aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/overview-classical-ethics.md
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-13 20:34:40 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-13 20:34:40 +0100
commit3cb8062e430722a8e07e38d2fbcf2a18e595b091 (patch)
treef3a708e53d14b0e6e94e97d58021b8bef4b56cb2 /overview-classical-ethics.md
parent29a5222505e23d24e27b598d53dbb2a586c63f65 (diff)
rename contract overview filename
Diffstat (limited to 'overview-classical-ethics.md')
-rw-r--r--overview-classical-ethics.md185
1 files changed, 0 insertions, 185 deletions
diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md
deleted file mode 100644
index 9e3d8a9..0000000
--- a/overview-classical-ethics.md
+++ /dev/null
@@ -1,185 +0,0 @@
-Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi,
-og kan også kaldes proceduralistiske,
-da de tager udgangspunkt i det meta-etiske standpunkt,
-at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale -
-ikke substans eller konsekvenser.
-Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk,
-at moral grundes i specifikke aftaler.
-De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper
-fra oftest hypotetiske situationer,
-hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale.
-
-Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme (eng. [contractarianism]{lang=en}),
-eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme (eng. [contractualism]{lang=en}),
-eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau.
-
-kontraktarianisme karakteriseres ved,
-at de moralske principper,
-som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør,
-er baseret på egen-interessen hos den enkelte.
-Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
-i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005].
-
-### kontraktarianisme
-
-Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig
-et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
-Hver person ser det sådan,
-at de må gøre som de vil,
-da det de vil må være det gode.
-Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser,
-er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
-hvis alle kun følger deres egen fornuft.
-Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle,
-da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting,
-og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv
-og deres tanker på nært hold,
-og andre på fjernt hold.
-Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver enkelt,
-kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" [@Darwall2005].
-
-Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma,
-hvor to personer er sat i fængsel på en mistanke om røveri.
-De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
-men der er nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
-De mistænkte får så at vide,
-at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
-kan de selv gå fri mens deres partner får 20 år i fængsel.
-Hvis de begge tilstår får de hver 5 år.
-I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
-for dem hver at tilstå,
-da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 5 år.
-Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
-vil det resultere i 20 års fængsel.
-Problemet er at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik og de begge derfor ender med at tilstå,
-vil de også begge få 5 års fængsel,
-frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
-
-Samarbejde har altså potentialet for at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre,
-end hvis de ikke samarbejdede.
-Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
-som når bilister venter for rødt,
-fordi der ellers ville være kaos på vejene.
-Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005].
-
-kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler,
-som ligger til grund for den,
-resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler.
-Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler
-til en given situation vil stille alle bedre,
-end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
-kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23],
-hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser
-uden reglen.
-Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
-og derfor vil nogen som har flere ressourcer og færre sårbarheder
-stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
-selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
-
-Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
-hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
-for at opretholde et sundhedssystem,
-da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
-og derfor ringere mulighed for at generere profit.
-
-kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden
-og samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
-som hæver alles egne interesser over det niveau de havde haft under anarkiets tilstand.
-
-### Kontraktualisme
-
-Kontraktualismen har en lignende struktur,
-men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarianismen,
-som ser moralske principper som skabt ud af forhandling.
-Kontraktualismen ser det som problematisk,
-og hviler i stedet på et meta-etisk fundament af idealet om
-lige respekt for alle,
-hvilket er inkompatibelt med en forhandlingsproces.
-Den ser et grundlæggende problem i,
-at kontraktarianismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer,
-de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt.
-Hvis der ikke er forskel i ejendom,
-hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet?
-
-Kant sætter det ifølge @Darwall2005 på spidsen i formuleringen af sit kategoriske imperativ,
-idet han siger at enhver som forventes at følge loven,
-også skal anses som at de fremstiller loven.
-I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske aktører,
-hvis de kun er omfattet af love de selv er med til at lave.
-Rousseau beskriver noget lignende med begrebet "den almene vilje",
-som betegner viljen af hver som et frit og lige medlem af samfundet.
-Hvor kontraktarianismen mener at moralske principper er dem,
-som folk ville foreskrive og forsøge at få andre med på baseret på egen interesse,
-mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigtigt,
-er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt
-andre frie og lige personer.
-
-Men det efterlader et problem,
-for mennesker er ikke materielt lige og lige frie i samfundet,
-så det ville være uansvarligt at lovgive som om, de var.
-Et bud på en løsning på det problem er John Rawls' ide om uvidenhedens slør.
-Rawls påstår,
-at principperne bag retfærdighed er dem,
-som det ville være rationelt at vælge fra "en oprindelig position",
-bag et "slør af uvidenhed" ift. de rationelle aktørers
-forskellige positioner i samfundet [@Darwall2005, s. 25].
-De rationelle aktører,
-som da skal danne en kontrakt,
-ved altså ikke noget om deres egne interesser, ressourcer,
-evner, talenter, køn, race, socioøkonomisk position, eller værdier.
-Ift. denne hypotetiske situation ville kontraktualister argumentere for,
-at den kontrakt der måtte vælges,
-er moralsk og retfærdig uden at reducere sig til egen-interesser.
-Ja, hver enkelt person bag sløret af uvidenhed har stadig egen-interesser,
-men når de ikke kender deres position i samfundet,
-må de forhandle sig til en kontrakt som de ville være tilfreds med,
-*uanset hvilken position i samfundet de måtte have*.
-Bag uvidenhedens slør, fra den "oprindelige position",
-kan man endelig se hvordan en fri, lige og rationel aktør forhandler en kontrakt,
-da ingen foreskrevne regler kunne være skræddersyet til enkeltpersoners
-interesser.
-
-Efter opstillingen af ovenstående hypotetiske scenario,
-mener Rawls at kunne argumentere for 2 retfærdighedsprincipper,
-rangeret efter prioritering.
-Det første som kræver eksistensen af visse basale civile og politiske rettigheder,
-og det andet som kaldes "forskelsprincippet",
-som sikrer retfærdig lighed i mulighed,
-og fordeler resterende sociale produkter på måder som sikrer
-samfundets værst stillede [@Darwall2005, s. 25].
-Implikationen af de to principper er,
-at ulighed kun retfærdigt kan eksistere i den grad,
-de kan fungere som social ressource i sig selv for at gøre alle bedre stillet,
-måske mest populært ved at give incitamenter.
-Rationelle aktører bag uvidenhedens slør ville ifølge Rawls
-vælge de 2 principper,
-for at undgå at blive sat ind i en social position,
-hvor de er specielt hårdt stillede ift. alle andre [@Darwall2005, s. 26].
-
-En anden kontraktualistisk fremgangsmåde er at kræve andre ser en som lige,
-og omvendt.
-Hvis en person kræver det af en anden siger de kort sagt:
-"Det her er et ganske rationelt krav, og det ville du kunne se,
-hvis du satte dig selv i mine sko og overvejede,
-om det ville være rationelt".
-Denne proces er teoretisk krævende,
-fordi den nødvendiggør en ærlig overvejelse af de konkrete grunde,
-som ens handlinger giver andre for at afvise dem
-
-Det leder til T.M. Scanlons kontraktualisme,
-som ligeledes forsøger at hjælpe den etiske agent med at tage moralske valg.
-Det fundamentale i hans teori er,
-hvad der rimeligvis kan retfærdiggøres over for andre
-og princippet om rimelig afvisning [@Ashford2018].
-Ifølge Scanlon er en handling forkert,
-hvis den ville være udelukket af et sæt principper for adfærdens generelle regulering,
-som kunne rimeligt kunne afvise som grundlag for informeret, u-tvungen, generel aftale [@Ashford2018].
-At handle overfor andre mennesker
-er at respektere deres kapacitet for begrundelser og mulighed for at retfærdiggøre.
-For Scanlons kontraktualisme lever man op til denne respekt
-ved at behandle dem efter principper,
-som de ikke *rimeligvis ville kunne afvise*.
-Moralske agenter er derfor for Scanlon intrinsisk motiveret til at
-retfærdiggøre sig selv overfor andre,
-og det er i sin essens det som gør dem til moralske agenter
-til at begynde med [@Ashford2018].