rename overview to add file prefix overview-; drop duplicate headline

1 files changed, 0 insertions, 195 deletions

diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md
deleted file mode 100644
index dced7d0..0000000
--- a/copyleft-ethics.md
+++ /dev/null
@@ -1,195 +0,0 @@
-# Etik og copyleft
-
-For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt,
-tager vi udgangspunkt i @Chopra2008,
-som anskuer to forskellige tilgange til software licensering,
-hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi.
-Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft,
-at det indebærer en form for etisk fremsyn,
-idet licenshaveren tager stilling til,
-hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
-
-## Frihed for hvem til hvad?
-
-Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
-hvordan fri software kan benyttes.
-@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres.
-
-Det tænkte eksempel forløber således:
-lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program,
-som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på
-selvdrevne luftfartøjer.
-Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben,
-og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes
-i styresystemet på en atommissil.
-Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software,
-uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben,
-idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger
-på dens brug [@Chopra2008, s. 44].
-
-Der kan konstrueres argumenter for,
-at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip
-trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger,
-dels ved at appellere til,
-at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for,
-hvad software må anvendes til,
-og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre.
-Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument,
-som Free Software Foundation tager udgangspunkt i:
-Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende,
-vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger
-indenfor den større sfære af fri software.
-Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger,
-som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger.
-Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres,
-kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software
-indenfor for eksempel stamcelleforskning.
-Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor
-Open Source Definitionen kaldet
-"No Discrimination Against Fields of Endeavor".
-Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk
-motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed,
-som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45].
-
-Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse
-til et udkast af GPLv3 licensen om,
-at software af den licens ikke må distribueres,
-som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv"
-[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den).
-
-Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest,
-hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen,
-og hvordan diskussioner om, hvad frihed er,
-resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag.
-Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen,
-begrænser i hvilket omfang,
-moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis,
-men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt.
-
-En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?),
-som @Chopra2008 henviser til:
-at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed,
-og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens
-resolutte tilknytning til axiomet om frihed.
-Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse,
-og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab.
-Medlemmerne samles under uvidenhedens slør,
-og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle,
-eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet.
-Nogle ville være brugere af projektets software,
-andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere
-af projektet.
-Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem.
-Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0.
-Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til,
-har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse
-af samme software.
-Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus,
-men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable",
-når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46].
-
-## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
-
-De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg
-kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem
-Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI),
-idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens.
-
-FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering,
-og de gør da også klart,
-at deres motivation er at understøtte social frihed,
-ikke friheden hos den enkelte programmør.
-Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden,
-er et socialt imperativ, ifølge Chopra.
-Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL,
-som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48].
-
-OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse
-af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel,
-idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed.
-Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept
-overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker.
-Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål,
-at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt.
-
-Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software
-kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til
-immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb
-ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres.
-Chopra fremhæver Moglens beskrivelse.
-GPL siger: "her er en fælled.
-Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den,
-og videredistribuere som det passer dig,
-så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder,
-som du har fået."
-BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD,
-modsætter sig på det sidste punkt,
-og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled,
-og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt.
-
-Hertil argumenterer @Chopra2008 for,
-at GPL er bedre til at sikre sociale friheder,
-idet den eneste begrænsning placeret på licensen,
-er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software
-fra at begrænse rettighederne for brugeren.
-Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn",
-idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software
-til det samme sæt rettigheder som det nuværende,
-og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed
-deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering
-af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50].
-
-Men truslen om en videreudvikling af kode,
-som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled,
-er ikke den størst mulige konsekvens af at vælge non-copyleft frem for copyleft.
-Det meste software bliver forældet,
-hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes
-og opdateres for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet (FIXME: bedre eksempel?).
-Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører,
-som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden
-og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt,
-hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende,
-hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource.
-(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55])
-Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde)
-Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft
-projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn
-at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det.
-
-Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet,
-at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt,
-så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig.
-De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD:
-at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger
-eksisterer med lukket kildekode.
-
-## Etisk fremsyn
-
-Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
-Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
-som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software,
-kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder;
-copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57].
-
-> The GPL is the embodiment of the principle that certain types
-of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra].
-
-Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed,
-som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57].
-
-(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61,
-etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion)
-
-## Licenserne, konsekventialisme og deontologi
-
-På overfladen kan det se ud som om,
-copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet,
-mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning
-af større udbredelse og markedseffektivitet,
-men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering.
-De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er,
-hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn
-er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
-Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt
-indenfor de to rammer.
-