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk, @@ -35,12 +35,12 @@ da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting, og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv og deres tanker på nært hold, og andre på fjernt hold. -Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver, +Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt, kaldes et "*collective action problem*" [@Darwall2005]. Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma, hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri. -De for at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, +De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel. De mistænkte får så at vide, at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør, @@ -101,7 +101,7 @@ de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt. Hvis der ikke er forskel i ejendom, hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet? -Kant sætter de ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ, +Kant sætter det ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ, idet han siger at enhver som forventes at følge loven, også skal anses som at de fremstiller loven. I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske aktører, @@ -114,4 +114,54 @@ mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigt er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt andre frie og lige personer. -Fortsæt... +Men det efterlader et problem, +for mennesker er ikke materielt lige og lige frie i samfundet, +så det ville være uansvarligt at lovgive som om, de var. +Et bud på en løsning på det problem er John Rawl's ide om uvidenhedens slør. +Rawl's påstår, +at principperne bag retfærdighed er dem, +som det ville være rationelt at vælge fra "en oprindelig position," +bag et "slør af uvidenhed" ift. de rationelle aktørers +forskellige positioner i samfundet [@Darwall2005, s. 25]. +De rationelle aktører, +som da skal danne en kontrakt, +ved altså ikke noget om deres egne interesser, ressourcer, +evner, talenter, køn, race, socioøkonomisk position, eller værdier. +Ift. denne hypotetiske situation ville kontraktualister argumentere for, +at den kontrakt der måtte vælges, +er moralsk og retfærdig uden at reducere sig til egen-interesser. +Ja, hver enkelt person bag sløret af uvidenhed har stadig egen-interesser, +men når de ikke kender deres position i samfundet, +må de forhandle sig til en kontrakt som de ville være tilfreds med, +*uanset hvilken position i samfundet de måtte have*. +Bag uvidenhedens slør, fra den "oprindelige position", +kan man endelig se hvordan en fri, lige og rationel aktør forhandler en kontrakt, +da ingen foreskrevne regler kunne være skræddersyet til enkeltpersoners +interesser. + +Efter opstillingen af ovenstående hypotetiske scenario, +mener Rawls at kunne argumentere for 2 retfærdighedsprincipper, +rangeret efter prioritering. +Det første som kræver eksistensen af visse basale civile og politiske rettigheder, +og det andet som kaldes "forskelsprincippet," +som sikrer retfærdig lighed i mulighed, +og fordeler resterende sociale produkter på måder som sikrer +samfundets værst stillede [@Darwall2005, s. 25]. +Implikationen af de to principper er, +at ulighed kun retfærdigt kan eksistere i den grad, +de kan fungere som social ressource i sig selv for at gøre alle bedre stillet, +måske mest populært ved at give incitamenter. +Rationelle aktører bag uvidenhedens slør ville ifølge Rawls +vælge de 2 principper, +for at undgå at blive sat ind i en social position, +hvor de er specielt hårdt stillede ift. alle andre [@Darwall2005, s. 26]. + +En anden kontraktualistisk fremgangsmåde er at kræve andre ser en som lige, +og omvendt. +Hvis en person kræver det af en anden siger de kort sagt: +"Det her er et ganske rationelt krav, og det ville du kunne se, +hvis du satte dig selv i mine sko og overvejede, +om det ville være rationelt". +Det er en kompleks og muligvis umedgørlig måde at nå frem tid sandheden, +da den involverer reel subjektiv indlevelse i andre menneskers verden, +baseret på grundtanken om at alle er lige og bør nyde lige frihed. |
