rename file and add contract analysis

1 files changed, 0 insertions, 97 deletions

diff --git a/discuss-consequentialism.md b/discuss-consequentialism.md
deleted file mode 100644
index 34af6ed..0000000
--- a/discuss-consequentialism.md
+++ /dev/null
@@ -1,97 +0,0 @@
-Ifølge @Chopra2008
-kan et utilitaristisk argument for at vælge copyleft se således ud:
-det er mest moralsk rigtigt at udgive sit værk med copyleft,
-da copyleft maksimerer frihed for software,
-og da frihed har mere nytte end teknisk kvalitet.
-De forslår dertil at søge assistance
-fra et deontologisk argument for, at frihed har mere nytte
-end softwarens tekniske kvalitet.
-Men dette virker ikke helt nødvendigt.
-Nogle konsekventialister har nemlig argumenteret for,
-at frihed er det instrisiske gode, vi bør maksimere
-[@Sinnott-Armstrong2023].
-Det vil sige, at mere frihed
-ikke blot medfører mere værdifulde tilstande,
-men at frihed i sig selv værdifuldt,
-og den handling, der i den givne situation
-fører til mest frihed for flest mennesker,
-er den moralsk rigtige handling.
-På baggrund af denne værditeori kan vi udlede
-et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft:
-copyleft er det moralsk rigtige valg,
-fordi det fører til mest frihed for flest parter.
-
-Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori.
-Argumentationen ville da lyde på,
-at frihed har mere værdi end teknisk kvalitet,
-hvis det er det, de involverede parter ønsker.
-Alternativt kunne man forestille sig
-et hedonisk utilitaristisk argument for, at frihed er bedre
-til at fremme oplevelser af nydelse i bevidstheden
-end teknisk effektivitet,
-men det argument skulle sandsynligvis hvile på en empirisk undersøgelse,
-som er for omfattende til at kunne rummes i dette projekt.
-
-Dog kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft
-fra den ønskebaserede utilitarisme,
-der siger, at copyleft er det moralsk rigtige valg,
-hvis det er det, som flest involverede parter ønsker.
-Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem,
-hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne.
-Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning.
-For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os,
-at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft,
-er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser.
-For at formulere et moralsk standpunkt,
-der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion,
-vil vi her lave den antagelse,
-at der er flest, der ønsker copyleft.
-Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således:
-copyleft er det moralsk rigtige valg,
-fordi det er det,
-som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker.
-
-Det er dog ikke kun argumenter for copyleft,
-som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori
-også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener,
-at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed
-om handlingernes virkning.
-Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for,
-at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet,
-når det kommer til software,
-men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte.
-Vi kan forestille os et argument, der går på,
-at den højere tekniske kvalitet og effektivitet,
-som software opnår gennem bredere kommerciel accept,
-fører til mere velfærd.
-Dette kan være fordi, brugeroplevelsen mere behagelig,
-hvis softwaren er i højere kvalitet,
-hvilket i sig selv fører til mere nydelse.
-Eller det kan være fordi, at software i højere kvalitet er bedre
-til at opfylde sine mål,
-og at de mål fører til mere velfærd.
-Som eksempel kan vi forestille os et softwareprogram,
-der fører medicinske journaler.
-Jo mere effektivt dette program er,
-jo bedre for sundhedsvæsnet og dermed befolkningens velfærd.
-Vi kan desuden forestille os en tilføjelse
-til argumentet for kommerciel accept om, at det skaber økonomisk vækst,
-hvilket fører til mere velfærd.
-
-Vi kan sammenfatte disse overvejelser
-i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori:
-non-copyleft er det moralsk rigtige valg,
-fordi det fører til mere velfærd,
-da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt
-ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst.
-
-Vi vil afslutningsvis bide mærke i,
-at de ovenstående overvejelser læner sig
-mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang
-end en handlingskonsekventialisk.
-Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig
-konsekvenserne af specifikke handlinger,
-og i vores tilfælde
-beskæftiger vi os ikke med en specifik case,
-men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge
-copyleft eller non-copyleft.