develop copyleft ethics chapter further yet

1 files changed, 35 insertions, 3 deletions

diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md
index 4c815cb..dced7d0 100644
--- a/copyleft-ethics.md
+++ b/copyleft-ethics.md
@@ -66,7 +66,7 @@ begrænser i hvilket omfang,
 moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis,
 men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt.
 
-En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher,
+En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?),
 som @Chopra2008 henviser til:
 at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed,
 og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens
@@ -149,7 +149,8 @@ Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid en
 som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden
 og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt,
 hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende,
-hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource. (FIXME: historisk eksempel og kilde)
+hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource.
+(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55])
 Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde)
 Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft
 projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn
@@ -157,7 +158,38 @@ at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det.
 
 Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet,
 at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt,
-så må udbredelsen af lukket software og appropriationen åben source software også være skadelig.
+så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig.
 De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD:
 at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger
 eksisterer med lukket kildekode.
+
+## Etisk fremsyn
+
+Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
+Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
+som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software,
+kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder;
+copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57].
+
+> The GPL is the embodiment of the principle that certain types
+of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra].
+
+Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed,
+som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57].
+
+(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61,
+etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion)
+
+## Licenserne, konsekventialisme og deontologi
+
+På overfladen kan det se ud som om,
+copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet,
+mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning
+af større udbredelse og markedseffektivitet,
+men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering.
+De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er,
+hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn
+er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
+Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt
+indenfor de to rammer.
+