diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-13 20:34:40 +0100 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-13 20:34:40 +0100 |
| commit | 3cb8062e430722a8e07e38d2fbcf2a18e595b091 (patch) | |
| tree | f3a708e53d14b0e6e94e97d58021b8bef4b56cb2 /overview-classical-ethics.md | |
| parent | 29a5222505e23d24e27b598d53dbb2a586c63f65 (diff) | |
rename contract overview filename
Diffstat (limited to 'overview-classical-ethics.md')
| -rw-r--r-- | overview-classical-ethics.md | 185 |
1 files changed, 0 insertions, 185 deletions
diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md deleted file mode 100644 index 9e3d8a9..0000000 --- a/overview-classical-ethics.md +++ /dev/null @@ -1,185 +0,0 @@ -Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, -og kan også kaldes proceduralistiske, -da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt, -at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale - -ikke substans eller konsekvenser. -Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk, -at moral grundes i specifikke aftaler. -De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper -fra oftest hypotetiske situationer, -hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale. - -Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme (eng. [contractarianism]{lang=en}), -eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme (eng. [contractualism]{lang=en}), -eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau. - -kontraktarianisme karakteriseres ved, -at de moralske principper, -som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør, -er baseret på egen-interessen hos den enkelte. -Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper -i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005]. - -### kontraktarianisme - -Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig -et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. -Hver person ser det sådan, -at de må gøre som de vil, -da det de vil må være det gode. -Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser, -er det ikke nødvendigvis bedst for alle, -hvis alle kun følger deres egen fornuft. -Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle, -da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting, -og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv -og deres tanker på nært hold, -og andre på fjernt hold. -Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt, -kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" [@Darwall2005]. - -Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma, -hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri. -De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, -men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel. -De mistænkte får så at vide, -at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør, -kan de selv gå fri mens deres partner får 20 år i fængsel. -Hvis de begge tilstår får de hver 5 år. -I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt -for dem hver at tilstå, -da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 5 år. -Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør, -vil det resultere i 20 års fængsel. -Problemet er at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik og de begge derfor ender med at tilstå, -vil de også begge få 5 års fængsel, -frem for 1 år hvis de undlod at tilstå. - -Samarbejde har altså potentialet for at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, -end hvis de ikke samarbejdede. -Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer, -som når bilister venter for rødt, -fordi der ellers ville være kaos på vejene. -Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005]. - -kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler, -som ligger til grund for den, -resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler. -Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler -til en given situation vil stille alle bedre, -end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen. -kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23], -hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser -uden reglen. -Alle vil gerne undgå alles krig mod alle, -og derfor vil nogen som har flere ressourcer og færre sårbarheder -stadig være interesseret i at skrive under på de regler, -selvom andre får mere ud af dem end de selv gør. - -Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis, -hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen -for at opretholde et sundhedssystem, -da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder -og derfor ringere mulighed for at generere profit. - -kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden -og samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter, -som hæver alles egne interesser over det niveau de havde haft under anarkiets tilstand. - -### Kontraktualisme - -Kontraktualismen har en lignende struktur, -men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarianismen, -som ser moralske principper som skabt ud af forhandling. -Kontraktualismen ser det som problematisk, -og hviler i stedet på et meta-etisk fundament af idealet om -lige respekt for alle, -hvilket er inkompatibelt med en forhandlingsproces. -Den ser et grundlæggende problem i, -at kontraktarianismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer, -de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt. -Hvis der ikke er forskel i ejendom, -hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet? - -Kant sætter det ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ, -idet han siger at enhver som forventes at følge loven, -også skal anses som at de fremstiller loven. -I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske aktører, -hvis de kun er omfattet af love de selv er med til at lave. -Rousseau beskriver noget lignende med begrebet "den almene vilje", -som betegner viljen af hver som et frit og lige medlem af samfundet. -Hvor kontraktarianismen mener at moralske principper er dem, -som folk ville foreskrive og forsøge at få andre med på baseret på egen interesse, -mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigtigt, -er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt -andre frie og lige personer. - -Men det efterlader et problem, -for mennesker er ikke materielt lige og lige frie i samfundet, -så det ville være uansvarligt at lovgive som om, de var. -Et bud på en løsning på det problem er John Rawls' ide om uvidenhedens slør. -Rawls påstår, -at principperne bag retfærdighed er dem, -som det ville være rationelt at vælge fra "en oprindelig position", -bag et "slør af uvidenhed" ift. de rationelle aktørers -forskellige positioner i samfundet [@Darwall2005, s. 25]. -De rationelle aktører, -som da skal danne en kontrakt, -ved altså ikke noget om deres egne interesser, ressourcer, -evner, talenter, køn, race, socioøkonomisk position, eller værdier. -Ift. denne hypotetiske situation ville kontraktualister argumentere for, -at den kontrakt der måtte vælges, -er moralsk og retfærdig uden at reducere sig til egen-interesser. -Ja, hver enkelt person bag sløret af uvidenhed har stadig egen-interesser, -men når de ikke kender deres position i samfundet, -må de forhandle sig til en kontrakt som de ville være tilfreds med, -*uanset hvilken position i samfundet de måtte have*. -Bag uvidenhedens slør, fra den "oprindelige position", -kan man endelig se hvordan en fri, lige og rationel aktør forhandler en kontrakt, -da ingen foreskrevne regler kunne være skræddersyet til enkeltpersoners -interesser. - -Efter opstillingen af ovenstående hypotetiske scenario, -mener Rawls at kunne argumentere for 2 retfærdighedsprincipper, -rangeret efter prioritering. -Det første som kræver eksistensen af visse basale civile og politiske rettigheder, -og det andet som kaldes "forskelsprincippet", -som sikrer retfærdig lighed i mulighed, -og fordeler resterende sociale produkter på måder som sikrer -samfundets værst stillede [@Darwall2005, s. 25]. -Implikationen af de to principper er, -at ulighed kun retfærdigt kan eksistere i den grad, -de kan fungere som social ressource i sig selv for at gøre alle bedre stillet, -måske mest populært ved at give incitamenter. -Rationelle aktører bag uvidenhedens slør ville ifølge Rawls -vælge de 2 principper, -for at undgå at blive sat ind i en social position, -hvor de er specielt hårdt stillede ift. alle andre [@Darwall2005, s. 26]. - -En anden kontraktualistisk fremgangsmåde er at kræve andre ser en som lige, -og omvendt. -Hvis en person kræver det af en anden siger de kort sagt: -"Det her er et ganske rationelt krav, og det ville du kunne se, -hvis du satte dig selv i mine sko og overvejede, -om det ville være rationelt". -Denne proces er teoretisk krævende, -fordi den nødvendiggør en ærlig overvejelse af de konkrete grunde, -som ens handlinger giver andre for at afvise dem - -Det leder til T.M. Scanlons kontraktualisme, -som ligeledes forsøger at hjælpe den etiske agent med at tage moralske valg. -Det fundamentale i hans teori er, -hvad der rimeligvis kan retfærdiggøres over for andre -og princippet om rimelig afvisning [@Ashford2018]. -Ifølge Scanlon er en handling forkert, -hvis den ville være udelukket af et sæt principper for adfærdens generelle regulering, -som kunne rimeligt kunne afvise som grundlag for informeret, u-tvungen, generel aftale [@Ashford2018]. -At handle overfor andre mennesker -er at respektere deres kapacitet for begrundelser og mulighed for at retfærdiggøre. -For Scanlons kontraktualisme lever man op til denne respekt -ved at behandle dem efter principper, -som de ikke *rimeligvis ville kunne afvise*. -Moralske agenter er derfor for Scanlon intrinsisk motiveret til at -retfærdiggøre sig selv overfor andre, -og det er i sin essens det som gør dem til moralske agenter -til at begynde med [@Ashford2018]. |
